Snurrebasser og OLR woblere i farven Ultra Tobis
Der findes ikke noget endegyldigt svar på dette spørgsmål - prøv blot at lave en billedsøgning på Google, og se selv, hvor mange forskellige farver en tobis kan have.
Da tobis holder til ved bunden, så tilpasser tobisen, i lighed med andre bundlevende dyr, sine farvenuancer til den type bund den opholder sig ved, som et vigtigt element i at camouflere sig for predatorer, såsom f.eks havørreden.
Vi vil som lystfiskere gerne have, at vores agn imiterer havørredens byttedyr så nøjagtigt og livagtigt som overhovedet muligt, og farverne på vores blink og woblere diskuteres ivrigt på diverse lystfisker relaterede fora og på de sociale medier.
Alt sammen fordi vi forestiller os, at jo tættere vi kan komme på den ægte vare, jo større er fangstchancerne når vi er på kysten.
Åh jo, så er der jo også de, der sværger til de mere fantasifulde farver, men det er mere provokation end imitation det handler om.
Åh jo, så er der jo også de, der sværger til de mere fantasifulde farver, men det er mere provokation end imitation det handler om.
Drømmene om at frembringe den perfekte imitation kender man som grejfremstiller til overflod, for drømmene opstår helt af sig selv når man står og laver grejet, og drømmene er et meget vigtigt element i denne hobby. Uden disse drømme ville passionen stille gå til grunde.
Nu fisker jeg selv sjældent med blink, men da jeg gjorde foretrak jeg de kedelige blygrå og umalede af slagsen, men med mine woblere er det en anden snak, for uden farve ville de være ganske uinteressante, i hvert fald for fiskeren. Og hvorfor ikke forsøge at ramme noget naturligt, og som nævnt, komme så tæt på den ægte vare som muligt?
Jeg har skrevet om det før, men dét at farven på en given agn tiltaler fiskeren, og dermed giver drømmene liv, og giver næring til troen på, at lige netop denne agn med denne farve vil gøre en forskel på dagen - det kan simpelthen ikke undervurderes.
Jeg har skrevet om det før, men dét at farven på en given agn tiltaler fiskeren, og dermed giver drømmene liv, og giver næring til troen på, at lige netop denne agn med denne farve vil gøre en forskel på dagen - det kan simpelthen ikke undervurderes.
Det er her Ole Gregersen kommer ind i billedet, for han kan noget med farver, og eksperimenterne med at ramme de helt rigtige farver hører aldrig op.
Ole gav sig selv en opgave for nylig, nemlig at finde og genskabe den mest naturlige tobisfarve! Det skulle vise sig at være en ikke helt så nem opgave, som det umiddelbart kunne tænkes.
En tobis har fra naturens hold adskillige farver, alt efter hvordan lyset falder, og som nævnt, meget afhængig af hvilke omgivelser den svømmer i.
Blot én af mange "forklædninger" man kan træffe en tobis i.
Det betyder med andre ord, at der er mangfoldige muligheder i farvekombinationerne, og indtil videre er Ole kommet frem til en farve, som han har valgt at kalde Ultra Tobis.
Om det skal være den endelige farve, eller om det skal være en helt anden, det er for tidligt at spå om endnu, men der eksperimenteres på livet løs - og som sagt, det er en del af passionen i grejfremstillingen.
Nu ved jeg godt, at der sidder nogle derude og siger "jeg fisker bare med mine gamle gennemtyggede blink,som jeg altid har gjort, og jeg fanger masser af fisk". Hertil vil jeg bare sige, at så er alt jo som det skal være, for hvis gamle gennemtyggede blink og woblere er dét der giver én troen på fiskeriet, så er det dét man skal fiske med.
Men det behøver ikke at være en grund til at sætte udviklingen i stå, og vi har alle vore forskellige præferencer når det gælder endegrej.
God weekend og god pinse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar