 |
| Forfatteren på fisketur i 13-års alderen |
Det at man tror på den agn man har valgt til dagens fiskeri betyder alt, i hvert fald hvis man vil fiske effektivt uden at miste for megen fisketid, men det kræver at man har den fornødne erfaring i fiskeriet, og fremfor alt at man besidder den fornødne ro og hviler i sig selv.
Sagen er jo den, at alt i dag foregår i lyntempo, og vi skal helst nå det hele på den halve tid - gerne hurtigere hvis det kan lade sig gøre. For mange er det at få tid til at komme på kysten et par timer en udfordring i planlægning, og en kamp for at få de berømte ender til at nå sammen når job, familie, hus og bil skal indregnes i den samlede plan.
Alle disse faktorer stresser og presser os, og det kan ikke undgå at smitte af på den ro der burde hvile over os når vi endelig står på kysten, det er bare ikke altid det lykkes, og så er det ekstra vigtigt, at man i det mindste er fortrolig med sin agn og har tillid til, at såfremt der er fisk indenfor kastehold, så skal agnen nok gøre resten.
 |
| En fin grønlænder fra en dag, hvor der var mange fisk under land |
 |
| En flot forårsdag har lokket folk af huse |
Jeg har også bemærket, at disse hyppige agnskift, uden undtagelse, finder sted når der ikke er fisk indenfor kastehold. Hvis jeg skal tolke lidt på, hvad der foregår i hovedet på disse fiskere, så må det være, at man forestiller sig, at hvis man bare skifter til en anden agn, så kan man måske lokke fisken til hug?
Det kan man sikkert også, men det kræver at der er fisk i området, og det er min erfaring, at såfremt det er tilfældet, så giver de sig også tilkende, enten som følgere eller som egentlige kontakter i form af hug eller puffen til agnen.
Med andre ord, så giver det ikke den store mening at skifte agn ustandselig uden anden grund end, at man vil forsøge sig med en anden agn for at lokke fisken til hug. Disse hyppige agnskift koster først og fremmest kostbar fisketid, men de er også egnet til at øge frustrationen hos den enkelte, for jo flere agn man forsøger sig med uden held, jo større bliver frustrationen over, at intet tilsyneladende virker.
 |
| En af mit livs fisk - fanget efter agnskifte på en dag med flere følgere |
Jeg har kun én gang i hele mit forholdsvis lange lystfiskerliv belæg for at konkludere, at et agnskifte gjorde udslaget, og det var den 2. april 2009, hvor jeg fiskede med et gennemløbs Søm, og hvor flere fisk i en pæn størrelse fulgte efter agnen ind over sandrevlen uden at hugge. Den slags er som bekendt en sikker kilde til frustration og afmagt hos selv de mest erfarne lystfiskere, og her var jeg ingen undtagelse. Situationen kaldte på et agnskifte, og jeg skiftede derfor til en af mine hjemmelavede kystwoblere, der imiterer en tobis på glimrende vis - ganske ligesom Sømmet gør, men i 3D og med et mere roligt bevægelsesmønster.
Allerede i første kast huggede en stor nedgænger, og efter fight og afkrogning huggede endnu en nedgænger i kastet efter - agnskiftet havde vist sit værd!
Få kast efter huggede så den flotte blanke sildeæder på hele 6,8 kilo - resten er kun gode minder;-)
Nu har jeg som fremstiller af endegrej jo nærmest en forpligtelse til at tro på den agn jeg fisker med, men det at sætte lid til sit endegrej kan og skal ikke undervurderes, for det giver først og fremmest den fornødne ro under fiskeriet, og man derfor koncentrere sig om det essentielle - at fiske koncentreret og nyde det. Ofte er fiskene kun lige inde at vende i få minutter, og tænk hvis du står og fumler med et unødvendigt agnskifte i de minutter.
 |
| Skønt vejr - men ikke min favorit når der skal fiskes |
Hej Ole,
SvarSletJa, her er jeg så uenig med dig - og det synes jeg i øvrigt er godt, altså når folk er uenige i et synspunkt, for det fremmer jo en god debat.
Jeg tror, modsat det du giver udtryk for, at der tit er fisk i et område, som man umiddelbart kunne anse som fisketomt.
Jeg har ofte oplevet, at man efter at have kastet adskillige kast med samme blink, får hug i samme moment, man har skiftet til en anden farve eller et blink, der går anderledes i vandet. Alene det at give blinket en lille bøjning kan have effekt, en teknik som man jo også kan bruge, når en træg følger hurtigt skal have en ny tilskyndelse til at hugge.
Jeg tror, at fiskene i mange tilfælde er i det vand, vi fisker i. Men de er mætte, skræmt eller måske er lufttrykket eller solen ikke lige deres kop te.
Måske er der en forklaring på alt det her! Måske er løsningen, at der både er noget, man kunne kalde for standfisk og så fisk, der er mere tilbøjelige til at følge flokkens og naturens luner og på den måde kommer og forsvinder fra de kystnære områder, der jo er vores jagtgebet. Sagt på en anden måde – der er måske havørreder og kystørreder.
Hvis ovennævnte forklaring holder, kunne det være årsagen til, at man tit kan få det, jeg kalder en flidspræmie, når man har travet op og ned ad kysten en halv dag, og dette så kaster en enkelt fisk af sig. Dette kunne så være en standfisk, man har fået opdrevet.
I andre tilfælde er man selvfølgelig ude for, at der trækker en flok fisk ind på det vand, man kan nå med sin krog – og er de i hugget, ja så gælder det om at have den rigtige agn for enden af linen og ellers nyde øjeblikket.
Stadig med tanken på standfisk, så har jeg også oplevet, at hvis man fisker et af de steder, hvor man erfaringsmæssigt ved, at her er der fisk, så kan disse trigges ved at kaste til standpladsen flere gange – dog ikke 100 gange. Og desuden ved at skifte blink og indspinningsteknik. Her tror jeg, at fisken kan tirres til hug. I forlængelse af dette, så tror jeg selvfølgelig også, at hvis der ikke er fisk på disse hotspots, kan det skyldes, at en anden fisker har været på spil. Og det tager selvfølgelig en vis tid, inden hullet er fyldt ud igen.
Mange hilsner fra Erik Leth
Hej Erik
SvarSletJa, hvis vi alle var enige så blev det lidt kedeligt i længden. Mit budskab udspringer af de erfaringer jeg har gjort mig, og jeg har på ingen måde den endegyldige facitliste. Jeg synes blot det er spild af kostbar fisketid hele tiden at skifte agn - for ingen ved jo reelt, hvad det er der i sidste ende får fisken til at hugge.
/Ole
Og hej igen,,, ja heldigvis ved vi, ikke hvad der får fisken til at hugge med sikkerhed, det er jo netop det spændende ved fiskeriet - det miks af det uforudselige og den viden, vi samler sammen og udøver og får en dejlig dag ved kysten ud af det.
SvarSletHIlsen Erik