Tobisjagt i skumringen

Det skulle være årets første aftentur, og med udsigt til mit favoritvejr til mørkets gerninger, så måtte trætheden efter en lang arbejdsuge, og den bløde sofa vige for en tur til kysten.
Jeg havde tilmed fået en hjemmeopgave af Ole Gregersen, idet han gerne ville have testet nogle nye glow-farver, så hvorfor ikke slå 2 fluer med ét smæk.

Kommet frem til pladsen lå vandet hen som en blankpoleret bordplade, og solen var endnu ikke dumpet så tilpas langt ned mod horisonten, at det ligefrem kunne betale sig at hoppe i baljen og fiske løs.
Og så var der jo også lige det med disse kanylefisk, som jo hærger overalt på denne tid, dem vil jeg gerne undgå så længe som muligt.
Så jeg satte mig ned og nød det gode vejr og dyrelivet omkring mig. Det eneste der nu og da brød den spejlblanke vandoverflade var sporadiske "rundkørsler" af legende kanylefisk - jo tak, bestræbelserne for at sikre næste års myriader af disse pinde i r.... er skam allerede i fuld gang.

Da solen for alvor satte kursen mod horisonten, og skumringen så småt satte ind, gik jeg i gang, og der gik ikke længe før min wobler blev taget 20 meter ude - hårdt og kontant, og så var fighten i gang. Kort efter gled en fin velnæret blankfisk med løse skæl på 1,8 kilo i nettet.
Skumringen var forholdsvis kort, og mørket kom hurtigt, samtidig med kulden, for vi er jo stadig kun i foråret og der var ingen skyer til at holde på varmen.
Men der var aktivitet i overfladen et stykke ude - nogle gange var det kanylerne, der var ved at takke af for denne dag, men der var også blanke tobisjægere inde, og på et tidspunkt kunne jeg skimte en hvirvel i overfladen ca. 50 m ude, men da min wobler på daværende tidspunkt var næsten inde ved stangspidsen, så kunne det ikke være den fisken var efter.
Jeg lagde hurtigt et langt kast i retning af det sted jeg havde set hvirvlen, og wobleren blev da også taget for fuld klampe efter 8-10 omdrejninger på hjulet, og efter lidt tovtrækkeri kunne jeg kane endnu en fin blankfisk på 1,7 kilo op på stranden.
Der var nu god aktivitet i overfladen, og efter 10 minutter lykkedes det at kroge endnu en fisk i samme størrelse - den blev genudsat uden at forlade sit rette element.
Alle 3 fisk blev taget på min OLR Tobis i sildefarven med glow-effekt.

Pludselig satte et strømskifte ind, og herefter døde fiskeriet lidt ud, så jeg besluttede at vende næsen hjemefter inden det blev for sent.
Men det var en god aften, og endnu engang kunne jeg begive mig mod bilen med følelsen af at være så priviligeret, at man har sådanne muligheder for at udfolde sin passion lige uden for døren, og at 3 timers fiskeri kan kaste så fine fisk og gode oplevelser af sig.

Så testfiskeriet gik næsten efter planen, og når jeg skriver næsten er det fordi jeg også skulle prøve en ny farve, som jeg har døbt "Greenhouse Purple" og som er med glow-effekt ligesom de 2 øvrige farver, smaragd og sildefarven. Desværre var det ikke den nye farve der hang for enden af linen, mens fiskene var inde. Men det er det nok næste gang.

Fiskene havde, som allerede gættet, været på tobisjagt i skumringen, for begge havde tobiser af varierende størrelse i maven.
Flere af disse havde lige netop den størrelse, som har stået "model" til min OLR Tobis Slim, som jeg oprindeligt udviklede fordi jeg ville have en agn, der matchede den størrelse tobis, som oftest huserer langs kysterne når havørredfiskeriet er på sit højeste i foråret.

Jeg synes det er lykkedes meget godt at ramme størrelsen, og fisken har tilsyneladende heller ingen indvendinger.

Fiskeriet efter de blanke tobisjægere har nu ændret sig, og hvis man vil undgå de værste stimer af kanylefisk, så er det tidlig morgen og sen aften det foregår, så tjek pandelampen og stik den eventuelt nogle friske batterier.