Blankfisk i silende regn

Vejrudsigten sagde regn og sydlig vind, og ikke mindst meget høj vandstand, men det afholdt mig ikke fra at tage en tur på kysten, for jeg havde lige hentet et par prøver på nogle nye farver, som Ole Gregersen har malet nogle af mine woblere i.

Ankommet til pladsen måtte jeg konstatere, at prognosen om forhøjet vandstand ikke var helt forkert, for vandet stod ca. 80 cm over daglig vande, og det giver fiskeriet en ekstra udfordring - mildt sagt, for vadefiskeri på de vanlige steder er ikke muligt med så meget vand.

For at det ikke skulle være løgn, så havde DMI også ramt rigtigt med hensyn til nedbøren, for regnen silede ned, og egentlig burde jeg bare være kørt hjem, for i baghovedet havde jeg erindringen om, at en fiskeskribent en gang har skrevet, at det ikke giver mening at fiske når regnen siler ned.

Nå, ét er teori - et andet er praksis, så jeg monterede en OLR Kutling, som Ole Gregersen har malet i den nye farve, som han kalder "hundestejle" - og som jeg vil kategorisere som naturlig, idet den har samme farvespekter, som de farvede havørreder der dominerer kysten i øjeblikket.

Allerede i 4. kast blev wobleren taget med en sjælden beslutsomhed helt ude i kastet, og en blankfisk sprang højt ud af vandet. Efter en god fight med et par hidsige udløb gled en tromletyk blankfisk med løse skæl over netrammen - 1,6 kilo fordelt på kun 47 cm - en konditionsfaktor på 1,54 efter Fultons formel - skøn fisk!

Efter et par billeder genoptog jeg fiskeriet og lagde et kast langs med kysten - det var jo trods alt ekstremt højvande, så måske fiskene var tættere på land i dagens anledning - det var de, for efter få omdrejninger på hjulet blev wobleren igen taget hårdt og kontant, men denne gang gik fisken dybere og tungere, tydeligvis en lidt større fisk.

Efter lidt tovtrækkeri kunne jeg afkroge og genudsætte en farvet fisk på anslået omkring 3 kilo - dette højvande har helt sikkert sat gang i opgangen, og selvfølgelig skulle denne fisk også med op i åen. Lad os håbe den undgår alle garnene på vejen.

Dagen bød på lidt mere action, idet en hidsig blankfisk omkring kiloet pludselig kom susende skråt ind fra siden, og kastede sig grådigt over wobleren, da denne var knap 2 meter fra stangspidsen. Ikke noget drømmescenarie, da langt de fleste fisk ikke bliver kroget ordentligt på så kort en distance - og denne slap da også sit greb i wobleren efter få sekunder. Men vild var den - fantastisk med lidt gang i den.

Efter et par timer tog regnen yderligere til, og minsandten om ikke også vandstanden steg yderligere, så jeg vendte snuden hjemefter.

Den tromletykke blankfisk havde 5 store tobiser i maven.