torsdag den 28. november 2013

El-fiskeriet 2013 i KSF

Juniormedlem i KSF, Mads Gustaf, med en flot hanfisk


Her følger lidt information om vores elfiskeri efter moderfisk. Jeg har vedhæftet et billede af en af vores juniorer(Mads Gustaf), som holder en flot hanfisk.

16/11-2013: Der var mødt ca. 25 personer op til årets første elfiskedag. Det startede forrygende i Vedskølle å – her blev det til 16 hjemtaget havørreder. Herefter tog vi til Køge å – her blev det til 2 hjemtaget havørreder. Derfra tog vi til Tryggevælde å – her blev det til 9 hjemtaget havørreder. På vej tilbage til Gammel Køge Gård prøvede vi et nyt sted på Vedskølle å – her blev det til 4 hjemtaget havørreder. Dagens største var en hanfisk på ca. 7 kg.

20/11-2013: Vi fiskede ca. 600-700meter af Køge å ved Gammel Køge Gård igennem. Det blev til 4 hjemtaget havørreder – største var en hunfisk på ca. 7 kg

23/11-2013: Vi fiskede i både Tryggevælde å og Køge å denne dag. Det blev til 15 hjemtaget havørreder – største en hanfisk på ca. 7 kg.

Vi har i alt hjemtaget 23 hanner og 27 hunner - målet var 25 stk. af hvert køn. Da gennemsnittet på hunfiskene er noget lavere end det plejer, for vi svært ved at nå målet på 9 liter rogn. Hvis vi ikke når de 9 liter rogn, vil der formentlig blive suppleret med Kolding å fisk – disse fisk er genetisk samme stamme som vores fisk.

Køge Sportsfiskerforening
Vandplejeudvalget
---

Herfra skal lyde en stor tak til de frivillige, for selv om vi jo kæmper med garn, lovlige såvel som ulovlige, så er der godt med fisk at fange, og det kommer jo ikke af sig selv.

1 kommentar:

  1. Også et tak herfra til alle dem der gør et stort stykke arbejde, som vi alle kan nyde godt af.

    /Jan Svendsen

    SvarSlet