søndag den 3. februar 2013

Fisk til den morgenfriske


Den kortvarige mildning i vejret, og diverse beretninger om fisk indenfor kastehold gav lyst til en frisk tur på kysten, også selv om jeg stod op til et tykt lag rimfrost og - 2 grader.
Mili Saric havde det på samme måde, men han var mere morgenfrisk end os andre, for han startede forholdsvis tidligt på kysten, men jeg trak den lidt i ørerne.

Da jeg 2-3 timer senere dukkede op på kysten mødte jeg Mili, der havde haft held til at overliste en fin 50 cm blankfisk, som var så venlig at vise sig i overfladen så Mili kunne kaste til den. Få kast senere huggede en stor grim nedgænger, og den blev naturligvis sendt tilbage i sit rette element.

Resten af dagen skete der absolut intet, der blæste en bidende kold vind fra vest, og vandet var faktisk også ganske koldt, ca. 1 grad, og fiskene var åbenbart også søgt andre og formentlig mere behagelige steder hen, så både Jan og jeg måtte nøjes med den friske luft - og det var nu heller ikke så ringe endda.

1 kommentar:

  1. Hej Ole

    Ja, tak for en hyggelig, men kold dag på kysten - også selvom den i denne omgang var fiskeløs.

    Glemmer sgu ALDRIG mine handsker igen - tror jeg nok ;O)


    /Jan

    SvarSlet