mandag den 10. april 2017

Flot PR fisk

Efter de sociale mediers indtog har det stået lidt sløjt til med fangstrapporter på denne blog, men det sker da en sjælden gang, at en bruger indsender en rapport - jeg har modtaget denne fra Mads, der var en tur på Stevns i marts måned:


Den 18. marts havde jeg planlagt fisketur til Møn. Afsted tidlig morgen, og klar til fiskeri kl. 8.00. Det skyet, og der var sidevind på kysten ved Pomlerende. Vandet var klart. Desværre oplevede jeg ikke den mindste bidelyst. Samtidig blæste det op, og jeg mistede derfor også lysten, og besluttede at køre mod Allerød kl. 13.00. På vejen hjem kørte jeg af de små veje forbi Præstø, bl.a. for udse nye fiskeområder. På denne måde gik gik vejen tæt forbi Stevns. Samtidig begyndte vejret at blive mildere, og jeg besluttede derfor at give fiskeriet endnu en chance. Først standsede jeg op ved det sydlige Stevns. Her var der mange ude for at fiske. Da jeg steg ud af bilen kom en frustreret fisker op til sin bil med meldingen om, at der ikke var fisk. Jeg kørte derfor videre til en anden plads på Stevns, hvor jeg havde hele kysten for mig selv. Der var let sidevind, og vandet var godt grumset. Efter en ½ times fiskeri fik jeg et tungt hug, og efter ca. 10 minutters fight landede jeg min personlige rekord på 4,5 kg og 70 cm. Normalt fisker jeg primært med et blankt eller blåligt søm. Men i dagens anledning havde jeg valgt det ambulancefarvede blik (sort/rød med en flouroserende stribe).


Jeg begyndte mit havørredfiskeri for 4 år siden, da en ven spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at komme ud for at fiske efter havørred. Turen gik Stevns, og han fangede en meget stor havørred. Siden har jeg fisket efter havørred, og nu selv med en flot fisk.

Med venlig hilsen

Mads Lindberg Christiansen

tirsdag den 4. april 2017

Det flade buk i den gyldne time


Hej Ole!

En kærkommen fridag lå for døren og den skulle bl.a. bruges på lidt tid i havørredens tegn. Ankom først til den udvalgte plads omkring Kl. 15.30. og begyndte så småt fiskeriet. Forholdene så ganske fine ud med godt gang i en sydgående strøm og fine vindforhold. Dog var vandet så godt som sprit-klart, men hvad, man kan vel ikke få det hele!
Den første times tid mærkede jeg intet og der var så småt begyndt, at komme drivende ålegræs på strækket, da der var flere strømbælter tæt under land. Jeg tog en pause og bevægede mig længere ud af kysten. Et par agn-skifte fandt også sted, for, at få prøvet lidt forskelligt... dog var det primært OLR-Wobleren i forskellige udgaver der blev badet. På et tidspunkt havde jeg lidt småhug, men det blev ved pilleriet på trods af diverse spinstop og varieret indspinning.
Da jeg henunder aftentimerne befandt mig tilbage ved udgangspunktet, hvor jeg havde startet fiskeriet, valgte jeg at blive omkring dette. Jeg havde i mellemtiden fået fornemmelsen af, at det måske var en lidt anderledes strategi der skulle til, for at få fiskene i tale. Der blev derfor igen skiftet gennemløber. Denne gang var det så en god gammel bekendt, der blev sat for enden af linen... en Henrys Fladbuk i umalet udgave!
Jeg havde vel ikke fisket meget mere end et kvarters tid, da den flade buk blev taget et stykke ude og der var fuld kontakt. Fisken der var ganske ilter, tog herefter en 3 - 4 flotte spring ud af vandet... og flå line af hjulet kunne den sørme også, skulle jeg lige hilse og sige! Det var i det hele taget en ganske fornøjelig fight, som man bestemt ikke kunne klage over ;O)
Havørreden blev fightet færdig og gled over netrammen. En virkelig flot sag, som leverede alt hvad man kunne forvente af en sådan fisk.
Vægten viste 4,2 kg. og længden strakte sig ud på 69 cm. Hvilket giver en K-faktor på 1,28


MVH Jan Svendsen

søndag den 19. februar 2017

Video - drømmefisk på fluestangen

Nyd denne korte film om fangsten af en drømmefisk på Stevns en kold februardag

Husk at se den i Full HD - 1080 p

lørdag den 18. februar 2017

Mandeinfluenza, stor blankfisk og en overraskelse

Efter i 14 dage at være plaget af den så velkendte og livstruende mandeinfluenza, ikke at forveksle med den almindelige influenza, der typisk rammer kvinder, og toppet af med en solid forkølelse, så lykkedes det endelig at have det nogenlunde tåleligt.
Jan lokkede med en tur på kysten, og selv om jeg stadig ikke var helt på mærkerne, så skulle der ikke så meget overtalelse til.

Kommet ned på kysten kunne vi konstatere, at den almindelige vandstand, som FCOO havde stillet os i udsigt, nok nærmere var 40-50 cm under daglig vande. 
Det tog ikke mange kast, før Jan havde kontakt med en fisk på det lave vand, men fisken tog ikke wobleren og fulgte bare efter - flere gange.
Efter et mindre pladsskifte havde jeg pludselig en fisk efter min wobler, men også den drejede af i sidste øjeblik. Endnu et kast blev lagt ud, og denne gang viste der sig en stor hvirvel bag wobleren da den var ca. 10 m fra stangspidsen.  

Jeg kunne ikke se fisken i det mørke vand, men nu måtte det briste eller bære, så jeg lavede et hurtigt spinstop og strammede op - BANG - fisken huggede hårdt og tungt, og jeg kunne nu skimte en stor brunlig side - NEDGÆNGER - men nej, for kort efter viste fisken sit haleparti i overfladen - en stor GEDDE! Nej nu har jeg aldrig, jo jeg ved godt, at der er fra tid til anden er brakvandsgedder omkring Stevns, men jeg er aldrig stødt på en selv. 
Den kunne godt levere et par gode udløb, men jeg fik den kanet ind på stranden, hvor Jan var mig behjælpelig med at holde madammens gab åbent, så jeg kunne fjerne krogen, som sad bagest i tungen - den havde med stor entusiasme inhaleret min OLR Slim 2017, som nu er godkendt til fangst af gedder. Mit 0,41 fluocarbon forfang holdt til de store bisser, og det samme gjorde lakeringen på wobleren - desværre holdt min tommelfinger ikke lige så godt da et par tænder kom for tæt på under afkrogningen. Jeg er ikke så stiv i gedder, men vægten lå vel omkring 4 kilo, og den smuttede hurtigt afsted efter krogen var fjernet.

Mens vi havde bakset med Madam Grum var en fluefisker 50 m fra os blev spændt godt for en god fisk, og hans stang flexede ret meget. Jeg tænkte at jeg gerne ville følge denne fight på nært hold, så jeg nærmede mig ham forsigtigt inde på stranden. Han vurderede selv fisken til at være over 5 kilo, og selv om den blev holdt til ilden, så turde han ikke presse fisken for meget.
Fisken gik dybt og tungt, og gjorde i det hele taget ikke meget væsen af sig, men det lå ligesom i luften, at det kolde vand til trods, så kunne den hurtigt eksplodere i et voldsomt udløb, med fare for at det tynde forfang knækkede.

Et par gange under fighten viste fisken sig i overfladen, og der var ingen tvivl om, at den ikke bare var lynende blank - den var også stor - rigtig STOR. 
Edvin, som fangeren hedder, fightede fisken med stor ro, vel vidende at denne fisk nemt kunne mistes ved det mindste fejltrin.
Efter en rum tid var fisken endelig moden til at blive kanet op på stranden, og Edvin kunne med fast greb om haleroden løfte fisken i sikkerhed på stranden og derefter bryde ud i jubel. En fantastisk flot og grov sildeæder, lynende blank med løse skæl lå nu foran os efter en nervepirrende fight.

Fakta om fisken:
7,4 kilo
84 cm
Fulton: 1,25
Fanget på klasse 7 fluestang, Kobberbassen bundet på str. 6 krog, forfangsspids 0,22

Stort tillykke til Edvin Olsen, Stevns, med den flotte fisk og hans nye PR på fluestang, som tidligere var 4,7 kilo, men nu blev der byttet om på tallene!

Jeg filmede en del af fighten, og når jeg får tid så klipper jeg lidt sammen, så folk kan nyde fangsten af sådan en fisk.

søndag den 22. januar 2017

Årets første

Fiskeåret 2017 startede for mig præcis som det sluttede, gråt i gråt, og hverken lysten eller energien var i top, da jeg i løbet af lørdag eftermiddag aftalte søndagens tur med Jan. Lørdagens vejr var bare rigtig kedeligt, diset og fugtigt, og egentlig bare egnet til at tilbringe tiden indendørs. Prognosen for søndag var bare en kopi af lørdagen.

Da jeg stod op i dag var vejret som forventet det samme, gråt i gråt, og hygrometret meldte om 97 % luftfugtighed, mens termometret var mere beskedent med sine 4 grader, og min første tanke var - jeg gider ikke i dag! 
Men nogle gange skal man tvinge sig selv afsted, for når først man er kommet i gang, så er det jo meget hyggeligt.


Grejet blev fundet frem, bilen blev pakket, og kort efter stod Jan og jeg ved bilerne og riggede til. Allerede inden vi nåede vandet smertede vores fingerspidser af kulde, ikke særlig lovende, for hvordan skulle det ikke gå når vi kom i gang med fiskeriet. Nå, men det skulle stå sin prøve.

Kommet ned til vandet steg humøret et par grader, for det så bestemt lovende ud, god bevægelse i vandet, og de kolde fingre til trods, så var det i det mindste det jeg ynder at kalde "blødt fiskevejr", fugtigt og mildt for årstiden - en vejrtype der ofte har kastet fisk af sig.

Vi startede fiskeriet, men det var som om fiskene ikke havde indfundet sig, og vi mærkede ingenting de første par timer. Vi flyttede lidt længere hen ad kysten, og på vores vej mødte vi en fisker, der netop havde affisket et  mindre rev med fluestangen. Han havde intet mærket, og sådan kunne vi bekræfte hinanden i, at fiskene simpelthen ikke var inden for kastehold i dag.

Efter en lille snak tog vi afsked med fluefiskeren og gik lidt videre. Jeg valgte at gå i vandet på den anden side af det rev, som fluefiskeren lige havde affisket, og jeg lagde et kast ud parallelt med revet, og minsandten om ikke min wobler blev taget kun ca. 20 fra stangspidsen, ikke noget hårdt hug, wobleren standsede bare sin fremdrift og stangen flexede. Jeg skulle lige sikre mig, at det ikke bare wobleren der havde sat sig en tangbusk, men det var det ikke, og tanken var ikke tænkt til ende før en blank side lynede i bølgerne - ikke nogen stor fisk, men en fin grønlænder omkring de 50 cm blev kanet ind og aflivet. Herefter kunne jeg sende en besked til fruen om, at aftenens menu var ændret til fisk.
Der var altså fisk derude, og på vej tilbage ad den vej vi kom fra, mødte vi igen fluefiskeren, og vi grinede alle 3 lidt af vores tidligere så skråsikre beslutning om, at fiskene ikke var inde på kastehold.


En lang historie kort - der skete ikke mere i dag - flere fiskere var kommet til, men det står ikke klart om de fangede noget, men det håber jeg da at de gjorde. 
Jan og jeg blev relativt hurtigt enige om at kalde det en dag og begav os mod bilerne - en god portion frisk luft, hyggeligt samvær og fisk rigere. Ikke så dårligt - tak for i dag, Jan, det var som sædvanlig en fornøjelse.