Lørdag var dagen hvor bilen blev pakket og kursen sat mod Sverige, og allerede på turen over Øresundsbroen kunne jeg konstatere at vejret så lovende ud med en let til jævn vind fra syd, og en morgensol der skinnede dovent gennem et tyndt skylag.
Kort før jeg nåede mit bestemmelsessted kunne jeg fra vejen der løber langs med vandet konstatere, at fiskepresset på den skånske sydkyst er mindst ligeså højt som det er på Stevns, idet folk allerede stod som perler på en snor på de forskellige spots. Lige som på Stevns stod er ikke et øje på de lange stræk mellem de forskellige spots - mærkeligt.
Knapt halvanden time efter afgang fra Strøby Egede trillede jeg ind på den aftalte p-plads lidt øst for Trelleborg, og her mødtes jeg med fiskevennerne Linus, Javier, Henrik og Edvin.
Kort efter var der rigget til og vi gik mod stranden, hvor Javier udpegede et rev for mig, og da det var frit gik jeg i vandet og ud på revet. Det mindede om flere af de rev vi har på det sydlige Stevns, men bundforholdene her var helt perfekte med sten i forskellig størrelse og masser af blæretang. Der blæste en behagelig pålandsvind, der skabte godt med røre i vandet.
Jeg havde kun taget ganske få kast før en fisk markerede på min wobler, men den blev ikke kroget, men fisk - det var der! Efter yderligere nogle få kast på langs af kysten blev wobleren taget for fuld skrald, og efter en kort fight kunne jeg håndlande en blank, men slank fisk, der med rette må betegnes som en nedgænger, en raga, som de kaldes på de kanter. Fisken havde angrebet wobleren midt på, og den var kroget perfekt på den midterste trekrog på mit releasetackle. Fisken blev hurtigt afkroget og gled tilbage i Østersøen.
Jeg kunne allerede nu fornemme, at jeg ville få brug for at kaste igennem på grund af pålandsvinden, der efter prognoserne skulle tiltage til 6-8 m/s så jeg valgte at skifte mit releasetackle ud med en Owner S-61 str. 2 enkeltkrog.
I mellemtiden havde Linus indfundet sig på revet, og i den korte tid det tog mig at skifte til enkeltkrog snuppede han lige 3 mindre blankfisk. Man skal ikke stå og bøvle med krogskifte når stimen er inde og vende.
Da fiskeriet døde lidt ud valgte vi at drage videre til den næste plads få kilometer derfra, mens Linus desværre måtte forlade os grundet andre gøremål.
Den næste plads var meget lig den første, og der var kun 2 fiskere på pladsen, så vi fordelte os med god afstand mellem os.
Jeg spottede et område med sand en kastelængde ude, og min erfaring fortalte mig, at sådanne områder ofte afpatruljeres af fisk, der svømmer rundt i det mørke sten- og tangfyldte område der grænser op til sandet, hvorfra de kan gøre udfald mod tobiser på sandet.
Der skulle ikke mange kast til før wobleren blev taget af en større fisk, der nok var mere tung end den var vild, men den var blank med store sorte pletter, og dermed blev den ret hurtigt dømt til at være en raga - en nedgænger. Efter lidt tovtrækkeri blev fisken, der med normal kondition let kunne have vejet 3,5 kilo, afkroget uden at forlade vandet.
Få kast efter var der igen bud efter wobleren da en hidsig blankfisk omkring de 40 cm tog wobleren hårdt og kontant - tilbage i suppen med den også. Fedt når fiskene hugger hårdt, og ligeså fedt når den 8-fods Dblue arbejder helt ned i korken.
Så var det blevet tid til frokost og Henrik havde stillet i udsigt, at han havde grillpølser med - nogle fantastiske kalkunpølser med Jalapenos, og til dem der måske rynker på næsen af kalkunpølser, så jeg kan garantere at man aldrig ville gætte at disse pølser er lavet af kalkun kød.
Til dessert havde Javiers hustru lavet en skøn blåbær/hindbær tærte, som jeg, i lighed med pølserne, havde stiftet bekendtskab med da vi sidste gang mødtes på Stevns.
Hyggen er et vigtigt element på en fisketur - det SKAL sgu være hyggeligt, og man skal give sig den tid til at slappe lidt af og reflektere lidt over fiskeriet, snakke om løst og fast, og selvfølgelig fortælle de sædvanlige løgnehistorier.
Efter frokost døde fiskeriet lidt ud, så vi besluttede at skifte plads, hvilket heldigvis ikke kræver det helt store, da pladserne ligger som perler på en snor i området. Ankommet til pladsen konstaterede vi dog hurtigt, at nu var vinden taget så meget til, at der var begyndt at dukke ret meget grønt og brunt snask op, og det kan ødelægge selv den bedste dag, så vi måtte i bilerne igen og rykke videre.
Vi rykkede til en plads, som lå 15 kilometer længere mod øst, men hvilken plads - virkelig indbydende med store sten overalt og en lækker bund med spredte sandpletter. Men men desværre måtte vi også her konstatere, at vinden havde medført en del løsrevet vegetation i vandet, så vi tog en hurtig beslutning og rykkede tilbage til plads nummer 2.
Jeg fandt tilbage til mit tidligere spot, og der gik da heller ikke lang tid før den første fisk bankede til wobleren, og det var meget markant, at forholdende med pålandsvind og let uklart vand fik fiskene til at gå til stålet i en sådan grad, at selv en fisk på 45 cm føltes noget større. Fisken stod af igen, og det gentog sig nogle kast senere, hvor endnu en fisk lige var henne og hilse på wobleren inden den smuttede igen.
Jeg var nu også blevet træt og det var sidst på eftermiddagen, så jeg begyndte så småt at indstille mig på at køre mod Stevns. Jeg er slet ikke vant til at fiske en hel dag, og ryggen beklagede sig også noget over den uvante belastning.
På p-pladsen mødte jeg Anders, der også skulle have været med, men var forhindret da et større byggeprojekt i privaten lagde beslag på hans tid.
Nu kunne han lige nå at få et par timer sammen med Javier, da Henrik og Edvin også satte kursen mod hjemmet.
Alle fik 2-4 fisk i løbet af dagen, og alle fisk svømmer endnu, så det var bestemt en god dag i skønt vejr og godt selskab.
Det var en noget mør Stevnsfisker der træt sank om i stolen foran TV´et, og efter et godt glas rødvin kan jeg ikke helt afvise, at jeg havde et par udfald i løbet af aftenen.
Tak, Javier, Linus, Henrik og Edvin for en rigtig god dag i jeres selskab, I har nogle lækre fiskepladser og det er ikke sidste gang jeg har besøgt både jer og dem.
Både Anders, Javier og Linus er flittige bloggere om deres fiskeri på Skånekysten, og der er virkelig kvalitet i deres billeder og deres beretninger, så hvis I har lyst til at følge dem, så finder I links til deres blogs på min læseliste i kolonnen til højre her på bloggen.
I mellemtiden havde Linus indfundet sig på revet, og i den korte tid det tog mig at skifte til enkeltkrog snuppede han lige 3 mindre blankfisk. Man skal ikke stå og bøvle med krogskifte når stimen er inde og vende.
Da fiskeriet døde lidt ud valgte vi at drage videre til den næste plads få kilometer derfra, mens Linus desværre måtte forlade os grundet andre gøremål.
Den næste plads var meget lig den første, og der var kun 2 fiskere på pladsen, så vi fordelte os med god afstand mellem os.
Jeg spottede et område med sand en kastelængde ude, og min erfaring fortalte mig, at sådanne områder ofte afpatruljeres af fisk, der svømmer rundt i det mørke sten- og tangfyldte område der grænser op til sandet, hvorfra de kan gøre udfald mod tobiser på sandet.
Der skulle ikke mange kast til før wobleren blev taget af en større fisk, der nok var mere tung end den var vild, men den var blank med store sorte pletter, og dermed blev den ret hurtigt dømt til at være en raga - en nedgænger. Efter lidt tovtrækkeri blev fisken, der med normal kondition let kunne have vejet 3,5 kilo, afkroget uden at forlade vandet.
Få kast efter var der igen bud efter wobleren da en hidsig blankfisk omkring de 40 cm tog wobleren hårdt og kontant - tilbage i suppen med den også. Fedt når fiskene hugger hårdt, og ligeså fedt når den 8-fods Dblue arbejder helt ned i korken.
Så var det blevet tid til frokost og Henrik havde stillet i udsigt, at han havde grillpølser med - nogle fantastiske kalkunpølser med Jalapenos, og til dem der måske rynker på næsen af kalkunpølser, så jeg kan garantere at man aldrig ville gætte at disse pølser er lavet af kalkun kød.Til dessert havde Javiers hustru lavet en skøn blåbær/hindbær tærte, som jeg, i lighed med pølserne, havde stiftet bekendtskab med da vi sidste gang mødtes på Stevns.
Hyggen er et vigtigt element på en fisketur - det SKAL sgu være hyggeligt, og man skal give sig den tid til at slappe lidt af og reflektere lidt over fiskeriet, snakke om løst og fast, og selvfølgelig fortælle de sædvanlige løgnehistorier.
Efter frokost døde fiskeriet lidt ud, så vi besluttede at skifte plads, hvilket heldigvis ikke kræver det helt store, da pladserne ligger som perler på en snor i området. Ankommet til pladsen konstaterede vi dog hurtigt, at nu var vinden taget så meget til, at der var begyndt at dukke ret meget grønt og brunt snask op, og det kan ødelægge selv den bedste dag, så vi måtte i bilerne igen og rykke videre.
Vi rykkede til en plads, som lå 15 kilometer længere mod øst, men hvilken plads - virkelig indbydende med store sten overalt og en lækker bund med spredte sandpletter. Men men desværre måtte vi også her konstatere, at vinden havde medført en del løsrevet vegetation i vandet, så vi tog en hurtig beslutning og rykkede tilbage til plads nummer 2.
Jeg fandt tilbage til mit tidligere spot, og der gik da heller ikke lang tid før den første fisk bankede til wobleren, og det var meget markant, at forholdende med pålandsvind og let uklart vand fik fiskene til at gå til stålet i en sådan grad, at selv en fisk på 45 cm føltes noget større. Fisken stod af igen, og det gentog sig nogle kast senere, hvor endnu en fisk lige var henne og hilse på wobleren inden den smuttede igen.
På p-pladsen mødte jeg Anders, der også skulle have været med, men var forhindret da et større byggeprojekt i privaten lagde beslag på hans tid.
Nu kunne han lige nå at få et par timer sammen med Javier, da Henrik og Edvin også satte kursen mod hjemmet.
Alle fik 2-4 fisk i løbet af dagen, og alle fisk svømmer endnu, så det var bestemt en god dag i skønt vejr og godt selskab.
Det var en noget mør Stevnsfisker der træt sank om i stolen foran TV´et, og efter et godt glas rødvin kan jeg ikke helt afvise, at jeg havde et par udfald i løbet af aftenen.
Tak, Javier, Linus, Henrik og Edvin for en rigtig god dag i jeres selskab, I har nogle lækre fiskepladser og det er ikke sidste gang jeg har besøgt både jer og dem.
Både Anders, Javier og Linus er flittige bloggere om deres fiskeri på Skånekysten, og der er virkelig kvalitet i deres billeder og deres beretninger, så hvis I har lyst til at følge dem, så finder I links til deres blogs på min læseliste i kolonnen til højre her på bloggen.
Selv tak Ole!
SvarSlet