mandag den 14. juli 2014

Én gang til




Der har desværre i den senere tid været nogle tilfælde af salg af kopierede blink og woblere, og senest i går fik jeg i løbet af dagen flere henvendelser fra folk, som på et lystfiskerfora havde bemærket salgsannoncer for kystwoblere, støbt i polyester.

Disse woblere viste sig at være direkte afstøbninger af OLR Tobis, OLR Tobis Slim, samt OLR Kutling, og man havde sågar forsøgt at ramme nogle af OG Paints farvekombinationer.

I disse tilfælde følger jeg straks op, og tager kontakt til sælger, som i de fleste tilfælde godt forstår argumenterne for, at det ikke er tilladt at kopiere og sælge andres frembringelser.

Der er desværre også nogle få, som mener sig højt hævet over den slags regler, som jo i bund og grund kun er egnet til at sætte urimelige begrænsninger for deres hensynsløse plagieren og snyd, blot for at tjene nogle få håndører.

Hvad er det egentlig, der er så forkert, spørger mange?

Jo, de fleste grejfremstillere er indledningsvis drevet af passionen for deres hobby, for det starter altid som en hobby, og ender kun sjældent med en levevej. Det er de færreste, som blot ryster et blink eller en wobler ud af ærmet, for med den tilgang til projektet vil der i bedste fald kun komme et middelmådigt produkt ud af det, og dem er der nok af allerede.

Forud for det færdige produkt ligger der som regel mange, mange timers arbejde i værkstedet, derefter mange timer på kysten, og senere igen, mange mange timer på værkstedet. Der files og slibes, testfiskes og perfektioneres indtil man er tilfreds. Undervejs støder man uvægerligt på problemer, og disse skal så løses og nye arbejdsprocesser udvikles.

I løbet af denne proces er der brugt en del materialer til forme og støbemateriale, hvilket naturligvis koster penge.

Efter lang tid, som regel flere år, så står man i bedste fald med et produkt, som man selv er ganske godt tilfreds med. Mange hjemmestøbere/hobbystøbere vælger herefter kun at støbe til sig selv og de nærmeste fiskekammerater, mens andre forsøger sig med en mangfoldiggørelse af produktet.

Beslutter man sig for sidstnævnte, tager det noget tid før det nye stykke endegrej bliver kendt og anerkendt, men det er relativt målbart, for fangsterne taler for sig selv, og når der fanges fisk på et givet stykke endegrej, så betyder det først og fremmest, at der bliver fisket med det, og ikke nødvendigvis, at det er det endegyldige svar på et stykke endegrej.
Det universelle og ultimative stykke endegrej findes ikke, så glem alt om det.

Alt efter hvad man har frembragt kan man måske, og kun måske, begynde at tjene lidt penge på det, men det er helt afhængigt af fremstillingsproces, materialer o.s.v.

ALT dette - som jo tager år - det er kopisten sparet for, da ophavsmanden har gjort hele forarbejdet, foretaget de investeringer, som det krævede at udvikle, teste, fremstille og markedsføre produktet.
Det eneste kopisten skal gøre er, at lave en form og så ellers banke nogle emner ud af den og male dem.
Han kan med andre ord starte med at tjene penge fra dag ét, takket være ophavsmandens store forarbejde.

Er det rimeligt? Hvordan kan nogen med god samvittighed synes, at der ikke er noget forkert i det?

Det næste problem er, at kopierne aldrig lever op til originalerne, hverken i de anvendte materialer eller i kvalitet som helhed, det handler jo kun om at tjene penge. Ofte er kopierne blyholdige, og der er flere tilfælde, hvor f.eks. Bornholmerpilen er kopieret og solgt i blyholdigt materiale, mens originalerne selvsagt er fremstillet i blyfrit G-metal, som lovgivningen foreskriver.
Miljøstyrelsen har fokus på blyholdigt fiskegrej, og ved kopivarer vil myndighederne jo kun have ét sted at henvende sig - hos den kendte producent.

Den dårlige kvalitet, det blyholdige materiale, samt alle andre fejl ved kopierne falder naturligt nok tilbage på ophavsmanden, og altså ikke kopisten. Det kan ikke være anderledes, da produktet jo er kendt og helt automatisk associeres med det produkt, som ophavsmanden oprindeligt er kendt for at producere. Kopisten er ligeglad med disse konsekvenser - han er kun interesseret i pengene.

Det er de færreste, som kan leve af at fremstille og sælge endegrej, jeg kender kun én, nemlig Ole Gregersen, OG Paint,  der, om nogen, kender til problematikken omkring kopiering, og derfor er hans mest kendte produkter, Bornholmerpilen og Snurrebassen, da også formelt beskyttet i henhold til lovgivningen hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Dette gør en eventuel retslig forfølgelse af en kopisag nemmere.
En sådan registrering koster, men det har desværre vist sig nødvendigt, og flere produkter vil i fremtiden følge trop.
Men det siger sig selv, at kopiering kan være ødelæggende for én, som har grejfremstilling som sin levevej.

Vigtigst af alt, så underminerer kopiering andres incitament for at udvikle og fremstille noget nyt.

For mit eget vedkommende, så er jeg ikke tvunget til at leve af det, og de få enheder jeg fremstiller hvert år er et produkt, der alene udspringer af min lyst og passion for dette håndværk.
Men min indædte modstand mod de snyltere, som beriger sig selv ved at kopiere mine og andres frembringelser, er derimod drevet af min retfærdighedssans, og ethvert tilløb til kopiering bliver fulgt til dørs.

Jeg har kun været på “markedet” i 4 år, men jeg har allerede hørt alle undskyldningerne:

“Det er svært at lave noget, som ikke ligner det andre har lavet”, javel men det er trods alt lykkedes for andre, så hvorfor ikke for dig. Brug din fantasi, eller find på noget andet at beskæftige dig med.

“Jeg har lavet nogle kopier til mig selv, og nu vil jeg ikke have dem mere” Fint, så giv dem til naboen, eller smid dem ud, for du må ikke sælge dem.

Sådan kunne jeg blive ved, men det ville føre for vidt, for sagen er, at der ikke ER nogen gangbar undskyldning for at stjæle andres ideer.

Hvad må jeg så?:

Du må lave en håndfuld kopier til eget brug, hvis du absolut ikke VIL købe originalerne.

Hvad må jeg ikke?:

Du må ikke sælge kopier af andres frembringelser, med mindre du har ophavsmandens udtrykkelige tilladelse.
Du må heller ikke sælge den håndfuld kopier du i sin tid fremstillede til eget brug.

Sådan er reglerne - enkle og lige til at gå til.

Drop kopierne og bevar originalerne. Og husk - det er de få, der ødelægger det for de mange.

Fortsat god sommer.

13 kommentarer:

  1. Så få da lavet originaler og få sendt dem i handelen . I kan da ikke lavet et begrænset antal om året og så pive over at nogle kopierer jeres superblink ... de kan jo også være øv over at de skal koste 100 kr.

    SvarSlet
  2. Det var dog en ualmindelig dum og snæversynet kommentar, Morten Outzen.

    Ole er i overstående tekst kommet med en ganske forståelig og reel forklaring på, hvorfor de forskellige ophavsmænd til diverse stykker endegrej ikke ønsker deres produkter kopieret. Men det kræver tilsyneladende FOR meget for dig at tage ind. Get a grip

    /Jan Svendsen

    SvarSlet
  3. Er selv enig med Jan Svendsen, men har nu heller ikke selv noget imod at OGP og OLR tjener til evt. nye frembringelser af deres endegrej.

    SvarSlet
  4. Morten - jeg har givet dig svar på dit indlæg på Facebook, så der er egentlig ikke nogen grund til at koge yderligere suppe på den historie, for jeg tror i bund og grund vi er enige når det kommer til stykket.

    Men jeg vil da gerne tilføje et synspunkt yderligere til denne debat, for det forholder sig jo sådan, at det ikke står mejslet i sten, at jeg eller OGP med djævlens vold og magt nødvendigvis SKAL oversvømme markedet med vores frembringelser.
    Sådan er det nu engang når noget er håndlavet, og det er jo dét der adskiller sig fra de masseproducerede produkter fra Kina og Taiwan.
    Og som allerede nævnt andet steds, så retfærdiggør et lille udbud og en større efterspørgsel ikke, at nogen kopierer vores eller andres frembringelser. Dem der kopierer, de udfylder jo ikke nogle huller med deres kopier, for disse lever som regel aldrig op til originalerne, nej de laver blot lidt penge til sig selv, og det har vi så hjulpet dem med, ganske ufrivilligt. Det er usympatisk og usmageligt.

    SvarSlet
  5. Du har selv kopieret de wobler sømand, de kom på markedet for over 20 år siden så klap du bare hesten

    SvarSlet
  6. Fordi du giver den øjenbryn eller hår i røven Gør den jo ikke til en ny dyb tallerken

    SvarSlet
  7. Kære Einar - hvem du så end er! Jeg burde egentlig ikke bruge tid på at svare dig, men nu hvor du beskylder mig for at frembringe kopier, så vil jeg da gøre en undtagelse.
    Hvis du kan fremlægge bevis for, at jeg med mine woblere har kopieret andres frembringelser, så tager jeg mine woblere af markedet med det samme - hvad siger du til det?
    Indtil da, så læner jeg mig bare tilbage og klapper hesten, mens jeg venter på et indlæg fra dig med lidt mere substans.

    SvarSlet
  8. Dine wobler og de fleste andre udspringer allesammen fra den gamle Sandgrævling som Lars Ole lavede for over 25 år siden. Så lad hver med at pive når andre gør det samme

    SvarSlet
  9. Udspringer? Du skulle nok være gået til Louis Nielsen, sømand, mine woblere er lysår fra Sandgrævlingen, men det er vist omsonst at forklare dig.

    Jeg erfarer iøvrigt, at du, Einar P., er særdeles godt kendt i forhold til kopiering, så stik du bare piben ind igen.

    SvarSlet
  10. Hvis blink eller wobler er mere end 20 år gamle er der ikke nogen ophavsret på dem mere og så står det alle frit for at lave kopier af dem det siger loven og den grænse har jeg aldrig brudt. Med hensyn til dine wobler er den eneste forskel at dine er gennemløber.
    jeg var selv med til at udvikle og male Lars Oles Sandgrævling for 30 år siden og senere den model som Svendsen sport lavede.
    hvad så når du er syg og står nede på apoteket og kan købe billig kopi medicin til en 4 del af prisen hvad køber du så selv ?
    Næste gang du skal klovne dig så husk at tage en voksen med, bondeKarl

    SvarSlet
  11. Tænkte på om du i det hele taget er moms registreret nu når du går og fabrikerer og sælger fiskegrej for hvis du ikke er ødelægger du jo forretningen for dem som prøver at leve af det

    SvarSlet
  12. Årh, ved du hvad Einar, et godt udgangspunkt for enhver diskussion er, når begge parter har sat sig ind i emnet, og det har du tydeligvis ikke, så jeg synes vi skal stoppe den her. Ophavsretten bortfalder efter 70 år, men prøv nu at sætte dig ind i sagerne inden du taber hovedet og sutten.

    Hvis du vitterligt ikke er i stand til at se forskel på Sandgrævlingen og de woblere jeg fremstiller, så har du allerede gjort dig selv så meget til grin, at det kommer man nok aldrig til at kunne stave til.

    Dit billede siger mig, at du er en voksen mand, men din adfærd er på højde med en 12-årigs.

    Med hensyn momsregistreringen, så skal jeg ikke være momsregistreret så længe jeg ikke omsætter for mere en 50.000 kr. om året, men det er dybest set en sag mellem mig og SKAT, så jeg synes du skal passe din kopiering og dig selv.

    Hvis du har yderligere dumheder du vil dele med mig, så bedes du bruge min private mail.
    Da du helt åbenlyst ikke evner at holde en nogenlunde sober tone, så vil fremtidige indlæg fra dig blive slettet her på bloggen.

    SvarSlet
  13. Det er en svær diskussion om diverse kopier. I den forbindelse må nan jo så også sige at de store fabrikanter af endegrej heller ikke føler sig for gode til at fremstille andres opfindelser. En mand på Djursland arbejdede i rigtig lang tid på at fremstille et blink. da han syntes at den nu var rigtig god, sendte han den til en udenlandsk fabrik for at høre om de kunne være interesseret i at fremstille blinket mod en betaling af 10 øre pr. solgt eksemplar. 14 dage efter modtog manden et pænt brev hvori der stod at de havde prøvefisket blinket, og at den fangede fantastisk, men at de desværre ikke havde de nødvendige midler til at sætte en produktion igang.
    Efter et år kunne blinket købes i alle sportsforretninger i hele Europa. Manden som havde opfundet den fik ikke en krone. Blinket hedder for øvrigt TOBY. Disse oplysninger har jeg fra en bog som manden selv har skrevet. Han hedder Mogens Mogensen.

    SvarSlet