...prøve at holde lidt selvjustits i vore egne rækker.
Dette skilt står ved samtlige indkørsler til henholdsvis Magleby Skov og Gjorslev Bøgeskov, som begge er privatejede skove under Gjorslev Gods.
Der er desværre nogle, som er af den opfattelse, at dette skilt ikke gælder for dem, og det er en stor skam, for ikke nok med, at de foretager sig noget ulovligt, men samtidig så sætter de alle os andre, som godt ved hvad skiltet betyder og retter sig derefter, i et dårligt lys som lystfiskere! Da flertallet godt kan finde ud af det, så er det som altid ud fra devisen "de få ødelægger det for de mange".
Vi lystfiskere er jo om nogen gode til at moralisere når andre bryder loven, så man skulle jo tro, at det også gælder i dette tilfælde, men nej.
Jeg har været i kontakt med godsforvalteren på Gjorslev Gods, som oplyser, at der i perioder er problemer med lystfiskere, der parkerer i skoven. Dette ser man på med stor alvor, og samtlige parkeringssyndere bliver uden undtagelse meldt til politiet for overtrædelse af Lov om Mark- og Vejfred § 17:
"Færdsel på fremmed grund
§ 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde."
Jeg kender ikke den nøjagtige takst, men det er som minimum 1000 kr. i bøde for denne forseelse. Godset har alene i denne uge anmeldt 3 ulovlige parkeringer til politiet.
Det er jo ikke for sjov, at disse restriktioner er indført, men af hensyn til vildtet og det øvrige dyreliv i skoven.
Jeg kan til behagelig orientering oplyse, at der fra de lovlige parkeringspladser er maksimalt 10-15 minutters gang til de ypperligste fiskepladser på Stevns, og hvis man ikke orker den naturoplevelse, som nu engang er forbundet med denne lille gåtur, så er der da andre pladser i f.eks. Køge Bugt, hvor man stort set kan vælte lige ud af bilen og ned i vandet.
Lad os nu vise os fra vores bedste side og respektere de regler der gælder.
Hej Ole
SvarSletJeg kunne ikke være mere enig i ovenstående. Man har de seneste mange år kunnet konstatere, at mange - rigtig mange, kører direkte ned og parkerer i skoven. Dette ikke mindst når vi rammer aften/natfiskeriet på sæsonen. Ydermere så er det min klare oplevelse, at når man så tillader sig at påtale dette overfor de medfiskere som benytter denne fremgangsmåde - vel at mærke på en ordentlig facon - ja, så skal man bare blande sig udenom. Nuvel, jeg er hverken Politimand eller anden myndighed, men jeg er lystfisker som gerne vil bibeholde muligheden for at kunne komme og dyrke min hobby omkring kysten i Bøgeskovsområdet. Dette kan kun fortsætte på de betingelser vi har idag, hvis vi overholder de ganske få regler/love der er for området. At nogle vælger at skyde sig selv i foden, er på ingen måder ensbetydende med at undertegnede ønsker de tager mig med i faldet.
Endnu et godt indspark på Stevnsfisker i håbet om at vi alle kan værne om vores kystfiskeri.
/Jan Svendsen