Svedetur blev til kysttur

Dynen er forlængst sparket af, varmen er ulidelig, og jeg vender og drejer mig i én uendelighed som en anden grillkylling på spyd så lagnet efterhånden ligner en turban. Sådan har det været de sidste 8 dages tid, men denne lørdag morgen skulle fruen op og på arbejde klokken meget tidligt, så da jeg for 10. gang denne nat kiggede på mobilos og konstaterede at klokken var 0256, så tog jeg en rask beslutning og stod op. Jeg havde jo også noget endegrej jeg skulle teste.

Bilen blev i hast pakket, afsted mod vandet, og 30 minutter senere var jeg fremme og ved at rigge til. Termometeret hjemme sagde 15 grader, så jeg nøjedes med en kortærmet skjorte og et par lange bukser under waders og vadejakke.

Selv om jeg var træt efter en uge med manglende søvn, så var det en fantastisk oplevelse at stå ved bilen i tusmørket og gøre klar, akkompagneret af hvad bedst kan beskrive som et inferno af fuglestemmer. Samtidig var de forskellige dufte af fugtig jord, vådt græs og forskellige planter ganske overvældende. Vind var der ikke noget af, og de som har bevæget sig rundt i naturen på dette tidspunkt ved, at alle lyde bliver ekstra forstærket under disse forhold. Særligt var lyden af talrige skibe i Østersøen ikke til overhøre, og den dybe brummen fra deres maskiner blandede sig med fuglenes sang.

Jeg ankom til vandet med en forventning om lidt overfladeaktivitet fra en fisk eller 2, men vandoverfladen henlå helt blank og stille, så jeg gav mig tid til at observere og lytte.

Et stykke endegrej der skulle testes blev spændt for, og skulle det vise sig at der var fisk under den blanke overflade så ville det absolut være et plus. 

En forhåbning om, at hornfiskene ville sove længe i anledning af weekenden blev brat slukket da en af de forbandede Amager Marlins kastede sig over min wobler, for dælen da, klokken var kun 0410, og der var stadig 25 minutter til solopgang - kanylefisken blev gudskelov ikke hængende, for hornfisk og releasetackle er en rigtig skidt kombination, har jeg erfaret.

Vandet var spritklart, og det var tilmed lavvande, så det var ikke lige forhold efter min smag, men nu var jeg jo kommet afsted, og når det åbenbart kun var disse ildelugtende tusindbrødre der ville lege, så kunne jeg jo ligeså godt træne lidt med fluekæppen - det er trods alt bedre at træne i vand fremfor på den lokale boldbane.

Der er lang vej igen før jeg kan kalde mig selv en moderat fluekaster, så meget kan jeg godt afsløre, og det vil sikkert være en rigtig god ide at spendere en mindre formue på et kastekursus eller 10, men jeg fik da kastet lidt, eller hvad man nu skal kalde det. 

Alt foregik til lærkens sang og i det helt specielle lys der opstår, når solens første stråler rammer den hvide klint, men allerede kl. 0630 var temperaturen så høj at jeg ikke fandt det anstrengelserne værd at fortsætte fiskeriet, så jeg begav mig tilbage til bilen mens jeg blev sylet af mindst 100  myg - naturen er skøn!

De senere år er jeg af flere årsager faldet gevaldigt af på sommerfiskeriet, primært fordi jeg simpelthen prioriterer min nattesøvn højere end det at stå på kysten, hvad enten det er meget tidligt morgenfiskeri som i dag, eller decideret natfiskeri. Hornfiskens massive indtog har også gjort sit til, at jeg bliver hjemme når fænomenet er på sit højeste.

Det lave aktivitetsniveau smitter naturligvis af på bloggen, men det er ikke ensbetydende med at jeg ligger stille, og jeg arbejder løbende på at tilføre Stevnsfisker.dk noget nyt, men jeg plastrer ikke bloggen til med en masse ligegyldigt stof blot for at holde et vist aktivitetsniveau - så hellere lade være og kalde det sommerpause.

Som det ser ud i øjeblikket, så er der sol og varme så langt DMI´s øje rækker, og vandtemperaturen var 18 grader ved klinten her til morgen, og 19,2 i Køge Bugt, så havørreden er kun inde på kortvarige ædetogter - at være på rette sted på rette tid er altid aktuelt når det gælder sølvet.

Men det var en dejlig morgen.