lørdag den 28. januar 2012

Ny gammel gennemløber

Under mit sidste besøg hos Ole Gregersen faldt mit blik på denne gennemløber, som de fleste garvede kystfiskere på Sjælland nok vil sige de har set før. Det er naturligvis ikke tilfældigt, for selve formen på blinket henleder nok de flestes tanker på "Sillingen" eller "Simulator". Om det oprindeligt har været en variant af "Sillingen" eller en variant af "Simulator" må stå hen i det uvisse, men Ole har ændret lidt på tykkelsen bagtil for at forbedre kasteegenskaberne. Det er et blink der alene er på forsøgbasis hos Ole, og det er således ikke noget man kan købe i butikkerne, og en af betænkelighederne ved blinket - altså rent fremstillingsmæssigt - er, at det på grund af den ringe tykkelse er vanskeligt at støbe, da tråden ofte "slår igennem", hvilket medfører ekstra arbejde med spartling og slibning.

Men det er blandt andet også den ringe tykkelse der i min optik giver blinket lige netop de egenskaber jeg sætter så stor pris på, nemlig en høj bæreevne og dermed muligheden for at fiske blinket højt og langsomt i vandsøjlen, men så sandelig også de gode kasteegenskaber og sidst, men ikke mindst - silhouetten, som jeg også lægger stor vægt på. Den naturlige form, som fleste af havørredens byttedyr har, altså tykkest fortil og tyndest bagtil - ikke omvendt, som mange af de blink man ser i dag. Og jo - jeg ved godt, at fisken åbenbart ikke lægger vægt på det samme som jeg, for der fanges masser af fisk på agn med den "forkerte" form, men sådan er vi jo så forskellige.

Jeg fisker efterhånden kun med et lille udvalg af gennemløbere, som regel en OLR Tobis eller en Stevnskøl, men jeg bruger også et Søm på 17 gram, og herudover vil den her viste "Silling" også blive en fast bestanddel i min lomme når jeg er på kysten.

tirsdag den 10. januar 2012

Action i badekarret

Min gode kollega, Lars, var forleden en tur på kysten i det milde vintervejr. Ankommet til den udvalgte plads konstaterede han, at vandstanden var så høj, at det ikke ville give nogen mening at vade ud da man alligevel ikke kunne nå ud på næste revle.

Det afholdt dog ikke Lars fra at fiske alligevel, og det viste sig at det var en særdeles god ide at blive tørskoet oppe på stranden - ikke bare på grund af den høje vandstand - men også fordi fiskene gik helt tæt under land, få meter fra strandkanten.

På få timers fiskeri fik Lars kontakt med ialt 9 fisk, alle lynende blanke grønlændere fra målet og op til 1,8 kilo, altsammen fra land uden at hverken vaders eller vadestøvler blev våde.

Lars fiskede med en tidlig udgave af OLR Tobis gennemløbswobleren, som jeg drejede færdig i teaktræ for ca. 3 år siden(Lars havde selv gjort forarbejdet og leveret halvfabrikata), denne wobler fisker Lars næsten altid med, og det er ikke uden grund, at han kalder den for "fiskefinderen". Lars har iøvrigt selv fremstillet kystwoblere for år tilbage, og har fisket med disse i 20 år. I dag er fremstillingsprocessen blevet lidt nemmere med støbte woblere i uforgængeligt materiale, men der er stadig nogle der sværger til teak og mahogni. Jeg bruger også stadig teak når jeg arbejder med nye modeller.

Nu må man ikke tro, at wobleren er en universalagn og det endegyldige svar på evig fiskelykke, men at det derimod er helt essentielt, at man tror på den agn man fisker med, og det gør Lars, for som han siger:"når den wobler sidder for enden af linen, så skal fiskene nok vise interesse for den når man finder dem"

Jeg fisker efterhånden heller ikke med andet end disse tobisimitationer, og jeg tror på min agn - det skal jeg jo helst når jeg selv har lavet den - og troen kan altså i visse tilfælde flytte bjerge, for det virker, det har jeg konstateret mange gange efterhånden.

Så uanset hvad du fisker med - så tro på din agn, og husk altid at affiske badekarret inden du vader ud på næste revle, også selvom det ikke er højvande. Fiskene går ofte meget tættere på land end man forestiller sig.

lørdag den 7. januar 2012

Årets første

Det milde vintervejr indbød til en tur med stangen, og valget faldt på en plads jeg ikke har dyrket før. Vejret var fantastisk - i en lystfiskers optik forstås - for det støvregnede fra lavthængende skyer, lufttemperaturen var 7 grader og vandtemperaturen 4 grader. Vandet på pladsen var godt grumset, næsten 0 sigt - lige sådan jeg foretrækker det.

Efter en times fiskeri fandt jeg et lille stenrev, som jeg gav lidt ekstra opmærksomhed, og det lønnede sig da en fin grønlænder på 43 cm huggede hårdt og beslutsomt. Fisken blev håndlandet, og da skællene raslede af blev den hurtigt gokket, og vil blive nydt til aftensmåltidet med et glas kølig Chardonnay.

Fisken faldt for en OLR Tobis 20 gram i farven rød/sort, monteret med en Owner S-61 str. 1/0.

Jeg føler mig priviligeret når man på sådan en dag kan tage en tur på kysten, nyde det gode vejr på en ny fiskeplads, og så ovenikøbet fange en fin lille fisk på et stykke endegrej man selv har lavet.

onsdag den 4. januar 2012

Vandet der forsvandt


Jeg synes lige, at jeg som det første i det nye år vil dele det syn der mødte mig, da jeg i dag kom hjem fra arbejde. Det kraftige blæsevejr i nat og i formiddag har skabt fænomenet "vindstuvning", og har skubbet al vandet op i Den Botniske Bugt, og vandstanden i Køge Bugt er således ca. 120 cm under normalen.
Det er selvsagt ikke de optimale forhold at fiske under, men hvis man har tiden og muligheden, så giver lige netop disse forhold en enestående mulighed for, at udforske de fiskepladser man normalt færdes på.
Vandstanden i badekarret er ca. 20-30 cm, og det kan betale sig at notere sig placeringen af sten og eventuelle revlegennembrud.
På det øverste foto kan man på ydersiden af 1. revle se et par store sten, som man under normale forhold aldrig ser. Disse sten er en del af en række sten, som af de lokale fiskere kaldes "laksestenene" - et navn de har fået efter et år, hvor et større træk af store laks trak forbi tæt under land i april måned, og i den forbindelse formentlig tog nogle af laksene sig et hvil ved disse sten.

Flere lystfiskere nåede også at komme i kontakt med nogle af laksene, hvilket medførte flere spoletømninger, men så vidt vides ingen lystfiskerlandede laks.
Behøver jeg at nævne, at havørrederne også kan finde på at hvile i ly af disse sten.

Det er altid godt at kende sin kyst, og derfor kan det godt betale sig at ofre lidt tid på en dag som denne, og udforske sine vante pladser. Vindstuvning i dette omfang er iøvrigt ikke så hyppigt, som regel kun 1-2 gange om året.

Det nederste billede er taget for præcis et år siden, og da var forholdene jo væsentlig anderledes, med hård frost og fast is så langt øjet rakte.

Jeg håber og tror det bliver en god sæson vi går i møde.

Godt nytår til alle