Vi mødtes i det så velkendte Holtug Gl. Kridtbrud, det er som regel godt besøgt om søndagen, og denne søndag var ingen undtagelse.
Desværre var vejret ikke rigtig med os, og sådan er det jo når man spiller kalenderbingo og aftaler en fisketur med et par ugers varsel. Vinden var ganske fraværende, og det spritklare vand lå stille hen - ikke det bedste vejr til havørred.
Vi mærkede da heller ikke noget, og i løbet af et par timer blev vi enige om at rykke til en anden plads med lidt mere gang i vandet.
Ankommet til plads nummer 2 så det straks mere fremkommeligt ud, vinden stod lige på kysten og vandet så rigtigt frækt ud - god bevægelse og en let uklarhed. Desværre kunne vi allerede i løbet af få kast konstatere, at store mængder drivende ålegræs gjorde fiskeri nærmest umuligt. Nyt sted måtte overvejes.
Vi rykkede lidt nordpå, til endnu et gammelt kalkbrud, nemlig Boesdal, som jeg personligt ikke har besøgt i umindelige tider.
Vinden var nu taget lidt til, og det måtte helt sikkert give mere bevægelse i vandet på denne plads.
Tiden var dog inde til at fylde vommen med lidt fast føde, og som traditionen byder, så blev der fyret op i Smokey Joe som indledningen til en gang velsmagende pølser, samt den helt fantastiske blåbærtærte, lavet af Javiers hustru.
På sådan en kold og blæsende dag er der intet der slår sådan en lille pause med lidt varme pølser i maven inden fiskeriet genoptages.
Hver gang vi mødes til disse seancer, så opbygges der lynhurtigt et massivt gruppepres mod mig, alene med det formål at få mig til at indtage en hotdog med rejesalat - noget der åbenbart er en ganske populær spise på den anden side af Øresund.
Det byder mig meget imod, men jeg har modvilligt måtte indgå en aftale om, at jeg bøjer mig og inhalerer en hotdog med det hele såfremt én af os fanger en fisk over 5 kilo på vores ture. Det er heldigvis ikke sket endnu.
Jan, til gengæld, sprang ud af skabet som svensker, idet han indtog denne tvivlsomme spise med stor velbehag.
Også denne fiskeplads var hjemsøgt at ålegræs, men dog ikke i så voldsomme mængder som den forrige, så vi gav det en chance. Inden længe havde Henrik kroget en mindre fisk, som hurtigt blev sat tilbage i sit rette element.
Jan gik turen ud til Korsnæb, hvor vinden virkelig havde fat. Det så indbydende ud, så Anders og jeg gik ud til Jan, mens Javier og Henrik blev i bugten.
Der skete ikke noget ude på revet, og da vi kom retur kunne Javier berette, at han havde mistet en fin tyk blankfisk omkring de 2 kilo helt inde ved fødderne - ak ja, det skulle åbenbart ikke være dagen.
Til sidst, sådan cirka en lille time inden solen forsvandt i horisonten, tog vinden igen til og kulden blev lidt for dominerende, og vi blev enige om at kalde det for en dag.
Men en god dag, selv om fiskene ikke ville som vi kunne ønske det, men måske det var gået anderledes hvis vi havde haft en af de efterhånden mange kysteksperter med - det havde vi ikke, så vi måtte nøjes med at hygge os i hinandens selskab.
Tak for en hyggelig dag til alle - det var rart at komme på kysten for første gang i lang tid.
Hej Ole!
SvarSletEn super hyggelig tur i godt selskab med gutterne fra hinsidan. Det var en fornøjelse endelig at møde Anders, Henrik og Javier.
Anders og jeg har gennem flere år snakket om, hvordan vi skulle mødes og stå og fighte store blanke 5 kilos i hver sin Fodboldklub-trøje. Nuvel, der var i denne omgang hverken store blanke 5 kilos eller respektive Klub-trøjer på nogen af os på denne tur, men mon ikke at vi nok skal nå dette en skønne dag :O)
Tilgengæld må man jo nærmest bøje sig i støvet for den Svenske udgave af en hotdog. Nogle helt fantastiske pølser i alskens udgaver, som Anders havde taget med... tilsæt dertil brød, sennep, ketchup og sidst, men ikke mindst en fantastisk rejesalat, som Henrik havde med... ja så står man med en fantastisk spise.
I forbindelse med dette, så vil jeg personligt gå all in, for at der på en af turene fremover bliver nappet en 5 kilos, så du Ole, må gnaske en ordentlig omgang af denne spise i dig (jeg skal ikke glemme at skrige af grin)
Herfra skal bestemt også lyde et tak til Javiers kone, for en sublim blåbærtærte. Det er længe siden jeg har indtaget en dessert, der smagte så godt.
Slutteligt vil jeg glæde mig til næste gang vi skal fiske med Svenskerne. En tur over sundet er så småt lagt i støbeskeen, og jeg glæder mig allerede :O)
MVH Jan Svendsen