Nærmest pr. automatik spændte jeg en efterhånden godt gennemgnavet OLR tobis wobler for enden af linen. Wobleren har virkelig gjort det godt i dette forår, idet samtlige fisk med et par få undtagelser er taget på denne wobler. På den anden side - det er jo også den jeg fisker mest med, så det er vel ikke så mærkeligt.
Wobleren sendes ud i horisonten, og i 3. kast bliver den taget med en vildskab jeg kun få gange tidligere har oplevet. Normalt opfører fiskene sig forholdsvis roligt umiddelbart efter hugget, men med denne fisk er det anderledes. Hugget falder virkelig hårdt og kontant, og et nanosekund efter tager fisken et hidsigt udløb i retning mod dybere vand, og det får mig til at slække bremsen et par hak for ikke at svække krogholdet ved den efterfølgende fight - en unødvendig disposition, skulle det senere vise sig.
Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere fiskens størrelse, for den er ikke flink til at vise sig i overfladen, men går i stedet dybt og tungt, mens den fra tid til anden tager nogle korte men hidsige udløb, der får hjulets bremse til at skrige - den sødeste musik man kan tænke sig.
Det er tydeligvis en god fisk, og jeg gætter den forsigtigt til at være omkring 3 kilo, men den virker stærkere end en 3 kilos. Jeg lader for en sikkerheds skyld fisken bestemme farten i første halvleg - den er trods alt på hjemmebane, mens jeg bare er på besøg.
Fisken tager et sejt og langsomt udløb ca. 20 meter vinkelret på kysten, og da den stopper op lægger jeg pres på den og får den vendt om, så den i stedet svømmer ind i badekarret, hvor den søger mod bunden.
Da jeg får fisken tvunget op i overfladen får jeg lyst til at lege lidt med mit kamera, og da kameramanden er uden for rækkevidde må jeg selv gøre et forsøg. Jeg bruger 10 sekunder på at holde fisken i skak med den ene hånd, mens jeg videofilmer med den anden hånd - dårlig ide - don´t try this at home! Efter redigering blev det til en 7 sekunders videosnas med en fisk, der tonser rundt i overfladen. Det skal jeg undlade at trætte med.
Fisken lægger sig endelig på siden og glider kort efter over netrammen. Da jeg bærer fisken i land indser jeg, hvor bred og smuk den er, en rigtig bombe med et ordentligt haleror. Fisken er kroget dybt i gabet, og krogen er gået gennem øjet indefra - den har virkelig hugget igennem, og krogen skal vrides ud med krogløser tangen.
Fisken vejes til 4,5 kilo fordelt på 70 cm, en K-faktor på hele 1,31 efter Fultons formel!! Vidunderlig fisk, og i en størrelse man ikke støder på hvert år.
Forleden var mit forår reddet med en 3 kilos skønhed, og med denne fisk er hele mit år reddet. Den største tilfredsstillelse er dog, at se den wobler man selv har designet og fremstillet, solidt plantet i kæften på en fisk af den kaliber. Mit formål med at lave wobleren var, at lave noget der så naturtro som muligt imiterede en tobis, og når jeg selv skal sige det, så er det lykkedes til fulde. Denne wobler model har i løbet af de sidste 2 år givet mig rigtig mange fisk med den største på 6,8 kilo - mere kan man vist ikke forlange af et stykke hjemmelavet grej.
Aftenen bød også på en 2,2 kilos blankfisk til Jan og yderligere en blankfisk på ca. 1,5 kilo til mig. Begge fisk behørigt genudsat.
I maven havde fisken skelettet af det, der engang var en sild på 20 cm. Altså en rigtig sildeæder, som lige var inde at vende efter en tobis eller 2.
Skulle der sidde nogen derude, som fejlagtigt er blevet bibragt den opfattelse, at man så let som ingenting hopper i vandet og fanger blankfisk, så hører det med til historien, at der i dette forår er investeret rigtig mange timer i fiskeriet. Hertil skal så lægges de mange timer og dage, hvor fiskeriet ikke har givet noget som helst, men hvor man har opbygget den så vigtige erfaring og viden om fiskepladserne o.s.v.
April måned er snart slut, og lige om lidt begynder natfiskeriet efter de blanke.
