Forårsmorgen i Nyrup Bugt

Valdemar Svensson har igen været på kysten med et godt resultat:

Begyndelsen

Min interesse for lystfiskeri startede, som for så mange andre, med at mede aborrer nede i den lokale å eller mose. I mit tilfælde var det Lammefjordskanalerne min far tog mig med til, da jeg var i 6-års alderen. Senere blev det til masser af hornfisketure på Skansehage, indtil jeg ville kaste mig over et mere, skulle det vise sig, udfordrende fiskeri. Fiskeriet efter den sagnomspundne havørred, som jeg havde hørt så meget om, men aldrig oplevet selv.

Det var i sommeren 2010, at jeg for alvor begyndte at fiske havørred. Jeg havde været på et par havørredture før, men jeg havde ikke dyrket fiskeriet for alvor. Men nu skulle det være! Vi var taget på familieferie på Reersø, som er en halvø på Storebæltskysten umiddelbart vest for Gørlev. På den fjerde aften lykkedes det mig så endelig at fange et eksemplar af den eftertragtede havørred. Det var godt nok en undermåler, det vil sige at den var under mindstemålet på 40 centimeter, så den skulle sættes ud igen. Men nu var jeg tændt. Det her var startskuddet til mit havørredfiskeri.

Gennem snart 3 år, har jeg nu dyrket min helt store passion, havørredfiskeri fra kysten. Det er efterhånden blevet til mange fisk, og mange naturoplevelser langs Odsherred's smukke kyster. Jeg vil nu fortælle om en helt speciel morgen, jeg var så heldig at opleve.

Luften

Klokken havde lige passeret halv fem, torsdag morgen den 25. april 2013. Jeg havde drukket for meget kaffe aftenen inden, så jeg var nu lysvågen. En let brise fejede ud over landskabet, og det var helt stjerneklart. Horisonten blev mere og mere rødglødende, og da jeg var lockoutet, greb jeg chancen for at cykle ud og fiske. Jeg ikke just et morgenmenneske, så det er næsten kun når jeg ikke kan sove om natten, at jeg oplever solen stå op på denne tid af året. Et par æbler og en flaske vand røg op i ladcyklen ud over fiskegrejet, og klokken kvart over fem trillede jeg så ud af indkørslen. Det var en fantastisk morgen. Det var køligt, men ikke koldt, og luften var friskere end aldrig før. Det var nu så lyst at jeg ikke behøvede lygter, men der var stadig noget tid til at solen stod op. Et par rådyr havde også fundet vej ud denne morgen, men ud over et par arbejdsramte bilister, var der helt stille.

Jeg cyklede ud mod Klint, og da der er mange fiskepladser i det område, besluttede jeg mig for at begynde ude på den østligste plads, og så bevæge mig mod nordvest. Jeg cyklede ud til pladsen som bliver kaldt ''Den Blå Købmand'', da der for år tilbage lå en blå købmand med selv samme navn, som mine genbo'er ejede. Efter 20 minutters trampen i pedalerne stod jeg på pladsen, og skuede ud over et ret uroligt Kattegat. Jeg kunne konstatere, at kombinationen af gamle dønninger og en let nordvestenvind gjorde fiskeriet på det lille, lavvandede rev umuligt. ´´Jeg prøver noget andet´´ tænkte jeg.

Jeg cyklede så en lille kilometer op ad kysten, op til Martinuscentret som er et lille kongrescenter. Jeg gav mig til at spise de medbragte æbler, mens jeg så solen kravle op ude i horisonten. Der var lidt mindre dønninger her, men jeg syntes stadig at det var for problematisk at fiske effektivt på den her plads. Jeg cyklede derefter op til havnen, som lå 500 meter længere oppe ad kysten.

Naturen

2 minutter senere stod jeg henne i den lille lund, der ligger lige til højre for Klint Havn. Her var der totalt læ, men der kom stadig dønninger ind, så alt var perfekt.

Jeg satte mig på en sten og begyndte at rigge grejet til. Pludselig fik jeg øje på en hare på den modsatte side af vejen. Den havde ikke fået øje på mig, da der var nogle træer imellem os. Haren løb over på den anden side af vejen, og ind mellem træerne. Jeg stillede mig nu om bag et træ, i håb om at den så ikke ville opdage mig. Den gik og snusede lidt rundt, og luntede derefter hen på stien.

Haren var nu under 10 meter fra mig. Den luntede videre hen ad stien, men da den ikke rigtig kunne komme forbi min cykel, drejede den lidt til venstre og fortsatte hen mod mig. Den luntede stille og roligt hen forbi det træ jeg stod gemt bag ved, og lige forbi mit ben. Den opdagede mig ikke før den var løbet forbi mig, så den blev ikke skræmt overhovedet.

Det var første gang at der har været en hare så tæt på mig, og det er faktisk en af de bedste naturoplevelser jeg har haft nogensinde. At være i nærkontakt med naturen på den måde, det er ikke noget der kan købes for penge. Fantastisk!

Kampen

Nå, men tilbage til fiskeriet. Klokken var nu omkring kvart i syv. Jeg fik rigget mit grej til, og vadede ud 10 meter til højre for havnen. Jeg kunne konstatere at vandet var meget grumset, så det var perfekt storørredvejr. Jeg fiskede med et bombarda flåd og en pink Pattegrisflue, en flue der plejer at være god om foråret. Jeg lagde nogle kast ud i vifteform, og i et kast parallelt med kysten fik jeg hug af en lille fisk. Fisken opførte sig mærkeligt, og jeg tror at den var fejlkroget, altså kroget et andet sted end munden. Jeg tror muligvis det kunne have været en tidlig hornfisk, men den røg af igen efter kort tid, så det får jeg aldrig opklaret.

Derefter rykkede jeg mig så små 100 meter til højre, hen til en lille samling af store sten der rager ud i vandet. I et kast skråt ud fra kysten får jeg et nap i fluen langt ude. Jeg lavede så et spinstop, og jeg kan se at linen blev trukket ud ad. Jeg gav tilslag, og havørreden var kroget.

Fisken startede med at plaske rundt i overfladen. Jeg kunne se og mærke at den var stor, så jeg koncentrerede mig virkelig. Fisken kom rimelig hurtigt ind på kort line, men den ville simpelthen ikke være mindre end 5 meter fra mig. Den tog lidt korte udløb, men ellers svømmede den bare frem og tilbage foran mig. Jeg prøvede hele tiden at presse fisken ind til nettet, så jeg fightede fisken med højre hånd i de sidste 10 minutter. Jeg fik omsider presset fisken ind foran mig, og endelig kom den i nettet.

Glæden

´´Yes!´´ Hold da op hvor var den stor! Helt blank og godt tyk. Jeg gokkede fisken i hovedet med en sten, hvilket resulterede i at fluen røg ud af munden på fisken! Hvor ville det have været ærgerligt, hvis jeg havde mistet den. Men hvilken fisk! Hvilken morgen! Fantastiske Danmark.

Fisken blev målt og vejet til 65 centimeter og 2,9 kg. Det er dermed den tredjestørste havørred jeg har fanget. De 2 større havørreder var 71,5 cm og 4,6 kg, og 73 cm og 4,4 kg.

* * *

Tak for en medlevende beretning, og tillykke med fangsten - det går jo meget godt.