Fangster trods vanskelige forhold

Med udsigten til en hård vind fra stik nord i morgen søndag, skulle weekendens tur foregå i dag, og jeg aftalte at mødes med Jan på p-pladsen ved vandet.

Kommet frem til fiskepladsen så det faktisk ganske indbydende ud, med lidt gang i vandet og nogle markante strømbælter. Men, men - som så mange gange før, så snyder de første indtryk, for selv om der var lidt røre på vandoverfladen, så var vandet spritklart, og tangbælterne skulle hurtigt vise sig at gemme på store mængder drivende ålegræs.
Som spinnefisker er man allerede dér bagud på point.

De beskrevne forhold er slet ikke noget for mig - det indvirker negativt på min motivation, og jeg brugte da også det meste af dagen på at tage billeder i stedet. Godt man har flere interesser, som heldigvis kan kombineres.

Jan havde en enkelt kontakt, mens jeg ikke mærkede andet end ålegræs.

Et par fluefiskere havde været på pladsen siden i morges, de havde fået et par mindre fisk, og forholdene var da også som skræddersyet til fluefiskeri.

Efter et par timer stødte Milivoj til. Han havde været på en anden plads siden i morges kl. 7, og det havde ikke givet noget.
Mili og Jan kæmpede videre med ålegræsset, men jeg havde stort set kastet håndklædet og tog lidt billeder i stedet.

Vi fik os en hyggesnak med fluefiskerne, som kort forinden havde landet en flot og velkonditioneret blankfisk på lidt over 50 cm.

Jan og jeg blev enige om, at det ikke var umagen værd at kæmpe videre med ålegræsset, så vi vendte snuden hjemover, mens Mili fortsatte ned ad kysten.

En time efter jeg var kommet hjem og havde fået skyllet de åndbare og støvlerne, så tikkede ovenstående billede ind fra Mili.
Han havde fået denne fine blankfisk på 1,7 kilo, samt yderligere 2 mindre fisk - fanget på en forsølvet 24 grams Bornholmerpil.

Som Mili knastørt konstaterede i sin SMS-besked: "I gik tidligt hjem"

Så kunne vi lære det!

Læresætningen om, at det er den agn der er længst i vandet, som fanger fiskene - den holder altså!