Under en køretur, på vej til andre gøremål, kom jeg forbi et stykke kyst, som jeg ikke har været på i nogen tid. Jeg havde grejet med i bilen, så hvorfor ikke lige gå ned til vandet og kigge på sagerne. Det så faktisk rigtig indbydende ud, og det lykkedes at finde et meget afgrænset område af strækket, hvor vandet var godt uklart.
Jeg vadede ud og gik i gang, og efter 10 kast blev wobleren taget hårdt og kontant et stykke ude. Fisken strøg omgående i luften og afslørede, at den var et stykke over gennemsnittet. Den efterfølgende fight var ganske underholdende, for fisken var en hidsig satan, som både kunne tage udløb og gå dybt og tungt, men i nettet kom den til sidst.
Den havde virkelig taget wobleren med beslutsomhed, for Siwash krogen var nærmest syet fast i fiskens mundvig. Dejlig overspringer med løse skæl, 3 kilo og 62 cm - det bliver ikke bedre.
I maven på fisken var en enkelt tobis på 12 cm, så det var en fisk på tobisjagt i det uklare vand, der faldt for min hjemmelavede tobiswobler.
Mit forår er bestemt reddet med denne fisk.
Hej Ole
SvarSletEn herlig beretning - og din tobiswobler kom igen i aktion ;O)
Tillykke med den hidsige satan.
Mvh Svendsen
Hej Ole
SvarSletTillykke med den flotte fisk - bare det var mig :-). Jeg "nøjes" med en bøf og en tudekiks.
Min bil er også ladt op med grej fra nu af, hvis jeg kommer forbi et godt spot som dig.
Jeg var engang spejder og der lærte vi at være beredte...
God beretning og god påske med sikkert flere fisk. Her bliver det højst sandsynligt kun til friture fisk.
mvh OleA