Gråt i gråt

Dagens tur blev henlagt til en plads, som vi ikke har frekventeret siden det tidlige forår, men vind og strøm taget i betragtning, så var denne plads det mest oplagte valg.

Forholdende så da også gode ud, med meget uklart vand og nogle store dønninger, men vandstanden var noget lav - men pyt, man kan ikke få det hele. Vejret var bare gråt, og der hang både dis og lidt finregn i luften.

Jan lagde til min store overraskelse ud med, at spænde en forsølvet Snurrebasse for buen, for lige netop den gennemløber er Jan aldrig blevet rigtig gode venner med, og fred være med det, for vi har alle vore favoritter, og hvis vi gik med det samme endegrej, så ville det hurtigt blive for kedeligt.

Der skulle da heller ikke gå mange minutter før Jan stod med fast fisk - en blankfisk på lidt over målet havde ladet sig lokke af Jans Snurrebasse. Hvem ved, måske bliver de venner en dag, Snurrebassen og Jan.

Pludselig spottede Jan en stor gråsæl et par hundrede meter ude, og det bandede vi en del over, for en sæls tilstedeværelse gør altså noget ved fiskeriet, og det er ikke noget positivt. Det var en stor satan, med et kæmpe hoved, og hannerne bliver da også op til 2,3 meter lange og kan veje lige omkring 300 kilo.

Så var det tid at skifte plads, og på vores tur gennem et skovstykke var vi i overhængende fare for at få gennemhullet vores waders, og forskellige andre ting, idet vi pludselig stod overfor en hel kæde af jægere med skudklare jagtgeværer, der blot ventede på at klapperne, som åbenbart befandt sig et stykke bag os, fik jaget nogle fasaner op til dem. Gudskelov hjalp vores noget flæskede kropsbygning til, at vi ikke blev forvekslet med et par fasaner.

På dagens sidste plads var vandet også ganske uklart på visse steder, mens det andre steder var klaret næsten op, kort sagt, det lignede en million, men fiskene var der ikke. Igen skulle det vise sig, at en stor gråsæl afpatruljerede kysten ca. 200 meter ude, hvor den jævnligt stak sit kæmpe store hoved op.

Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har haft så mange sæler langs kysterne på Stevns, og jeg håber da, at det vil lykkes for de fleste opgangsfisk at komme i sikkerhed i åerne, inden de bliver sælføde.

Alt i alt en begivenhedsrig tur, uden de helt store fangster.