Evigt ejes kun det tabte

Arkivfoto

Overskriften stammer fra et citat fra et digt af Henrik Ibsen, men det refererer også til den oplevelse, som Jesper Larsen beretter om her:

I går aftes var tid til en tur mere. Vejret og vinden tegnede godt, så det var bare med at komme afsted. Vel ankommet til pladsen, i øvrigt meget længe siden jeg havde været der sidst. Når vel ankommet, sædvanligvis meget svedig, så jeg skulle lige køle lidt af, men kunne så nyde det gode vejr, selvom det regnede lidt. På med min tro følgesvend JL2, og så i vandet kl. 2115. Havde da også kun stået i vandet i små 5 minutter, da der kom flere stimer af Kongetobis tæt forbi mig svømmende meget dovent, nogle af dem helt op til 30 cm lange – hold kæft det tegnede allerede godt. 

Dog var der kun de sædvanlige hug fra hornfisk, og lidt ”sutteri” fra torsk. Enkelte spring fra havørred langt ude kunne det også blive til. Efter et par timer besluttede jeg mig for at fiske tilbage, tog ti kast for hver 200 meter, men der skete ikke rigtig noget. Jeg kommer til det sidste sted, inden jeg vil stoppe, og efter to kast, ja så sker det. Langt ude, et lille puf, og et splitsekund efter, så kom hugget – hold kæft en fisk – bremsen hvinede og fisken gik ud af vandet, mine tanker om den store snurrede i hovedet, jeg kunne slet ikke styre den. Endnu et udløb og et spring mere, så rullede den helt vildt og så blev der stille – æv æv. Krogen slap, og så lige den, kan snart ikke huske hvornår jeg sidst har ”smidt” en havørred, men det skete altså nu – det er dem man husker bedst ;-) – jeg vil skønne at den vejede mellem 6-7 kilo, den ville jeg gerne have haft, måske gør jeg det næste gang.

Jeg er allerede kommet mig over det, det kom jeg egentligt hurtigt, det er en del af gamet, måske ville det heller ikke være det samme hvis vi altid fik dem, men mon ikke jeg husker episoden næste gang jeg står på den sten – det tror jeg.

- - -

Tak for beretningen, Jesper, det er næsten så man kan smage frustrationen og ærgelsen, men som du selv siger, sådan er gamet.

Men jeg tror du hurtigt vil sande, at overskriften holder stik, for uanset hvad, så glemmer du aldrig den fisk. Sådan jeg det, og sådan har rigtig mange andre det også - så sandt, så sandt, det er de fisk man husker bedst.