Årets første

1,2 kilo blank vinterfisk på OLR Tobis

For mig har det så vidt det overhovedet er muligt altid været en slags tradition, at tage en tur på kysten på årets første dag. Det er ikke altid det har kunnet lade sig gøre, for vejret sætter jo ofte sine begrænsninger på den ene eller den anden måde, men da jeg efterhånden har nået en alder, hvor det at ligge i sprit nytårsaften har mistet sin nyhedsværdi, så er det i hvert fald ikke det, der holder mig hjemme.

I år har vinteren indtil nu været mild, og på årets første dag var vejret helt fantastisk mildt og forholdsvis tørt, så det var med forventningerne i behold at Jan og jeg indfandt os på dagens første plads. Der var godt gang i det let uklare vand, hvilket naturligvis gjorde troen på sagen endnu stærkere - men ak, som så mange gange før, når forholdene har været perfekte, så skete der intet.

Vi skiftede til en anden plads, og her var forholdene knapt så gode, kun få krusninger på vandoverfladen, men dog stadig en lille uklarhed i vandet, men til gengæld godt lavvandet. Den første time skete der absolut intet, men da solen så småt var ved at takke af blev min OLR Tobis taget ca. 10 m ude af en mindre blankfisk - bingo - årets første fedtfinne. Den blev behørigt genudsat, og efter yderligere 15 minutters fiskeri blev wobleren igen taget kun ca. 10 m fra stangspidsen, men denne gang var det en lidt bedre fisk. Hugget faldt efter et spinstop, da jeg kort forinden havde mærket nogle små puf til wobleren. Fisken måtte med på land, og som det kan ses på billedet (klik for stort billede), så var den kroget helt perfekt. Skøn vinterfisk med skæl der bare raslede af ved den mindste berøring.

Jeg er virkelig godt tilfreds med S-61 krogen, den kroger bare helt suverænt, og det er bestemt ikke tilfældigt, at den er blevet så populær blandt kystfiskere - dog ikke alle, da nogen ikke kan med den krog.

Kort efter var der kontant bud efter Jans OLR Kutling, idet en rigtig pæn fisk huggede på kort line, og jeg skal love for, at stangen krøllede sammen mens fisken gik i overfladen. Desværre havde fisken ikke fået ordentlig fat, og efter få sekunder slap den sit tag - til stor frustration for Jan - forståeligt nok, for det var en rigtig fin blankfisk.

Men som jeg har skrevet om tidligere, så er succesraten begrænset når fiskene hugger på så kort distance som tilfældet var igår.

Det er i disse situationer jeg foretrækker en krog med en lille modhage, da chancen for at fisken kroger sig selv i hugget derved øges betragteligt.

Men en god dag - trods alt - og årets første blankfisk er en realitet.