søndag den 16. december 2012

Blankfisk i uklart vand


Milivoj Saric benyttede mildningen i vejret til at lufte Tornadoen på kysten, og det blev til 4 fisk ialt, 2 blev genudsat, og 2 fine grønlændere på henholdsvis 1,3 og 1,1 kilo måtte med hjem til middagsbordet. Læg mærke til, hvordan skællene rasler af fiskene - det er vinterfisk når de er bedst.

Hele østkysten, i hvert fald fra Køge og sydover er efter flere dages hård østenvind godt smadret, og sigtbarheden er under 20 cm, men det afholder som bekendt ikke fiskene fra at hugge. Mange afholder sig fra at fiske i usigtbart vand, men det er faktisk en rigtig dårlig ide, for fiskene kan sagtens registrere agnen, og det er uanset om den er ambulancefarvet eller umalet.
Fiskene herover er taget på en umalet gennemløber.

Året 2012 går på hæld, og det er snart ved at være sidste udkald for en kysttur i år, så det er bare med at komme afsted, og så iøvrigt håbe på, at kuldefrembruddet fra Rusland ikke slår igennem.

1 kommentar:

  1. Flotte havørreder,ærgerlig men ikke er til koldt vand,nu fiskene er der.Tillykke med de fine havørreder Milivoj Saric

    SvarSlet