Træpløk, Småkage og ja, tak!

Hej Ole!

Der var egentlig dømt afslapning på sofaen, men et opkald fra Bertelsen fik mig ud af den lade tilstand, og afsted mod Stevns Klint gik det. Vi valgte en plads under klinten, som vi ikke har besøgt i et års tid. Da vi ankommer ved 20-tiden, ser forholdene super indbydende ud. Der er en fin riflet overflade på vandspejlet, god strøm og en klar aftenhimmel over os... indbydende forhold til jagende havørred i skumringen? Det skulle senere vise sig.
For enden af linen var en af dine ældre træ-woblere monteret - mig en efterhånden tro følgesvend, når gamet hedder natfiskeri ;O)
Martin blev på den sydlige del af strækket, mens jeg gik små 100 meter længere nord på. Vi startede fiskeriet uden at mærke det store - ja, faktisk mærkede vi intet. Men så efter en halv times fiskeri, og et kast langt ud i suppen, så sagde det pludselig 'Småkage' derude. Wobleren blev taget hårdt og brutalt næsten helt ude i kastet, og ret efter skød en sølvbarre ud af vandet i et voldsomt spring - og så endnu et. Bremsen hvinede og stangen flexede helt ned i korken. Jeg må erkende at jeg fik en smule gummiben, da fisken igen tog et par voldsomme luftture derude, men den var tilsyneladende godt kroget. Nu gik fighten over til at havørreden bare gik tungt derude, meget tungt. Der kom et par korte udløb, men ellers gik fisken bare fortsat tungt og dybt. Dyret får lov at rase af - ikke noget med at forcere tingene, og så må det ellers gå sin gang. Efter 10 minutters tid, er luften ved at gå af ballonen på fisken, og jeg kan nette en utrolig smuk sølvbombe med løse skæl og hele balladen. Det viste sig at enkeltkrogen sad solidt plantet i underkæben lige under saksen, så den var nok ikke gået nogen steder.
Det er en fin tyksak, som efterfølgende bliver vejet til 4,7 kg.
Bertelsen og jeg fortsætter selvfølgelig fiskeriet i håb om, at flere fisk vil indfinde sig i området i deres jagt på en gang natmad, men der sker bare ikke mere. Vi trækker stikket ved midnatstid og vender snudeskaftet hjemover.

Kalorius vejede 4,7 kg. og målebåndet strakte sig ud på 69 cm. Hvilket giver en K-faktor 1,43.
Fisken havde tydeligvis været på tobis-jagt - i maven havde den 8 - 10 stk. mere eller mindre friske tobis. Så måske ikke så underligt, at den lige skulle smage på min OLR-træpløk.

/Jan Svendsen