mandag den 3. marts 2014

Der er liv på kysten


Jesper Larsen var på en lille eftermiddagstur i går på en af de østvendte kyster, og selv om der stadig er langt mellem fiskene, så lykkedes det ham at overliste en flot overspringer på hele 3 kilo fordelt på 63 cm, og som Jesper beretter "når man endelig finder dem, så kan de være ganske flotte og i forårshumør" hvilket da også gjaldt denne flotte og meget velkonditionerede fisk.

Jesper fortæller, at fisken havde hele 30 byttedyr i maven, fordelt på 1 tobis, et par rejer, samt mange små hundestejler og nogle kutlinger. Og så skulle den lige i have Jespers Hugorm i rød/sort, men det blev så også det sidste den bed i.

Læg mærke til det flotte violette skær, som disse overspringere så ofte er smykket med i denne tid.

Foråret banker på, og kysten er ved at vågne!

2 kommentarer:

  1. Hej Larsen

    En SUPER flot forårsfisk du har taget der. Tillykke med den :O)

    Mvh Svendsen

    SvarSlet
  2. Tillykke:.-) Skal selv derned på søndag. Bliver spændene

    SvarSlet