Jeg har en forkærlighed for gamle fiskestænger, dels fordi jeg godt kan lide at renovere ældre stænger, men også fordi jeg er af den helt klare opfattelse, at der er en markant forskel i kvaliteten på de stænger man lavede for 15-20 år siden, og de high-tech stænger man kan finde på markedet idag. Det er jo naturligvis et spørgsmål om temperament, men jeg har i hvert fald svært ved at finde nye stænger, der passer til mit fiskeri. En anden og mere alvorlig ulempe ved de nye stænger er, at der ofte er sjusket med materialer og montering, hvilket blandt andet resulterer i knækket og revnet kork, revnet beviklingslak og knækkede stænger.
I dag har jeg kun en enkelt stang af nyere dato, nemlig Daiwas relancering af Whiskeren, 8-fods 5-40 gram. Selv om den er produceret i dette årti, så har Daiwa sat en ære i, at holde den gamle stil - altså ikke noget med delte korkhåndtag med indlæg af aluminium og chrom og andre komplet unødvendige finesser.
Den seneste stang jeg har fået i min besiddelse er en ca. 20 år gammel Daiwa Samurai, SA110-8, 8-fods med en kastevægt på 10-30 gram. Stangen blev skaffet gennem en bekendt, og den blev i sin tid lavet på et stangbygningskursus, hvor den fik nogle lidt voldsomme beviklinger. Jeg har valgt at afmontere stangen helt, og herefter bygge den op igen, så den bliver som ny. Det er en dejlig helaktionsstang, som i forhold til dens alder er meget let og behagelig.
