torsdag den 29. maj 2014

Et nostalgisk tilbageblik

Holtug Gl. Kridtbrud med udsigt til Mandehoved den 25. maj 2003


Mange ønsker sig tilbage til "de gode gamle dage", og med dette menes de dage, hvor fangsterne på kysten blev domineret af fisk udsat direkte på kysten. Disse udsætninger blev indstillet i 2001, og de bliver næppe genindført, så vil man genopleve nogle af disse stunder, så må man lade tankerne flyve. Jeg vil her give mit bidrag til sådan et tilbageblik for de, som af den ene eller den anden grund ikke nåede at opleve det.

Det er torsdag den 28. august 2003, sommeren har været helt forrygende varm og solrig, men nu er det ved at være slut, i hvert fald på kalenderen. 
Dengang var jeg single og boede i en lille lejlighed i Køge midtby, så jeg havde kun mig selv at tænke på, og jeg kunne derfor fiske når arbejdet og lysten tillod det. 
Denne dag havde været godt varm, og efter 8 timer på kontoret trængte jeg til lidt afkøling, så derfor gik turen til Holtug Gl. Kridtbrud ved 20-tiden, og planen var at fiske et par timer frem til mørket sænkede sig, da arbejdet jo kaldte næste dags morgen.

Sommeren havde ikke bare fantastisk rent vejrmæssigt, men sandelig også rent fangstmæssigt, idet jeg på 2 natture måneden forinden havde fanget et par fantastisk flotte blankfisk på henholdsvis 5,9 og 4,7 kilo. 
De fleste ved, at august måned som regel kan være lidt tam på kysten, idet fiskene så småt er ved at trække i yngledragten, samtidig med, at vandtemperaturen er ganske høje.
Det sidste gjorde sig i hvert fald gældende denne augustaften i 2003, for den flotte sommer havde gjort vandet pænt lunkent, så vandtemperaturen langs klintekysten lå omkring 20 grader, og havde gjort det siden starten af juli måned.

Da planen var en kort tur, så fandt jeg det ikke formålstjenligt at begive mig ud på en længere travetur, så jeg valgte at begynde mit fiskeri umiddelbart omkring nedgangen til stranden. Der var kun en enkelt fisker på kysten udover mig, og han stod omkring 100 længere mod nord.
Jeg lagde ud med en 26 grams gennemløber, et Søm, og det var dengang mere reglen end undtagelsen, at jeg fiskede med agnvægte omkring 26-28 gram. Stangen var en 10-fods.
Den første time skete der intet overhovedet, men omkring kl. 21 begyndte skumringen så småt at sætte ind, og jeg fik derfor den tanke, at jeg ville skifte mit Søm ud med en fastmonteret Sølvpil fra John P. 
Det var mig lidt imod, for jeg ville helst fiske med gennemløbere, men Sølvpilen var bredere og gav derfor en mere markant profil mod den lysere nattehimmel - den gode gamle huskeregel, som jeg idag ikke praktiserer i samme omfang.

Jeg husker det som var det igår, kl. 2110 faldt hugget kun 10 meter fra stangspidsen, det var ikke et voldsomt hug, men tungt, og fisken gik straks i overfladen, hvor den lavede en stor hvirvel. Skumringen var helt umærkeligt gledet over i et hastigt tiltagende mørke, så jeg kunne ikke umiddelbart danne mig et indtryk af fiskens størrelse, og jeg husker at jeg for mig selv vedtog, at det nok var en 3 kilos.
Tanken var dårligt tænkt til ende, før fisken satte skruen til, og støt og roligt tog den et langt udløb parallelt langs kysten. Selve udløbet var af en karakter og en styrke, som jeg ikke tidligere havde oplevet - den var simpelthen ikke til at stoppe, og hvad værre var - den havde kurs direkte mod den fisker, som stod ca. 100 meter væk.
Nu måtte det briste eller bære, så jeg lagde maksimalt pres på dyret, og fik heldigvis bremset udløbet og vendt fisken. Efter lidt tovtrækkeri kunne resten af fighten foregå på kort line, og det var forholdsvis udramatisk. Jeg havde endnu ikke set fisken, men var klar over, at enten var det noget større end først antaget, eller også var den måske fejlkroget.

Som det så ofte sker med store fisk, så "stiller" de sig tæt ved bunden, og er ikke til at rokke ud af stedet, og man skal heller ikke forsøge når de gør det, for før eller siden flytter de på sig igen. Det gælder blot om at lægge et moderat pres på fisken, og derved forsøge at holde den ude af balance.
Mens jeg stod der, med en genstridig fisk og en 10-fods stang, der flexede faretruende, kom en anden fisker gående forbi mig. Han sagde ikke noget, men jeg glemmer aldrig hans overbærende, og lidt medlidende blik, sådan lidt a la "herregud, han har fat i bundproppen", mens han passerede mig.
Han slog sig ned omkring 50 meter fra mig og begyndte at rigge til.

I mellemtiden havde jeg fået fisken så tæt på, at jeg nu havde muligheden for at danne mig et indtryk af dens størrelse, så jeg tændte pandelampen og lyste på fisken da den langsomt gled ind over det stykke med sand, som jeg stod på. Det var jo en U-BÅD! 
Så fik blev jeg ramt af de berygtede gummiben - for sådan en fisk har man ikke lyst til at miste. Fisken var nu så træt, at jeg forholdsvis nemt kunne kane den ind over netrammen, og med besvær bære den på land.
Den førnævnte fisker havde overværet optrinnet på afstand, og da jeg bar fisken på land gik det vist op for ham, at det ikke var bundproppen jeg havde landet, så han kom nærmest løbende for at se dyret.
HOLD DA HELT KÆFT - HVOR ER DEN STOR! Det var det første han sagde! Jeg husker ikke hvad jeg svarede, for jeg var lamslået over denne fisk - det var helt surrealistisk. Vægten sagde 7,1 kilo, og målebåndet 74 cm - en helt vanvittig konditionsfaktor på 1,75 efter Fultons formel.

Det var desværre før den tid, hvor jeg havde investeret i fotoudstyr, så jeg måtte vente med at tage billeder af fisken til jeg kom hjem, og da jeg boede alene måtte jeg ringe på hos min undrende underbo, som fik stukket mit daværende digitalkamera med 0,8 megapixel opløsning i hånden, så han kunne tage et billede af fisk og fanger.

Flot fisk fotograferet med et dårligt kamera

Billedet herover giver ikke det rette indtryk af fiskens kondition, for den var grotesk fed, så jeg tog endnu et dårligt billede af fisken mens den lå ned:

7,1 kilo og 74 cm

Da jeg, i den efterhånden sene aftentime, skulle rense fisken, fik jeg en del af forklaringen på den groteske kropsform - fisken var fyldt med fuldt udviklet rogn, den var ganske enkelt gydemoden. Men den var jo blank? Det gav ingen mening dengang, men i dag er jeg klar over, at dette var et eksempel på en af konsekvenserne ved udsætninger af fisk direkte på kysten. Gydemodne fisk, der forvirret svømmer op og ned langs kysten med rod i "søkortet", fordi de ikke er blevet præget af et hjemligt vandløb. 

Jeg har et princip om, at det endegrej, som jeg fanger en stor fisk på aldrig skal være vådt igen, så det kommer på "museum", og den famøse Sølvpil hænger i dag på opslagstavlen i mit værksted, sammen med et andet blink, som en stor fisk også faldt for - men det er en anden historie.
Sølvpilen købte jeg som umalet, og så gav jeg den selv lidt spraymaling og et øje. Den nåede kun at blive våd én gang - men hvilken gang!

John P´s Sølvpil i 28 gram til højre

Der er løbet meget vand på kysten siden da, det er trods alt 11 år siden, men sådan en fisk glemmer man aldrig.
I årene derefter har mange oplevet en markant nedgang i fangsterne, og der har været mange faktorer, som har spillet ind, men den mest afgørende har i min optik været det ændrede udsætningsmønster. Fiskene er der stadig, men deres trækruter har ændret sig markant, og de skal derfor opsøges andre steder.

Den gode nyhed er, at 2014 indtil videre har været helt forrygende, og jeg har ikke i de sidste 10 år hørt om flere 5+ fisk end i år. Det tegner rigtig godt, og lad os da håbe det holder.

Det er mit indtryk, at natfiskeriet ikke rigtig er kommet i gang endnu, men der er fisk derude, så hvis man kan undvære lidt nattesøvn, så venter oplevelserne i mørket.

Knæk og Bræk og god forlænget weekend.


søndag den 18. maj 2014

Nyt menupunkt


Stevnsfisker.dk gik i luften for mere end 6 år siden med Gør-Det-Selv som hovedtema, og den er gennem årene blev udviklet løbende.

Jeg har længe syslet med ideen om, at give Gør-Det-Selv temaet et yderligere løft i form af en vejledning i, hvordan man røger sin fangst.
Jeg har gennem en 2-3 år selv stået for røgningen af mine fisk, idet jeg blev træt af den evindelige kamp det var, for at finde et røgeri, hvor man uden at skulle køre land og rige rundt, kunne få røget sin fangst på en måde, som gør fisken ære. Det er nemlig ikke alle røgerier, som gør et lige godt stykke arbejde, og de røgerier, hvor man kan gå ind fra gaden og aflevere en havørred til røgning bliver stadigt færre og færre.

Nu fik jeg endelig gjort alvor af mine planer, og det har resulteret i en udførlig vejledning i, hvordan man koldrøger sin fangst.
Som med så meget andet, så er der mange måder at gøre det på, men den viste fremgangsmåde er den jeg har brugt de sidste par år, og resultatet er blevet perfekt - hver gang!

Tag hvad du kan bruge - og tilpas det til din egen arbejdsgang eller metode.

Du finder vejledningen under Tips og Tricks

God fornøjelse!


onsdag den 14. maj 2014

Evigt ejes kun det tabte

Arkivfoto


Overskriften stammer fra et citat fra et digt af Henrik Ibsen, men det refererer også til den oplevelse, som Jesper Larsen beretter om her:

I går aftes var tid til en tur mere. Vejret og vinden tegnede godt, så det var bare med at komme afsted. Vel ankommet til pladsen, i øvrigt meget længe siden jeg havde været der sidst. Når vel ankommet, sædvanligvis meget svedig, så jeg skulle lige køle lidt af, men kunne så nyde det gode vejr, selvom det regnede lidt. På med min tro følgesvend JL2, og så i vandet kl. 2115. Havde da også kun stået i vandet i små 5 minutter, da der kom flere stimer af Kongetobis tæt forbi mig svømmende meget dovent, nogle af dem helt op til 30 cm lange – hold kæft det tegnede allerede godt. 

Dog var der kun de sædvanlige hug fra hornfisk, og lidt ”sutteri” fra torsk. Enkelte spring fra havørred langt ude kunne det også blive til. Efter et par timer besluttede jeg mig for at fiske tilbage, tog ti kast for hver 200 meter, men der skete ikke rigtig noget. Jeg kommer til det sidste sted, inden jeg vil stoppe, og efter to kast, ja så sker det. Langt ude, et lille puf, og et splitsekund efter, så kom hugget – hold kæft en fisk – bremsen hvinede og fisken gik ud af vandet, mine tanker om den store snurrede i hovedet, jeg kunne slet ikke styre den. Endnu et udløb og et spring mere, så rullede den helt vildt og så blev der stille – æv æv. Krogen slap, og så lige den, kan snart ikke huske hvornår jeg sidst har ”smidt” en havørred, men det skete altså nu – det er dem man husker bedst ;-) – jeg vil skønne at den vejede mellem 6-7 kilo, den ville jeg gerne have haft, måske gør jeg det næste gang.

Jeg er allerede kommet mig over det, det kom jeg egentligt hurtigt, det er en del af gamet, måske ville det heller ikke være det samme hvis vi altid fik dem, men mon ikke jeg husker episoden næste gang jeg står på den sten – det tror jeg.

- - -

Tak for beretningen, Jesper, det er næsten så man kan smage frustrationen og ærgelsen, men som du selv siger, sådan er gamet.
Men jeg tror du hurtigt vil sande, at overskriften holder stik, for uanset hvad, så glemmer du aldrig den fisk. Sådan jeg det, og sådan har rigtig mange andre det også - så sandt, så sandt, det er de fisk man husker bedst.

søndag den 11. maj 2014

Flot aftenfisk


Jesper Larsen tog en lille aftentur på kysten forleden:

Hej Ole

Jeg havde indfundet mig på den plads, jeg mente var god - dog skete der ikke rigtig noget den første times tid, udover en mindre torsk (dejligt at de også er der). Efterhånden kunne jeg høre at tobiserne begyndte og røre på sig, men kunne sandelig også ind imellem høre ”kæbeklask” og rumsteren fra havørred – endelig og ganske langt ude tog en god havørred endnu engang min hjemmelavede gennemløbswobler (JL2). 
Så begyndte der ellers lidt ”tovtrækkeri”, jeg vandt, den havde dog ikke tobiser i maven, men en noget fordøjet sild.

Fisken vejede 3,8 kilo, 69 cm lang og fanget på en JL2 gennemløbswobler i farven Oliven/Cream.


Tillykke med fisken, Jesper - du har virkelig formået at være på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter i år.
Tobiswoblere er altid effektive i disse situationer, og selvgjort er som bekendt velgjort.

lørdag den 10. maj 2014

God majfisk


Lasse Andersen har sendt mig denne rapport fra et kyststræk her i årets sidste forårsmåned:

Hej Ole.

For to dage siden var jeg en tur på kysten. Ankom kl 16. Forholdene var gode. Godt med vind og tilpas meget farve i vandet, som var 10 grader. Ingen hornfisk. 

Efter en halv time faldt et af de kontante hyg, hvor man ikke er i tvivl om, at det er en god fisk. Fisken gik dybt og tog et par seje udløb. Jeg stod mellem store sten og havde ikke fangstnet, da jeg havde tabt det på sidste aftentur, hvor det var for mørkt at lede efter det. Fisken var godt kroget og det lykkedes med lidt tålmodighed at kane den ind over stenene. 3 kg og 65 cm. 
Fisken havde spist godt. I maven havde den tobis, sild og stenbider yngel, som stadig var levende. Den lille stenbiderunge fik lov at svømme igen.

En slags "kinderæg" med hele 3 ting i maven - heraf en levende stenbideryngel

1 stk. levende stenbideryngel, som blev genudsat efter at være befriet fra havørredens mavesæk

Endnu engang en OLR wobler i jubilæumsfarve. Denne gang tobisudgaven. Jeg må indrømme at dine woblere har været effektive for mig dette forår. Efter jeg begyndte at fiske med dem, har de siddet for enden af linen 95 % af tiden og har givet godt med fisk.

Venlig hilsen

Lasse Andersen

- - -

Tak for beretningen, der er i hvert fald på ét punkt adskiller sig fra de fleste, for det er ikke hverdagskost, at man kan genudsætte levende byttedyr fra en havørreds mave.
Og dejligt at du slap for hornfiskene.

Tillykke med den flotte fisk.

onsdag den 7. maj 2014

Skulle vi nu ikke....


...prøve at holde lidt selvjustits i vore egne rækker.

Dette skilt står ved samtlige indkørsler til henholdsvis Magleby Skov og Gjorslev Bøgeskov, som begge er privatejede skove under Gjorslev Gods.

Der er desværre nogle, som er af den opfattelse, at dette skilt ikke gælder for dem, og det er en stor skam, for ikke nok med, at de foretager sig noget ulovligt, men samtidig så sætter de alle os andre, som godt ved hvad skiltet betyder og retter sig derefter, i et dårligt lys som lystfiskere! Da flertallet godt kan finde ud af det, så er det som altid ud fra devisen "de få ødelægger det for de mange".

Vi lystfiskere er jo om nogen gode til at moralisere når andre bryder loven, så man skulle jo tro, at det også gælder i dette tilfælde, men nej.

Jeg har været i kontakt med godsforvalteren på Gjorslev Gods, som oplyser, at der i perioder er problemer med lystfiskere, der parkerer i skoven. Dette ser man på med stor alvor, og samtlige parkeringssyndere bliver uden undtagelse meldt til politiet for overtrædelse af Lov om Mark- og Vejfred § 17:


"Færdsel på fremmed grund

§ 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde."


Jeg kender ikke den nøjagtige takst, men det er som minimum 1000 kr. i bøde for denne forseelse. Godset har alene i denne uge anmeldt 3 ulovlige parkeringer til politiet.
Det er jo ikke for sjov, at disse restriktioner er indført, men af hensyn til vildtet og det øvrige dyreliv i skoven.

Jeg kan til behagelig orientering oplyse, at der fra de lovlige parkeringspladser er maksimalt 10-15 minutters gang til de ypperligste fiskepladser på Stevns, og hvis man ikke orker den naturoplevelse, som nu engang er forbundet med denne lille gåtur, så er der da andre pladser i f.eks. Køge Bugt, hvor man stort set kan vælte lige ud af bilen og ned i vandet.

Lad os nu vise os fra vores bedste side og respektere de regler der gælder.

lørdag den 3. maj 2014

Tobisjagt i skumringen


Det skulle være årets første aftentur, og med udsigt til mit favoritvejr til mørkets gerninger, så måtte trætheden efter en lang arbejdsuge, og den bløde sofa vige for en tur til kysten.
Jeg havde tilmed fået en hjemmeopgave af Ole Gregersen, idet han gerne ville have testet nogle nye glow-farver, så hvorfor ikke slå 2 fluer med ét smæk.

Kommet frem til pladsen lå vandet hen som en blankpoleret bordplade, og solen var endnu ikke dumpet så tilpas langt ned mod horisonten, at det ligefrem kunne betale sig at hoppe i baljen og fiske løs.
Og så var der jo også lige det med disse kanylefisk, som jo hærger overalt på denne tid, dem vil jeg gerne undgå så længe som muligt.
Så jeg satte mig ned og nød det gode vejr og dyrelivet omkring mig. Det eneste der nu og da brød den spejlblanke vandoverflade var sporadiske "rundkørsler" af legende kanylefisk - jo tak, bestræbelserne for at sikre næste års myriader af disse pinde i r.... er skam allerede i fuld gang.

Da solen for alvor satte kursen mod horisonten, og skumringen så småt satte ind, gik jeg i gang, og der gik ikke længe før min wobler blev taget 20 meter ude - hårdt og kontant, og så var fighten i gang. Kort efter gled en fin velnæret blankfisk med løse skæl på 1,8 kilo i nettet.
Skumringen var forholdsvis kort, og mørket kom hurtigt, samtidig med kulden, for vi er jo stadig kun i foråret og der var ingen skyer til at holde på varmen.
Men der var aktivitet i overfladen et stykke ude - nogle gange var det kanylerne, der var ved at takke af for denne dag, men der var også blanke tobisjægere inde, og på et tidspunkt kunne jeg skimte en hvirvel i overfladen ca. 50 m ude, men da min wobler på daværende tidspunkt var næsten inde ved stangspidsen, så kunne det ikke være den fisken var efter.
Jeg lagde hurtigt et langt kast i retning af det sted jeg havde set hvirvlen, og wobleren blev da også taget for fuld klampe efter 8-10 omdrejninger på hjulet, og efter lidt tovtrækkeri kunne jeg kane endnu en fin blankfisk på 1,7 kilo op på stranden.
Der var nu god aktivitet i overfladen, og efter 10 minutter lykkedes det at kroge endnu en fisk i samme størrelse - den blev genudsat uden at forlade sit rette element.
Alle 3 fisk blev taget på min OLR Tobis i sildefarven med glow-effekt.

Pludselig satte et strømskifte ind, og herefter døde fiskeriet lidt ud, så jeg besluttede at vende næsen hjemefter inden det blev for sent.
Men det var en god aften, og endnu engang kunne jeg begive mig mod bilen med følelsen af at være så priviligeret, at man har sådanne muligheder for at udfolde sin passion lige uden for døren, og at 3 timers fiskeri kan kaste så fine fisk og gode oplevelser af sig.


Så testfiskeriet gik næsten efter planen, og når jeg skriver næsten er det fordi jeg også skulle prøve en ny farve, som jeg har døbt "Greenhouse Purple" og som er med glow-effekt ligesom de 2 øvrige farver, smaragd og sildefarven. Desværre var det ikke den nye farve der hang for enden af linen, mens fiskene var inde. Men det er det nok næste gang.

Fiskene havde, som allerede gættet, været på tobisjagt i skumringen, for begge havde tobiser af varierende størrelse i maven.
Flere af disse havde lige netop den størrelse, som har stået "model" til min OLR Tobis Slim, som jeg oprindeligt udviklede fordi jeg ville have en agn, der matchede den størrelse tobis, som oftest huserer langs kysterne når havørredfiskeriet er på sit højeste i foråret.



Jeg synes det er lykkedes meget godt at ramme størrelsen, og fisken har tilsyneladende heller ingen indvendinger.

Fiskeriet efter de blanke tobisjægere har nu ændret sig, og hvis man vil undgå de værste stimer af kanylefisk, så er det tidlig morgen og sen aften det foregår, så tjek pandelampen og stik den eventuelt nogle friske batterier.