Hidsig blankfisk

Jan og jeg tog en tur på kysten i dag, og da farvandsvæsenet havde stillet et omslag til sydøstlig vind i udsigt var forventningerne til dagens fiskeri ekstra høje.
Ankommet til pladsen så forholdende da også ideelle ud, med god bevægelse i vandet, som var let uklart.

De første par timers fiskeri var helt uden kontakter af nogen art, og sådan er det jo ofte når man står på kysten under de mest perfekte forhold. Fiskene var bare ikke under land.

Mens jeg efter mange mange kast nærmest stod og halvsov under indspinningen, så jeg pludselig en hvirvel bag min wobler, og den hvirvel kunne kun stamme fra en fisk, der var efter wobleren. Jeg kvitterede med et hurtigt spinstop, og da jeg et halvt sekund senere satte fart på wobleren igen, blev den taget så hårdt, at Super Shinobien flexede helt ned til korken.
Umiddelbart efter brød fisken vandoverfladen i et flot akrobatisk spring, og herefter tog den et udløb, der virkelig fik bremsen til at synge - dejlig lyd iøvrigt!

Fisken var flere gange helt fri af vandet, og kunne også præstere nogle gode udløb inden den gled i nettet, mens de sølvblanke skæl dryssede af den. 2,6 velformede sølvblanke kilo - dejligt.
Fisken tog en OLR Tobis Slim i tobisfarven.

Det var det eneste vi mærkede på denne dag, så selv om forholdende var optimale, så var der sparsomt med fisk under land.

Jeg undersøger altid maveindholdet på de fisk jeg fanger, og herunder ses, hvad maven indeholdt - en meget lille og spinkel hundestejle på ca. 5 cm.