Intet er som det plejer...

...eller historien om en natur i vildrede på en vanskelig dag ved vandet.

Ligesom så mange andre arbejdsramte, så er det for det meste i weekenderne man skal dyrke sin hobby, og således også i dag, hvor Jan og jeg slog nogle timer ihjel på kysten. Det skulle relativt hurtigt vise sig at blive en begivenhedsrig dag, men dog ikke på den måde vi lige havde forestillet os.

3 fiskere på pladsen kunne fortælle, at de havde spottet fisk fra morgenstunden, men de var ikke til at få i tale. Nå, ja men det kender vi jo så godt, specielt her om efteråret.
Desværre havde en "dark horse" også indfundet sig på strækket, nemlig store kager af ålegræs, som fulgte nogle ret markante strømskel, der naturligvis valgte at sno sig lige præcis i kasteafstand fra kysten.

Jeg havde forholdsvis tidligt en følger efter min wobler - men den ville ikke spille med, og vendte om da jeg forsøgte mig med et spinstop.
Det var blevet tid til en pause, og mens vi sad der og småsludrede, så kom der minsandten en stor sommerfugl flyvende hen over hovederne på os. Den havde tilsyneladende god tid, og den nød formentlig det milde vejr ligeså meget som os.

Vi fiskede os tilbage mod madpakkerne, og Jan kunne også melde om en følger af beskeden størrelse, som heller ikke ville lege med.
Og så sad vi dér, og spiste vores frokost, og pludselig fik vi selskab af en stor gedehams, som ifølge almanakken slet ikke burde befinde sig der, men i stedet være i fuld gang med sin vinterdvale i en brændestak eller lignende.

Vi fiskede lidt videre, men kampen med ålegræsset, som aldrig rigtig forsvandt på denne dag, trættede os hurtigt, og der blev umærkeligt kortere mellem pauserne.
Pludselig udbrød Jan "SE - en guldsmed!" og gudhjælpemig om der ikke fløj en stor guldsmed rundt tæt på os. Vi blev hurtigt enige om, at naturen da er helt gal på den i øjeblikket, men det stoppede ikke med det.

Kort efter stod vi igen i vandet, og pludselig blev min OLR Tobis Slim taget af...ja, gad vide hvad det kunne være, for det var noget af et slattent hug, og der var ikke den store fight i denne fisk.
Stor var min overraskelse, ja nærmest vantro, da jeg kunne løfte en HORNFISK ud af vandet. Nej nu STOPPER det - denne, for mig så belastende fisk burde for længst være på vej gennem Nordsøen til dens opholdssted i det østlige Atlanterhav, og nu var den lige pludselig her, på Stevns og for enden af min krog!
Her har jeg gået og pralet af, at jeg i 2014 har haft et fuldstændigt hornfiskefrit år - og så sker dette!

Havørrederne - hvad med dem? Jo, de var skam på pladsen fra tid til anden, og de afslørede deres tilstedeværelse ved spring og vendinger i overfladen, småfisk omkring målet, men de var bestemt ikke til sinds at kaste sig over noget meget større end småkravl, og derfor var det fluefiskerne, som løb af med fangsterne i dag.

Lørdag den 1. november 2014:

1 sommerfugl
1 gedehams
1 guldsmed
1 hornfisk

Fællestræk - forårsfornemmelser!

Den er helt gal med naturen i disse dage!

Men det var en hyggelig tur.