søndag den 19. februar 2017

Video - drømmefisk på fluestangen

Nyd denne korte film om fangsten af en drømmefisk på Stevns en kold februardag

Husk at se den i Full HD - 1080 p

lørdag den 18. februar 2017

Mandeinfluenza, stor blankfisk og en overraskelse

Efter i 14 dage at være plaget af den så velkendte og livstruende mandeinfluenza, ikke at forveksle med den almindelige influenza, der typisk rammer kvinder, og toppet af med en solid forkølelse, så lykkedes det endelig at have det nogenlunde tåleligt.
Jan lokkede med en tur på kysten, og selv om jeg stadig ikke var helt på mærkerne, så skulle der ikke så meget overtalelse til.

Kommet ned på kysten kunne vi konstatere, at den almindelige vandstand, som FCOO havde stillet os i udsigt, nok nærmere var 40-50 cm under daglig vande. 
Det tog ikke mange kast, før Jan havde kontakt med en fisk på det lave vand, men fisken tog ikke wobleren og fulgte bare efter - flere gange.
Efter et mindre pladsskifte havde jeg pludselig en fisk efter min wobler, men også den drejede af i sidste øjeblik. Endnu et kast blev lagt ud, og denne gang viste der sig en stor hvirvel bag wobleren da den var ca. 10 m fra stangspidsen.  

Jeg kunne ikke se fisken i det mørke vand, men nu måtte det briste eller bære, så jeg lavede et hurtigt spinstop og strammede op - BANG - fisken huggede hårdt og tungt, og jeg kunne nu skimte en stor brunlig side - NEDGÆNGER - men nej, for kort efter viste fisken sit haleparti i overfladen - en stor GEDDE! Nej nu har jeg aldrig, jo jeg ved godt, at der er fra tid til anden er brakvandsgedder omkring Stevns, men jeg er aldrig stødt på en selv. 
Den kunne godt levere et par gode udløb, men jeg fik den kanet ind på stranden, hvor Jan var mig behjælpelig med at holde madammens gab åbent, så jeg kunne fjerne krogen, som sad bagest i tungen - den havde med stor entusiasme inhaleret min OLR Slim 2017, som nu er godkendt til fangst af gedder. Mit 0,41 fluocarbon forfang holdt til de store bisser, og det samme gjorde lakeringen på wobleren - desværre holdt min tommelfinger ikke lige så godt da et par tænder kom for tæt på under afkrogningen. Jeg er ikke så stiv i gedder, men vægten lå vel omkring 4 kilo, og den smuttede hurtigt afsted efter krogen var fjernet.

Mens vi havde bakset med Madam Grum var en fluefisker 50 m fra os blev spændt godt for en god fisk, og hans stang flexede ret meget. Jeg tænkte at jeg gerne ville følge denne fight på nært hold, så jeg nærmede mig ham forsigtigt inde på stranden. Han vurderede selv fisken til at være over 5 kilo, og selv om den blev holdt til ilden, så turde han ikke presse fisken for meget.
Fisken gik dybt og tungt, og gjorde i det hele taget ikke meget væsen af sig, men det lå ligesom i luften, at det kolde vand til trods, så kunne den hurtigt eksplodere i et voldsomt udløb, med fare for at det tynde forfang knækkede.

Et par gange under fighten viste fisken sig i overfladen, og der var ingen tvivl om, at den ikke bare var lynende blank - den var også stor - rigtig STOR. 
Edvin, som fangeren hedder, fightede fisken med stor ro, vel vidende at denne fisk nemt kunne mistes ved det mindste fejltrin.
Efter en rum tid var fisken endelig moden til at blive kanet op på stranden, og Edvin kunne med fast greb om haleroden løfte fisken i sikkerhed på stranden og derefter bryde ud i jubel. En fantastisk flot og grov sildeæder, lynende blank med løse skæl lå nu foran os efter en nervepirrende fight.

Fakta om fisken:
7,4 kilo
84 cm
Fulton: 1,25
Fanget på klasse 7 fluestang, Kobberbassen bundet på str. 6 krog, forfangsspids 0,22

Stort tillykke til Edvin Olsen, Stevns, med den flotte fisk og hans nye PR på fluestang, som tidligere var 4,7 kilo, men nu blev der byttet om på tallene!

Jeg filmede en del af fighten, og når jeg får tid så klipper jeg lidt sammen, så folk kan nyde fangsten af sådan en fisk.

søndag den 22. januar 2017

Årets første

Fiskeåret 2017 startede for mig præcis som det sluttede, gråt i gråt, og hverken lysten eller energien var i top, da jeg i løbet af lørdag eftermiddag aftalte søndagens tur med Jan. Lørdagens vejr var bare rigtig kedeligt, diset og fugtigt, og egentlig bare egnet til at tilbringe tiden indendørs. Prognosen for søndag var bare en kopi af lørdagen.

Da jeg stod op i dag var vejret som forventet det samme, gråt i gråt, og hygrometret meldte om 97 % luftfugtighed, mens termometret var mere beskedent med sine 4 grader, og min første tanke var - jeg gider ikke i dag! 
Men nogle gange skal man tvinge sig selv afsted, for når først man er kommet i gang, så er det jo meget hyggeligt.


Grejet blev fundet frem, bilen blev pakket, og kort efter stod Jan og jeg ved bilerne og riggede til. Allerede inden vi nåede vandet smertede vores fingerspidser af kulde, ikke særlig lovende, for hvordan skulle det ikke gå når vi kom i gang med fiskeriet. Nå, men det skulle stå sin prøve.

Kommet ned til vandet steg humøret et par grader, for det så bestemt lovende ud, god bevægelse i vandet, og de kolde fingre til trods, så var det i det mindste det jeg ynder at kalde "blødt fiskevejr", fugtigt og mildt for årstiden - en vejrtype der ofte har kastet fisk af sig.

Vi startede fiskeriet, men det var som om fiskene ikke havde indfundet sig, og vi mærkede ingenting de første par timer. Vi flyttede lidt længere hen ad kysten, og på vores vej mødte vi en fisker, der netop havde affisket et  mindre rev med fluestangen. Han havde intet mærket, og sådan kunne vi bekræfte hinanden i, at fiskene simpelthen ikke var inden for kastehold i dag.

Efter en lille snak tog vi afsked med fluefiskeren og gik lidt videre. Jeg valgte at gå i vandet på den anden side af det rev, som fluefiskeren lige havde affisket, og jeg lagde et kast ud parallelt med revet, og minsandten om ikke min wobler blev taget kun ca. 20 fra stangspidsen, ikke noget hårdt hug, wobleren standsede bare sin fremdrift og stangen flexede. Jeg skulle lige sikre mig, at det ikke bare wobleren der havde sat sig en tangbusk, men det var det ikke, og tanken var ikke tænkt til ende før en blank side lynede i bølgerne - ikke nogen stor fisk, men en fin grønlænder omkring de 50 cm blev kanet ind og aflivet. Herefter kunne jeg sende en besked til fruen om, at aftenens menu var ændret til fisk.
Der var altså fisk derude, og på vej tilbage ad den vej vi kom fra, mødte vi igen fluefiskeren, og vi grinede alle 3 lidt af vores tidligere så skråsikre beslutning om, at fiskene ikke var inde på kastehold.


En lang historie kort - der skete ikke mere i dag - flere fiskere var kommet til, men det står ikke klart om de fangede noget, men det håber jeg da at de gjorde. 
Jan og jeg blev relativt hurtigt enige om at kalde det en dag og begav os mod bilerne - en god portion frisk luft, hyggeligt samvær og fisk rigere. Ikke så dårligt - tak for i dag, Jan, det var som sædvanlig en fornøjelse.

lørdag den 24. december 2016

Glædelig Jul og Godt Nytår


Det har, næsten sædvanen tro, ikke været et år der for min del rent fiskemæssigt er værd at skrive så meget om, hvis man da lige ser bort fra den fisk på +5 kilo, som jeg var så heldig at kroge på min traditionelle kysttur 1. januar, mens alle andre sover brandert ud. En fisk af den kaliber er der langt i mellem i disse år, så på den led har jeg bestemt ikke noget at klage over.

Stevns kastede en del rigtig flotte fisk af sig i både januar og februar, og især min gode makker, Jan, løb ind i et drømmefiskeri i midten af januar, hvor han på en enkelt dags fiskeri fik 4 flotte blanke overspringere på mellem 2,8 og 4,4 kilo. Men også marts og april bød på et fremragende fiskeri for de, som havde tid og lyst til at komme på kysten.

Jeg var desværre nødt til at prioritere anderledes, og fiskeriet blev nok engang trængt i baggrunden til fordel for andre opgaver, men jeg glæder mig over, at jeg her tæt på årets udgang kan se tilbage på 2 gode dage med fiskevennerne fra Sverige, både her på Stevns, men også på den svenske sydkyst. Vi hygger os gør vi, og vi gentager succesen i 2017 - gerne mere end 2 gange.

Også i år vil jeg forsøge at komme på kysten på de 2 faste ture, nemlig på årets sidste dag, og på årets første dag, hvis vejret tillader det.

Tilbage er kun at ønske alle følgere af denne blog en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår med frisk luft, gode stunder og flex på klingen.

søndag den 13. november 2016

Long time no see

Endelig en rigtig kysttur efter mange måneder uden fiskeri, dels på grund af manglende tid, men dels også på grund af manglende lyst.


En kysttur til Stevns blev, ligesom sidste efterår, for kort tid siden aftalt med mine svenske fiskevenner, så i dag skulle det være, og til alt held var vinden for en gangs skyld ikke i øst.

Til gengæld havde det været klingende koldt i nat, og her på det nordlige Stevns stod vi op til et landskab klædt i rimfrost, mens rimtågen lå tæt over landskabet. Termometret meldte om 5 minusgrader.



Kl. 0930 mødtes jeg med Anders, Henrik, Javier og David på den aftalte plads, og da vi havde rigget til gik vi mod vandet.

I går var vinden i øst med 8 m/s da det blæste mest, og det giver hvidt vand på klintekysten, så håbet var lidt, at vandet ikke var klaret helt op - det var det.

Jeg har nu gennem de sidste 16 år konstateret, at påstanden om, at der helst skal gå et par dage før klintekysten er fiskbar efter en hård østenhyler, er og bliver en myte, for det har intet på sig. Ofte klarer vandet op på få timer, afhængigt af strømstyrke og strømretning.

Vandet var spritklart, og vind var der ikke meget af, men det var forventet da vinden kun ville være svag til jævn fra syd.
David afkroger en fin halvmeters fisk
Anders er koncentreret i sin søgen efter rav
Naturens egen installation med hjælp fra noget menneskeskabt

Vi fordelte os på strækket, hvor der var forbavsende god plads, faktisk var der kun os, mens der lidt nordligere var 4 andre fiskere. Jeg selv satte kursen mod et lille afgrænset spot, hvor jeg ofte træffer fisk, og efter små 20 kast blev wobleren taget hårdt halvvejs ude i kastet. Det var ikke en fisk af uforglemmelig størrelse, men en fin blankfisk på ca. 45 cm, der hurtigt blev afkroget og genudsat uden helt at forlade det våde element.


Lidt senere stødte Anders til, og han kunne berette at han havde haft et tilbud og en følger, men at det blev ved det.

Jeg kunne godt mærke i kroppen, at det var længe siden jeg havde været på kysten, for ryggen begyndte relativt tidligt i forløbet at brokke sig, så der måtte nogle små pauser til. Mens jeg sad og nød naturen blev jeg passeret af David, som gik i vandet lidt syd for mig, og der gik ikke lang tid, før han havde flex på klingen, hvorefter han kunne afkroge og genudsætte en fin blankfisk på ca. 50 cm.

Javier var allerede forsvundet længere sydpå, mens jeg besluttede at begive mig tilbage mod Anders, der gik søgende rundt oppe på stranden. I første omgang troede jeg at han havde tabt noget, men så kom jeg i tanke om, at en hans store interesser, udover fisk og fotografering, er at søge efter rav. Anders kunne da også fremvise 2 fine stykker rav, som han havde fundet i løbet af kort tid. Jeg har nu aldrig tænkt over, at man også kan finde rav på Stevns, men selvfølgelig kan man da det - det har Anders jo lige bevist.


Anders kunne også berette, at han havde talt med Javier over telefonen, og Javier havde ramt en stime fisk længere mod syd, men nu var han på vej tilbage med en god fisk i bæltet - spændende.
Den lille nye Weber blev indviet


Vi begav os mod bilerne, for nu var det blevet tid til den traditionelle gang grillede pølser og den helt fantastiske blåbærtærte, som Javiers hustru laver.

Grillen var kun lige startet op da Javier dukkede op med en smuk og meget velkonditioneret blankfisk på lige omkring de 3 kilo. Han var gået længere mod syd, og havde på et spot med god bevægelse i vandet ramt en stime trækkende fisk. Det gav fisk i første kast, og efter 2 fisk i hånden kom hugget fra denne fine blankfisk, som tog Javiers OLR Tobis for fuld skrald, hvorefter den stak direkte til søs i et pænt udløb - skønt!

3 ud af 5 mand havde således fået fisk før frokost, og det var vel for så vidt ok på sådan en kold novemberdag, hvor forholdene ikke var de bedste.

Blåbærpie med blåbær indsamlet fra Norrland
Anders kaster igennem i det sidste lys


Efter frokosten gik turen tilbage til vandet, og yderligere et par timers fiskeri ventede, men det var som om kulden kom snigende efterhånden som solen forsvandt bag klinten, og vandet var om muligt klaret endnu mere op.

Ingen mærkede yderligere, og da ryggen nu for alvor smertede var beslutningen om at stoppe ikke så svær at nå til.




4 fiskekammerater fra broderlandet havde jo trods alt et stykke vej hjem, så vi riggede af og gjorde klar til at køre hjem. Næste møde er allerede aftalt til at finde sted på den svenske sydkyst til foråret.


Både Anders og Javier er flittige bloggere med egne blogs, de begge tager fantastiske billeder og laver nogle fine stemningsmættede beretninger fra deres ture, så mon ikke vi kan forvente, at de også beskriver denne tur. Deres blog findes på læselisten til højre her på siden. Anders´blog hedder Fiskedagbog.dk, og Javiers hedder Havsöring på Skånska.


Tak for i dag til jer alle - vi ses på sydkysten i det nye år!

torsdag den 10. november 2016

Elfiskeri efter moderfisk 2016

Lørdag morgen kl. 8 i den forgangne weekend mødte ca. 20 frivillige op på Gl. Køgegård til starten på årets elfiskeri efter moderfisk. Vejrguderne havde lovet et rigtig møgvejr, med både regn og blæst, men til alt held skulle det først bryde løs for alvor omkring middagstid.

En stor del af de fremmødte frivillige var juniorer, der var meget entusiastiske og klar til at give den en skalle som løbere med fiskene fra åen og op til traileren med vandtanken. Der blev elfisket i både Køge Å og Tryggevælde Å denne dag.
Lørdagens fiskeri gav en del fisk, men slet ikke nok til de ca. 7 liter rogn som der er behov for.

Ganske som lovet begyndte regnen at sile ned omkring middagstid, og selv om arbejdet med elfiskeri efter moderfisk foregår i det våde element, så er det ikke ligefrem fornøjeligt at når vandet presser sig på fra både top og bund.

Søndag morgen gentog sceneriet sig, de frivillige mødte troligt op, og der blev gået til stålet igen, først i Vedskølle Å og dernæst igen i Køge Å

Resultatet var væsentligt bedre end sidste år, og tallet efter weekendens fiskeri blev 28 hanfisk og 95 kilo hunfisk, og denne mængde fisk vurderes at være nok til den angivne mængde rogn. 
Der ingen tvivl om, at blandt andet den lange periode med østenvind har sikret en god opgang af fisk



torsdag den 11. august 2016

Første tur i flyderen

For snart et år siden tog jeg det bløde aftræk til en ny dimension i mit fiskeri, jeg købte en flydering, en Guideline Drifter, men det tog lidt lang tid før den blev våd, men i dag skulle det være. Den alt for korte ferie er ved at være godt brugt, og i dag lovede DMI kun 7 m/s fra vest og en let sydgående strøm, ikke det bedste, men det var det bedste vejr til en første tur ringen i denne uge.
Jeg valgte en plads på klintekysten, hvor det ville være forholdsvis nemt at søsætte badedyret, da jeg ikke havde mod på at slæbe den flere kilometer på denne jomfrutur. En ganske klog beslutning, for selv om sommervejret har vist sig fra sin værste side i denne uge, så var temperaturen høj nok til at give sved på panden bare på de få hundrede meter jeg skulle slæbe dyret i dag.

Jeg synes selv jeg havde forberedt mig godt til turen, og jeg havde da også husket de vigtige ting, såsom redningsvest og finner.
Det tog mig ikke lang tid at nå til den konklusion, at flyderingsfiskeri er lidt (meget) mere omstændeligt end vadefiskeri, og forberedelserne med pumpning af ringen tager noget mere tid, men det var jo ligesom ikke rigtig nogen overraskelse - blot en konstatering.

Jeg var lidt spændt på, hvordan dette monstrum ville reagere når jeg med mine 97 kilo + tøj + grej dumpede ned i sædet, men den opførte sig pænt og snart gled jeg ud mod dybere vand. Det var en sær, men ganske behagelig fornemmelse, og det tog ikke lang tid at nå ca. 100 m ud fra kysten, hvor vanddybden pludselig var 3-4 meter. Fantastisk at sidde der i vandoverfladen og betragte bundforholdene på den vanddybde gennem det smaragdgrønne vand.
Det er altså lidt akavet, når nu man gennem mange år har været vant til vadefiske, og så pludselig sidde i en flydende lænestol, og så samtidig skulle kaste. Det gik der lige lidt tid med at vænne sig til den bevægelse, for det at man sidder ned virker hæmmende indtil man får øvet sig lidt. 
Men som Anders Schultz siger, så er det altså fedt at sidde lige dér hvor blinkene normalt lander, og så kunne kaste længere ud. Nu er det jo langtfra altid at fiskene går langt ude, men bare det at man har muligheden.

Et pludseligt opstået strømbælte 100-120 meter ude kunne nu pludselig affiskes, og snart var der da også en fisk der kastede sig over wobleren, men det var desværre en hornfisk - pokkers, jeg mente bestemt at de forbandede lugteål var rejst hjem til Atlanterhavet, men denne nåede vist ikke med.


Jeg lagde mig strategisk rigtigt (syntes jeg selv), på grænsen mellem sandbund og mørk bund, og det var der også andre der godt kunne lide, for her var der en stor mængde brandmænd i varierende størrelse der fulgte strømmen - et smukt syn at se disse orangerøde geleklumper med deres lange tentakler, der gled stille afsted i vægtløs tilstand.
Turen i dag var blot en kort prøvetur med henblik på at få et førstehåndsindtryk af dette fiskeri, og det var bestemt et positivt et af slagsen. 


Flyderingen bliver dog for mig ikke en konkurrent til mit vadefiskeri, og jeg købte ringen med henblik på at bruge den på et par pladser, hvor jeg ved at fiskene går derude, hvor spinnestangen ikke rækker, og hvor badekarrene er for dybe til at man kan komme igennem den. På sådanne pladser er flyderingen second to none.

Stevns Klint er nu så køn når man betragter den på afstand fra vandsiden.