En dag man sent vil glemme

Aldrig så snart kulden og isen har sluppet sit tag, så triller den første fangstrapport ind, og den er fra Raymond, som sammen med fiskekammeraten, Anders, på en fridag trodsede kulden og tog til Stevns.
Forventningsniveauet var på forhånd tilpas nedjusteret grundet årstiden og den senere tids kulde, med deraf følgende lave vandtemperaturer. De ville på den baggrund være mere end tilfredse, hvis det kunne lykkes dem at få en fisk hver.

De små forventninger til trods, så skulle det blive én af de dage, som bestemt hører til sjældenhederne og som man som kystfisker sent vil glemme.
De ramte stimen kl. 0730, og da Anders måtte stoppe kl. 10 grundet arbejde, var status for de 2 kammerater i alt ca. 12 genudsatte fisk, samt 1 hjemtaget til Anders og 2 til Raymond. Alle fisk var flotte sølvblanke fisk på mellem 40 og 50 cm med løse skæl. Herudover havde de mistet flere fisk under fight, og de havde masser af kontakter.

Det var selvsagt med en vis modvilje, at Anders måtte takke af og køre på arbejde, mens Raymond fortsatte i dette havørred bonanza.
Da klokken ramte 1130 måtte han imidlertid kaste håndklædet, han var mæt af fiskeri og kunne ikke mere. Der var stadig fisk på pladsen, da han forlod den, og status blev 10 mistede, 15 genudsatte og et par stykker lige under målet, ellers var alle fisk mellem 40 og 50 cm, og helt blanke.
Raymond hjemtog 4 flotte blankfisk.

Raymond var resten af dagen i en stor glædesrus over denne oplevelse, og han konstaterer, at den tur bliver svær at overgå.

Tak fordi du delte din oplevelse med os, Raymond, og jeg har jo stadig turen for 4 uger siden i frisk erindring, så jeg ved hvad du mener, og jeg kender følelsen.
Det er ikke noget man oplever særlig tit, men jeg kunne unde alle at opleve sådan en dag, for det er jo en af de belønninger man kan være heldig at få, efter mange års slid på kysten.

Isen forsvinder og kysten er åben

I går eftermiddags var der is i Køge Bugt så langt øjet rakte, et isdække der støt var tiltaget i omfang siden sidste weekend, og iøvrigt godt hjulpet af et par nætter med ned til - 15 grader, kombineret med en konstant østenvind.

Så det var lidt overraskende at stå op til et syn som på billederne herover, taget i dag kl. 0930 - al is var forsvundet som dug for solen, og de tilbageværende isforekomster begrænser sig til den inderste del af Køge Bugt, nemlig fra Køge Havn og ud til Strøby Egede, nærmere Kystvejen ved bådklubben. Herfra er der åben kyst sydover, så hvis man hører til de absolut hard core kystfiskere, så kan der fiskes allerede nu.

Jeg vil nu betakke mig, for vandet er ca. 0 grader, og vinden er ubarmhjertigt kold og ucharmerende. Man skal være både vedholdende og heldig for at støde på en blank under disse forhold.

Den kommende uge er temperaturkurven rød døgnet rundt, og det er jo noget vi kan lide. DMI har ikke helt aflyst risikoen for noget der ligner isvinter, og vi er da også kun lige på vej mod den 3. vintermåned. Meget kan ske endnu, så man skal ikke glæde sig for tidligt.

I stedet kan man glæde sig over en artikel i det nye nummer af Sportsfiskeren, hvor biologen, Kaare Manniche Ebert, slår fast, at 2012 var et godt havørredår, og at 2013 ser ud til at blive endnu bedre. Lad os håbe det holder.

Vil man fiske i åen, så må man væbne sig med tålmodighed, for der er et solidt låg på Tryggevælde Å, som det ses herover. Billedet er taget for en uge siden ca. 1 km opstrøms Prambroen, og man kan roligt regne med, at det er det samme overalt.

Kan I huske det....

Køge Bugt februar 2012

Egentlig skulle spaltepladsen være brugt til flere beretninger om fine blanke vinterfisk, og for bare 14 dage siden oplevede vi et fantastisk godt fiskeri, både med mange og store fisk. Det var næsten for godt til at være sandt, og det skulle da snart vise sig, at det også var.

Vinteren er vendt tilbage for fuld styrke, og temperaturkurven er blå så langt øjet rækker ud i fremtiden, mens den bidende kolde østenvind banker ind over kysten med en styrke så vi tydeligt kan høre bølgernes brusen, selvom vi bor 100 m fra kysten med flere rækker huse imellem.
Hvis man klikker sig ind på DMI´s hjemmeside, så er der ingen trøst at hente, nok snarere tværtimod, for langtidsprognosen, om end den slags er behæftet med en vis usikkerhed, taler om risikoen for en forestående isvinter - den første i 17 år.
De sidste 2 vintre har jo været tæt på, og så alligevel ikke, men alle er vist enige om, at det har haft indvirkning på fiskeriet, og selv om jeg ikke er pessimist af natur, så er der ikke grund til optimisme som tingene ser ud nu.

Jeg ved jo, at en del efterhånden følger med på denne blog, og jeg vil derfor forsøge at holde jer opdateret om issituationen i området i løbet af de næste måneder.
I bunden af Køge Bugt, nærmere kyststrækket i Strandskoven, er der allerede fast isdække op til 100 m ud mellem Tryggevælde Å og Køge Å.
Tryggevælde Å er helt dækket af is fra udmundingen og opstrøms Prambroen.

Fra Tryggevælde Å og syd/østover er der stadig isfrit, dog kan der forekomme grødis i en bræmme på 5-10 meter ud fra kysten, men den hårde østenvind umuliggør fiskeri helt.
Billedet herunder er taget i dag, umiddelbart ud for Solgårdsparken i Strøby Egede.

Køge Bugt januar 2013

Den officielle vandtemperatur er 0-2 grader og for nedadgående, så der er ikke så meget andet at gøre end at indstille sig på, at beskæftige sig med noget andet. For mit vedkommende er det ikke noget problem, for jeg får istedet gjort nogle af de ting, som jeg ellers ikke ville få gjort.
Jeg har blandt andet fået tid til at gennemgå grejet, og få det "tunet" til den nye sæson, herunder rensning og smøring af hjulet, gennemgang af æsken med kroge, beklædningen o.s.v.
Det er med til at holde fiskefeberen i live.

Har man en lille Gør-Det-Selv mand i maven, så er der inspiration at hente på Stevnsfisker.dk, og de tidspunkter på året, hvor man alligevel ikke kan komme på kysten er jo perfekte til grejfremstilling og lignende.

2 store overspringere

Jesper Vaabengaard Jensen var kort før årets afslutning en tur på kysten, og den tur blev belønnet med en af vinterens flotte overspringere på 3,3 kilo. Fisken blev taget på en OLR Tobis i tobisfarven, som er Jespers favoritagn.
Desværre blev det også denne fisk, der gjorde det af med wobleren, men Jesper beretter, at han på lige netop den wobler har fanget mere en 60 fisk, hvoraf flere har været ganske pæne, så man kan vel sige at wobleren har gjort hvad den skulle.

Få dage inde i det nye var Jesper igen på kysten, denne gang sammen med kammeraten, Martin. De ankom til fiskepladsen ved middagstid, og forholdene var perfekte, med stigende vand og tunge skyer på himlen.
De blev imidlertid lidt skuffede, for da de kom i vandet konstaterede de, at det var spritklart, hvilket som bekendt ikke er helt optimalt. De startede fiskeriet, dog uden anden kontakt for enden af linen end drivende ålegræs, så de besluttede sig for at gå på land og få varmen tilbage i tæerne.
Siddende på land kom de til at tale om trollingfiskeri, og Martin berettede om nogle store laks han havde fanget, hvilket gav fornyet næring til fiskefeberen, og snart stod de igen ude i vandet og genoptog fiskeriet.

Midt i et spinstop fik Jesper et gevaldigt hug, da en stor fisk tog wobleren, hvorefter den straks gik i overfladen og rullede rundt. Jesper havde desværre glemt fangstnettet, og da han samtidig stod langt fra land, så var han nødsaget til at kane fisken op, men i land kom den, og sikke en fisk, 4,5 kilo blank overspringer, der var faldet for en OLR Tobis i Svendsen farven, sort/hvid/ambulancerød.
En fantastisk start på året.

Desværre er vinteren i skrivende stund vendt tilbage, og fiskeriet er her på det østlige Sjælland umuliggjort af en pivende østenvind med bidende frost, men det har i sandhed været en fantastisk start på året, og fangsterne taler for sig selv. Nu er der udsigt til mere normale vinterlige forhold, og måske er det ikke så ringe endda, for så har vi stadig en forårssæson at glæde os til.

Den første store i år

Hej med jer

Godt nytår :-)

Havde en god dag på kysten i formiddags - den første times tid gik med, at jeg havde en del efterfølgere (grønlændere), og en enkelt der blev hængende, den kom selvfølgelig ud igen. Jeg vader altid langsomt og står sjældent ret længe det samme sted, og slet ikke om vinteren. Dog blev jeg stående et bestemt sted i dag, da jeg to gange i træk havde mærket et lille "stød" til wobleren. Pludselig var der et solidt hug og fast fisk, vidste med det samme at den var god. Til at starte med stod fisken nærmest stille med hovedet nedad, og den store hale den "piskede" rundt i overfladen. Efterfølgende lavede den to gode udløb, efter det kunne jeg nette fisken stille og roligt. Havde det været lidt koldt, så var det ihvertfald glemt for en stund - føj en flot fisk.

Fisken vejede 4 kilo, og jeg tog den (igen) på min egen hjemmelavet gennemløbswobler i farven oliven/cream.

Knæk & bræk - vi ses derude.

Mvh Jesper

En lille stime grønlændere

Fangstrapporterne triller ind i en lind strøm i øjeblikket, og det er jo en fornøjelse at se, hvordan det milde vejr har skabt aktivitet hos både fisk og fiskere. Sådan har det ikke været de sidste 3 vintre, og nu lover DMI desværre vinter igen, men man kan jo kun krydse fingre for, at det bliver kortvarigt. Heldigvis er vandtemperaturen høj for årstiden, og det hjælper lidt på det.

Nicolaj Kaas var i weekenden taget på Stevns sammen med sin far, i håbet om at støde på nogle forårsramte  havørreder. Det skulle imidlertid vise sig, at der skulle arbejdes for sagen, og først efter 3 timers fiskeri fik Nicolajs far den første fisk på sin 15 grams Filur. Nicolaj anfører i sin rapport, at hans far som regel holder et bedre fangstgennemsnit end sin søn, til en vis irritation for Nicolaj forstås.

Nicolaj forsøgte sig med et bredt spekter af forskellige blink og gennemløbere, og til sidst begyndte han at bruge blink med pangfarver, og i første kast med en orange Sølvpil fik han en grønlænder. De 2 følgende kast gav yderligere 2 grønlændere, og derefter var stimen væk igen. Alle fisk blev genudsat.
En dejlig dag på Stevns, slutter Nikolaj.

Stor overspringer blev årets første

Søren med sine flotte overspringer på 4,5 kilo

Jeg har modtaget en fangstrapport fra Søren Erhard Hansen, der har fået en rigtig god start på fiskeåret 2013:

Nytårsdag om aftenen hentede jeg min makker, Jørgen fra Norge, i lufthavnen. Vi skulle fiske i tre dage og vores halvårlige ture plejer at kaste et par gode fisk af sig. Denne var ingen undtagelse, og næste morgen inden solopgang ved kysten kunne vi fornemme at vandet var perfekt: let grumset med en god strøm og faldende vand. Vi mærkede dog ikke noget før op ad formiddagen, hvor min grønne Hugorm blev taget hårdt lige på overgangen mellem halv- og helgrumset vand. Fisken lavede flere udløb og spring på en forholdsvis stram bremse og var i det hele taget overraskende vild i forhold til årstiden. Efter netning og landing viste den sig at være lidt større end først antaget. Fire et halvt kilo perfekt Østersøørred og årets første.

Senere på dagen faldt vi over et par mindre fisk på mellem et og halvandet kilo, og ind i mellem nåede Jørgen at få en fin 2,5 kilos helt ude i kastet.

Vh

Søren Erhard Hansen

Sådan, Søren - sikke en start på det nye år! Tillykke med dyret og tak for rapporten.

Dagen der gik i fisk

Året er kun få dage gammelt, kalenderen siger vinter, men vejret er i den grad forårsagtigt, og det er vi jo ikke ligefrem vant til på denne årstid. Men det giver fiskefeber, og jeg mødtes med Jan og Martin på dagens første plads med forventningerne i behold. Vandstanden var høj, vandet uklart og lidt vind var der også - perfekt.
Der var også fisk under land, men de var drilske og de nøjedes med at slå lidt til wobleren uden at hugge igennem. Efter en halv times fiskeri forbarmede en blankfisk sig over min OLR Tobis, og huggede den hårdt og kontant. Fisken - en fin vinterfisk på 1,4 kilo havde tydelige garnskader.
Kort efter havde Jan bud efter sin wobler, men desværre blev fisken ikke hængende. Jan havde ellers skiftet til S-61 krogen efter anbefaling fra mig, og det høstede jeg naturligvis ikke så mange rosende ord for.
Vedholdende meldinger fra Milovoj om, at han stod på et spot med mange hugvillige fisk fik os til at lette anker og støde til Mili.

Mili havde ved vor ankomst fanget 19 fisk siden morgenstunden, og det er jo ikke hverdagskost. Herfra udviklede dagen sig til noget man vil huske længe, for efter en kort periode med stilstand, så tog begivenhederne fart, idet Jan på kort tid landede og genudsatte en mindre blankfisk, samt en god fisk på 1,5 kilo.
En af de fisk Mili havde fanget tidligere på dagen havde kastet en lille tobis op, så hvad var mere naturligt end at forsøge at imitere dette bytte. Derfor var tidspunktet det rette til at give min nye OLR Tobis Slim sin ilddåb, for jeg har ikke haft så meget tid til at fiske med den.

OLR Tobis Slim 14 gram med en ægte lillebror

Da der er tale om en meget tynd wobler, så monterede jeg en S-61 i str. 2, som er meget tynd i godset, men dog stærk, og med et kroggab der passer perfekt til denne wobler.

Herfra gik det stærkt, og i løbet af et par timer fik alle fisk, nogen flere end andre, men slutresultatet blev mere end 30 fisk til 4 mand på nogle få timers fiskeri, og det var virkelig en oplevelse af de helt store. Alle fisk var mellem målet og knapt 2 kilo, og med undtagelse af en enkelt nedgænger, så var alle fisk blanke vinterfisk i rigtig god foderstand, lynende blanke og hidsige. Selv fisk på 1,5 kilo fightede hårdere end større fisk normalt gør.

Jeg selv fik i al beskedenhed 10 fisk på op til knap 2 kilo, hvoraf en enkelt på 1,5 kilo blev hjemtaget, og der var også en nedgænger imellem - et tydeligt tegn på, at fiskene også er i forårshumør, og at trækket ud af vandløbene allerede er i fuld gang - det kan kun give et godt forårsfiskeri.

Nedgænger på kysten i starten af januar 2013

Alle havde en rigtig god dag, med masser af action og højt humør i frisk luft og fantastisk vejr, og den største oplevelse for mit eget vedkommende var, da en fisk vendte i overfladen ca. 50 m ude, et par meter til venstre for min wobler, for derefter at hugge wobleren hårdt og kontant, så stangen krøllede helt ned i håndtaget. Det var helt tydeligt, at fisken havde fået øje på wobleren, og nu skulle den bare have den. Det er så fedt, at se fisken før den hugger - det slår alt.

Det er helt sikkert en dag man vil huske et godt stykke tid, og som man kan leve lidt på i trange tider, når vejret holder én hjemme i varmen. Og jeg er naturligvis tilfreds med, at jeg endelig fik testet den nye OLR Tobis Slim, iøvrigt malet i en farve, som Ole Gregersen kalder "sildefarven". 

Andre har gennem tiderne oplevet et lignende fiskeri, og mange vil også fremover opleve noget tilsvarende, og hvis jeg afslutningsvis skal moralisere lidt, så er det vigtigt at udvise mådehold i forhold til hjemtagning af fisk, og kun slå det antal fisk ihjel man selv kan fortære.

Ellers vil vi ikke kunne opleve et sådant fiskeri i fremtiden, og det vil jo være rigtig synd, når man tænker på det arbejde der lægges i bestandsophjælpning, vandpleje o.s.v.

Årets første

1,2 kilo blank vinterfisk på OLR Tobis

For mig har det så vidt det overhovedet er muligt altid været en slags tradition, at tage en tur på kysten på årets første dag. Det er ikke altid det har kunnet lade sig gøre, for vejret sætter jo ofte sine begrænsninger på den ene eller den anden måde, men da jeg efterhånden har nået en alder, hvor det at ligge i sprit nytårsaften har mistet sin nyhedsværdi, så er det i hvert fald ikke det, der holder mig hjemme.

I år har vinteren indtil nu været mild, og på årets første dag var vejret helt fantastisk mildt og forholdsvis tørt, så det var med forventningerne i behold at Jan og jeg indfandt os på dagens første plads. Der var godt gang i det let uklare vand, hvilket naturligvis gjorde troen på sagen endnu stærkere - men ak, som så mange gange før, når forholdene har været perfekte, så skete der intet.

Vi skiftede til en anden plads, og her var forholdene knapt så gode, kun få krusninger på vandoverfladen, men dog stadig en lille uklarhed i vandet, men til gengæld godt lavvandet. Den første time skete der absolut intet, men da solen så småt var ved at takke af blev min OLR Tobis taget ca. 10 m ude af en mindre blankfisk - bingo - årets første fedtfinne. Den blev behørigt genudsat, og efter yderligere 15 minutters fiskeri blev wobleren igen taget kun ca. 10 m fra stangspidsen, men denne gang var det en lidt bedre fisk. Hugget faldt efter et spinstop, da jeg kort forinden havde mærket nogle små puf til wobleren. Fisken måtte med på land, og som det kan ses på billedet (klik for stort billede), så var den kroget helt perfekt. Skøn vinterfisk med skæl der bare raslede af ved den mindste berøring.

Jeg er virkelig godt tilfreds med S-61 krogen, den kroger bare helt suverænt, og det er bestemt ikke tilfældigt, at den er blevet så populær blandt kystfiskere - dog ikke alle, da nogen ikke kan med den krog.

Kort efter var der kontant bud efter Jans OLR Kutling, idet en rigtig pæn fisk huggede på kort line, og jeg skal love for, at stangen krøllede sammen mens fisken gik i overfladen. Desværre havde fisken ikke fået ordentlig fat, og efter få sekunder slap den sit tag - til stor frustration for Jan - forståeligt nok, for det var en rigtig fin blankfisk.

Men som jeg har skrevet om tidligere, så er succesraten begrænset når fiskene hugger på så kort distance som tilfældet var igår.

Det er i disse situationer jeg foretrækker en krog med en lille modhage, da chancen for at fisken kroger sig selv i hugget derved øges betragteligt.

Men en god dag - trods alt - og årets første blankfisk er en realitet.

Velkommen 2013

Det nye fiskeår er kun få timer gammelt, og på årets sidste dag modtog jeg det gamle års sidste 2 fangstberetninger, som passende kan runde 2012 af her på bloggen. Den første beretning er fra Anders Holmer, der bl.a. er kendt som skribent for bladet Sportsfiskeren.

Anders er for nylig flyttet fra Århus og længere ind i det jyske fastland, og derfor har han i 2012 haft det laveste antal kystture i flere årtier - faktisk er det kun blevet til et par stykker af dem! Den sidste kysttur i 2012 var således mellem jul og nytår, hvor Anders ledte efter en kystplads på Mols, hvor der var lidt gang i vandet men efter at have besøgt 2-3 pladser måtte han opgive på grund af drivende ålegræs (må jeg foreslå at du prøver Weedbuster)
Til sidst lykkedes det dog at finde en plads med lidt læ, men den valgte plads kræver normalt lange kast for at få kontakt til fisk, så derfor satte Anders en OLR Tobis i sort/hvid på.

Den manglende tro på projektet blev allerede efter 3. kast gjort til skamme, idet en flot vinterfisk tog wobleren, og efter en god fight med luftakrobatik over flere omgange kunne Anders kane en blank overspringer på 62 cm ind, med helt løse skæl og de så karakteristiske hvide og let violette vinterfarver.

En dejlig afslutning på et fiskeår med et minimalt antal kystture.

Den næste beretning modtog jeg fra den altid ihærdige Milivoj Saric, der havde valgt at trodse hård sydvestlig kuling, regn og lav vandstand på årets sidste dag. 

Det kastede ialt 7 fisk af sig, med den største som en blank overspringer i vinterdragt på 2,7 kilo.

Vinteren tegner til at blive en mild en af slagsen, og det er godt for fiskeriet.

Jeg ser frem til et forhåbentligt godt fiskeår med masser af gode oplevelser og flotte fisk, og som altid vil jeg forsøge selv at få lidt mere tid til fiskeriet i det nye år.

Godt nytår allesammen og knæk og bræk

Vi ses derude!

Glædelig Jul

Fiskeåret 2012 går snart på hæld, der er 4 dage til juleaften, og vejrudsigten spekulerer i disse dage i en hvid jul, med tilhørende frostgrader og kolde vinde fra øst.

Det kan, i lighed med de seneste 2 vintre, desværre hurtigt udvikle sig til noget der ligner isvinter og dermed stærkt begrænsede muligheder for at komme på kysten i jagten på noget vintersølvtøj.

Lad os ikke håbe det går så galt.

Det har været et fiskerigt år, set fra min stol ikke så meget hvad angår fangster, men der har generelt været mange fisk langs kysterne i området, men fangster af de helt store fisk på 6-7 kilo har været begrænset - i hvert fald så vidt jeg har hørt. Til gengæld har der været rigtig mange fisk mellem 40 og 50 cm, og en del i størrelsen 2,5 - 3,5 kilo, hvilket jo også er en rigtig flot fisk for langt de fleste kystfiskere.

Overordnet set har fiskeriet været rigtig godt, både forår og efterår, og de der har dyrket natfiskeriet i sommernætterne har også fået fisk.

Alt i alt et godt år, selvom nogen nok hårdnakket vil påstå det modsatte.

De løbende opdateringer her på bloggen taler sit eget tydelige sprog, og jeg vil i den forbindelse benytte lejligheden til at rette en stor tak til de, der har taget sig tid til at sende deres bidrag i form af beretninger og billeder af deres fangster - det er med til at gøre Stevnsfisker.dk et besøg værd. Lad mig samtidig opfordre læserne til, også i det kommende år, at dele fangster, erfaringer og oplevelser med de øvrige besøgende.

Om et par måneder, i februar 2013, har Stevnsfisker.dk eksisteret i 5 år, og det vil blive markeret på en passende måde, men mere om det senere.

Det har været 5 sjove og lærerige år for mig, og de tilkendegivelser jeg løbende får på mail fra læserne fortæller mig, at jeg har nået mit oprindelige mål med etableringen af siden - nemlig at inspirere og motivere ligesindede til at kaste sig ud i større eller mindre projekter med at fremstille eget endegrej. Samtidig har jeg fået stimuleret min lyst til at videreformidle mine erfaringer med det jeg brænder for, nemlig fiskeriet og alle elementerne i det.

Tak for alle mails med rosende ord, og tak for jeres feedback i det hele taget.

Tak til fiskevenner og bekendte for hyggeligt samvær ved vandet og i værkstedet - vi ses forhåbentlig i 2013 til en masse gode oplevelser ved vandet.

Stevnsfisker.dk ønsker hermed læserne en rigtig Glædelig Jul og et godt og fiskerigt Nytår.

På gensyn i 2013

Blankfisk i uklart vand

Milivoj Saric benyttede mildningen i vejret til at lufte Tornadoen på kysten, og det blev til 4 fisk ialt, 2 blev genudsat, og 2 fine grønlændere på henholdsvis 1,3 og 1,1 kilo måtte med hjem til middagsbordet. Læg mærke til, hvordan skællene rasler af fiskene - det er vinterfisk når de er bedst.

Hele østkysten, i hvert fald fra Køge og sydover er efter flere dages hård østenvind godt smadret, og sigtbarheden er under 20 cm, men det afholder som bekendt ikke fiskene fra at hugge. Mange afholder sig fra at fiske i usigtbart vand, men det er faktisk en rigtig dårlig ide, for fiskene kan sagtens registrere agnen, og det er uanset om den er ambulancefarvet eller umalet.
Fiskene herover er taget på en umalet gennemløber.

Året 2012 går på hæld, og det er snart ved at være sidste udkald for en kysttur i år, så det er bare med at komme afsted, og så iøvrigt håbe på, at kuldefrembruddet fra Rusland ikke slår igennem.

Fingerbeskyttelse

For bare et par år siden havde jeg kun hån til overs for de, der svøber deres pegefinger ind i sportstape inden de begynder fiskeriet, med henblik på at beskytte fingeren mod skader fra den tynde fletline, som de fleste benytter i dag.
Jeg havde indtil for få år siden en perfekt motorik, der åbenbart bevirkede, at jeg slap linen på det helt rigtige tidspunkt, og jeg havde derfor ingen problemer med skader på fingeren.¨

Men der sker åbenbart noget med finmotorikken når man har passeret de 50, for pludselig gik det ikke så godt, og jeg skal hilse at sige, at kombinationen af en tynd fletline mod en våd fingerspids, når man ikke får fjernet fingeren i tide - det gør så forbandet ondt, og det bløder også en del.

Derfor måtte jeg nødtvungent hoppe på "tape vognen", og det er en fin og velfungerende løsning, jeg blev bare træt af, at klisteret fra tapen ikke var til at få af fingeren igen når først tapen var blevet våd.

Ved et tilfælde faldt jeg over denne smarte anordning, som kan ses på billederne herover - Gamakatsu Castingprotector - en kvarthandske i 3D Mesh, neopren og tyndt læder - som på glimrende vis beskytter pegefingeren mod fletlinens hærgen.
Da jeg modtog handsken med posten måtte jeg straks ud for at prøve den, og trods det lidt tykkere materiale - i forhold til tapen - så fungerer den perfekt, og man vænner sig hurtigt til at bruge den. Samtidig er den så tynd og let, at den også fint kan bruges under et par fingerløse handsker.
Handsken fås i flere størrelser, samt til både højre- og venstrehåndede.

Handsken har oprindeligt kostet 299,- men kan nu fås til 149,-

Har det vakt din interesse, så kan den fås HER

En lille ny

OLR Kutling UL - her sammen med en almindelig OLR Kutling

For 25 år siden skyllede "UL-bølgen" ind over det danske kystfiskeri efter havørred, og nogle år senere skulle fiskeriet foregå med lange stænger og store agn på 30-35 gram. Sådan skifter "moden" med års mellemrum, men der er altid nogle faste tilhængere af en bestemt måde at fiske på, især når talen falder på ultra light eller UL, som det populært forkortes til.
Jeg har selv dyrket det en del, og det er en helt særlig oplevelse at luske rundt med en kort stang på 6-7 fod med en kastevægt på op til 7 gram, og så kaste til sete fisk i badekarret tæt under land.
I dag sværger jeg dog til en hjemmebygget 9-fods Sage letspinnestang, der håndterer agnvægte op til 12 gram, samt til min 8,5 fods Hardy Danish Seatrout med en kastevægt op til 15 gram. Disse 2 stænger giver lidt mere spillerum i forhold til valg af agn, i modsætning til de helt korte stænger, der oftest kun kaster med vægte op til 5 gram eller 7 gram.

Der har i den senere tid været en stigende interesse for fiskeriet med mindre blink og woblere, og måske er UL fiskeriet ved at få en renæssance over en bredere front - noget kunne tyde på det.
Som grejudvikler er man jo nødt til at følge lidt med, og da jeg selv - især her i den kolde tid - ofte går med det lette grej, ja så var det jo nærliggende at lave en lille wobler til det helt lette fiskeri.
Jeg har derfor lavet en UL udgave af min OLR Kutling, og et par prøveeksemplarer blev iklædt den nye "hundestejlefarve" fra OG Paint,  en farve som allerede nu er blevet meget efterspurgt.
Den lille kutling vejer 7 gram, og da jeg fik det viste eksemplar måtte jeg straks prøve den af på kysten, og den kaster præcis lige så godt som sin storebror, bevægelsesmønsteret er det samme - en vrikkende og lokkende gang fra side til side.

Jeg udtrykte overfor Ole Gregersen mit ønske om, at prøveeksemplarerne blev malet i netop den viste farve, for den farve er bare så indbydende - og nej, jeg lægger normalt ikke vægt på farverne, men når der skal være farve på agnen, så skal det først og fremmest være en farve der fanger fiskeren. Gør den det, så tror man også på agnens fortræffeligheder når den arbejder ude for enden af linen, og så går det hele som regel op i en højere enhed.
Om farven så har den samme effekt på fisken, ja det finder vi aldrig ud af, men det essentielle er altså, at vi selv finder farven indbydende og derfor tror på, at den nok skal fange fisk.

Jeg vil i de kommende måneder teste denne ny wobler, og forhåbentlig er der en fisk eller 2, der synes ligeså godt om den som jeg selv gør.

En ordentlig mundfuld

I forbindelse med lidt erfaringsudveksling med Nicolaj Kaas, sendte han mig et par billeder af en fisk han fangede for et år siden på Stevns. Fisken huggede på et 24 grams Søm, på en dag med mange bølger og grumset vand, og det var en af de bedre blanke overspringere på 3,2 kilo fordelt på 64 cm - med andre ord en fisk i rigtig god kondition.
Da Nicolaj kom hjem og fik renset fisken viste det sig, at maveindholdet bestod af en ål på 30 cm, samt 3 store tobiser, og til dessert skulle den så lige have et Søm på 24 gram - men det blev også det sidste måltid.

Mange har gennem tiden fanget store overspringere og sildeædere, der som navnet forskriver har ædt sig tykke og fede i Østersøens sildestimer, og ofte har disse fisk store mere eller mindre fordøjede sild i maven.
Nogle gange kan man godt blive lidt forundret, og den havørred jeg har været mest forundret over var en blankfisk, der sjovt nok også vejede 3,2 kilo - det var en forårsfisk fra april 2003, og ved rensningen af denne havde den intet mindre end 19 stk. tobiser på ca. 10 cm længde i maven. De lå så tæt pakket at der på ingen måde kunne presses mere ned i den mave, men alligevel huggede den på en 25 grams Sølvpil.

Det siger lidt om, hvilken opportunistisk rovfisk havørreden i virkeligheden er.

Masser af fisk!

Nicolaj Kaas og fiskekammeraten, Marc, var forleden en tur på kysten på jagt efter de blanke. Valget faldt på en plads, hvor de tidligere har fisket, og allerede i første kast var der bud efter Nicolajs Bornholmerpil i hvid/oliven/sort - også kaldet Tobisfarven, men fisken - en målsfisk, genudsatte sig selv ved stangspidsen. Kastet efter fik Nicolaj en flot blankfisk på 54 cm, og da der åbenbart var en stime inde og vende, siger han til Marc, at han skal skynde sig at kaste mens fiskene er der, og kort efter får Marc en fin blankfisk på 50 cm - hans første over målet på Stevns!
Da Nicolaj igen er klar til at fiske får han kort efter endnu en blankfisk på 42 cm.

De 2 kammerater får yderligere kontakt med nogle fisk i størrelsen 2-3 kilo, men de blev ikke hængende, og Nicolaj sluttede dagen af med en undermåler.

En dejlig dag på Stevns, slutter Nicolaj, og det kan man jo kun tilslutte sig. Der er intet så godt som disse lynende blanke vinterfisk, hvor skællene rasler af så snart man rører ved dem.

Nu lover DMI jo desværre vinter i den kommende tid, og vi krydser fingre for, at kuldeperioden ikke bliver alt for lang, for det gavner bestemt ikke fiskeriet.

Små blink til vanskelige fisk

Endnu en fangstrapport er tikket ind fra Milivoj, der har haft en vanskelig dag på kysten - det er der nok flere der vil være uenig med ham i, for det lykkedes ham at fange 5 fisk, med den største på 1,8 kilo - blank med løse skæl, naturligvis.
Milivoj beretter, at han virkelig skulle knokle for sine 5 fisk, for de var i det drilske hjørne, og for at få dem i tale måtte Milivoj bruge et lille blink med navnet "Tyksakken", som er et kompakt og meget langtkastende blink med en meget livlig og lokkende gang.

Ophavsmanden til dette blink er Carsten Roland fra Nordsjælland, som lavede blinket for adskillige år siden. Det er et lille kompakt blink, nærmere en pirk, som Carsten og mange fiskere efterfølgende har fanget fisk på gennem tiden. Blinket blev oprindeligt lavet som fastmonteret, men jeg lavede det for nogle år siden i en gennemløbsversion - uden at ændre på den oprindelige form.
Jeg fik senere kontakt til Carsten Roland, der sendte mig et udvalg af sine frembringelser gennem tiden, og det er jo altid sjovt at komme i kontakt med andre "endegrejs entusiaster".

Det originale blink, og gennemløbsversionen kan ses på billedet herover.

Nu begynder den årstid, hvor jeg også går ned i størrelsen på endegrejet, og det er der god mening i, for fiskenes appetit og dermed fødeindtag bliver gradvist mindre i takt med, at vandtemperaturen falder.
Har man lidt småblink og en let stang med et dertil hørende mindre hjul, så kan man få nogle sjove oplevelser med nogle blanke grønlændere i den kommende tid.

Jeg skal i hvert fald have støvet min letspinnestang af og ud med Stevnskølen i 7 grams UL udgaven, og de små kystwoblere.

En håndfuld af de blanke

 

Jeg modtager jævnligt fangstrapporter fra brugere af denne blog, og Milivoj Saric er den absolutte topscorer når det gælder fangster på kysten. Han bruger også en del tid på det, og det er jo som bekendt vejen frem hvis man vil fange fisk.

Jeg selv, der blot fisker nogle få timer hver uge må tage til takke med en fisk fra tid til anden, og det understreger jo blot det faktum at man skal tilbringe ret meget tid ved vandet, hvis man vil øge antallet af sine fangster.

 

Milivoj har i den forgangne uge igen ramt et par stimer af de blanke, og den ene dag fangede han ialt 14 fisk, hvoraf 3 blev hjemtaget. Han mistede også en rigtig flot fisk på ca. 3 kilo, der efter en super fight desværre afkrogede sig selv på netrammen.

Nogle dage senere fangede han ialt 6 fisk på en tur til kysten, og det må jo siges at være et ganske pænt resultat.

 

Disse fangster fortæller først og fremmest om ihærdighed, flid og mange timer på kysten, men sandelig også, at antallet af fisk langs kysten her i det Østsjællandske er ganske højt, trods vedholdende påstande om det modsatte.

Det er også påfaldende, at størsteparten af disse fisk udgøres af grønlændere og overspringere, og det tegner i hvert fald til at blive en god vintersæson for de, der vælger at trodse kulden og tage på kysten.

 

Tilbage er kun at håbe på, at vinteren bliver mild.





Husk fredningen

Da klokken slog midnat i dag trådte fredningen af havørred i kraft, hvilket jo som bekendt betyder, at farvede fisk er fredet til og med den 15. januar, og ifølge lovteksten må "kun helt blanke fisk med løse skæl hjembringes". Det burde ikke være muligt at komme i tvivl.

En kort fisketur i dag efter arbejde gav denne farvede fisk, der huggede en kobber/sort Stevnskøl for fuld klampe kun 2 meter fra stangspidsen. Som tidligere nævnt, så bliver fisken sjældent hængende når den hugger på så kort distance, men denne fisk krogede sig selv, og det tilskriver jeg enkeltkrogen, der er en Owner S-61 str. 3/0.
Jeg er rigtig godt tilfreds med denne krog, som jeg altid bruger om efteråret når fiskene ikke altid hugger igennem, og jeg kroger langt de fleste fisk jeg kommer i kontakt med, når jeg bruger denne krog.

Fisken blev afkroget og nænsomt genudsat som loven foreskriver, og forhåbentlig når den op i sit hjemmevand og gyder efter planen.

Stevnskølen på tur

Var en tur på kysten med Jan, og det blev en dag fyldt med frustrationer, for der var fisk indenfor kastehold, men de var virkelig i det drilske hjørne. Jeg havde adskillige følgere, der dovent vendte ved stangspidsen og svømmede tilbage hvor de kom fra, og der var også nogle forsigtige slag og dask til wobleren i ny og næ.

Det var lige nøjagtig en af de dage, hvor det giver mening at forsøge sig med forskellige blink og woblere, men lige meget hjalp det.
Lige indtil Jan besluttede sig for at prøve en Stevnskøl, malet af Ole Gregersen i en kobber/sort udgave, en farve som mange sværger til i efteråret.
Efter få kast meldte Jan om, at en fisk slog til blinket, ikke bare én men hele to gange, og 3. gang huggede fisken hårdt og kontant, og Jans stang krøllede godt sammen mens en hidsig blankfisk sprang ud af vandet et stykke ude. En kort fight med et par gode udløb, og så kunne Jan lande en fin overspringer med løse skæl på 56 cm og 1,7 kilo.

Jeg havde på daværende tidspunkt skiftet agn flere gange, og nu gad jeg ikke skifte igen, så jeg fiskede ufortrødent videre med min OLR Tobis, så måtte de hugge eller lade være.
Efter nogle kast forbarmede en fisk sig over mig, og huggede på wobleren efter et kort spinstop, og jeg kunne kort efter afkroge og genudsætte en farvet fisk omkring de 45 cm - den lignede nærmest en bækørred.

Virkelig én af de dage, hvor fiskene var indenfor kastehold, men ikke bare lige sådan at overliste, og frustrationerne til trods, så er det jo en del af charmen ved dette fiskeri - det skal jo ikke være for let, og det er skønt når det lykkes efter flere timers fiskeri.