At tro på sin agn og fiske effektivt

Forfatteren på fisketur i 13-års alderen

Det at man tror på den agn man har valgt til dagens fiskeri betyder alt, i hvert fald hvis man vil fiske effektivt uden at miste for megen fisketid, men det kræver at man har den fornødne erfaring i fiskeriet, og fremfor alt at man besidder den fornødne ro og hviler i sig selv.

Sagen er jo den, at alt i dag foregår i lyntempo, og vi skal helst nå det hele på den halve tid - gerne hurtigere hvis det kan lade sig gøre. For mange er det at få tid til at komme på kysten et par timer en udfordring i planlægning, og en kamp for at få de berømte ender til at nå sammen når job, familie, hus og bil skal indregnes i den samlede plan.

Alle disse faktorer stresser og presser os, og det kan ikke undgå at smitte af på den ro der burde hvile over os når vi endelig står på kysten, det er bare ikke altid det lykkes, og så er det ekstra vigtigt, at man i det mindste er fortrolig med sin agn og har tillid til, at såfremt der er fisk indenfor kastehold, så skal agnen nok gøre resten.

En fin grønlænder fra en dag, hvor der var mange fisk under land

Hvorfor skriver jeg nu alt det? Jo, det er fordi jeg som de fleste andre gør mig nogle tanker omkring fiskeriet, og samtidig observerer hvad andre gør. Jeg står jævnligt på en kystplads sammen med andre kystfiskere, og her bemærker jeg sommetider, at nogle skifter deres agn meget ofte, sommetider flere gange i løbet af en times tid.

En flot forårsdag har lokket folk af huse

Jeg har også bemærket, at disse hyppige agnskift, uden undtagelse, finder sted når der ikke er fisk indenfor kastehold. Hvis jeg skal tolke lidt på, hvad der foregår i hovedet på disse fiskere, så må det være, at man forestiller sig, at hvis man bare skifter til en anden agn, så kan man måske lokke fisken til hug?
Det kan man sikkert også, men det kræver at der er fisk i området, og det er min erfaring, at såfremt det er tilfældet, så giver de sig også tilkende, enten som følgere eller som egentlige kontakter i form af hug eller puffen til agnen.
Med andre ord, så giver det ikke den store mening at skifte agn ustandselig uden anden grund end, at man vil forsøge sig med en anden agn for at lokke fisken til hug. Disse hyppige agnskift koster først og fremmest kostbar fisketid, men de er også egnet til at øge frustrationen hos den enkelte, for jo flere agn man forsøger sig med uden held, jo større bliver frustrationen over, at intet tilsyneladende virker.

En af mit livs fisk - fanget efter agnskifte på en dag med flere følgere

Jeg har kun én gang i hele mit forholdsvis lange lystfiskerliv belæg for at konkludere, at et agnskifte gjorde udslaget, og det var den 2. april 2009, hvor jeg fiskede med et gennemløbs Søm, og hvor flere fisk i en pæn størrelse fulgte efter agnen ind over sandrevlen uden at hugge. Den slags er som bekendt en sikker kilde til frustration og afmagt hos selv de mest erfarne lystfiskere, og  her var jeg ingen undtagelse. Situationen kaldte på et agnskifte, og jeg skiftede derfor til en af mine hjemmelavede kystwoblere, der imiterer en tobis på glimrende vis - ganske ligesom Sømmet gør, men i 3D og med et mere roligt bevægelsesmønster.
Allerede i første kast huggede en stor nedgænger, og efter fight og afkrogning huggede endnu en nedgænger i kastet efter - agnskiftet havde vist sit værd!

Få kast efter huggede så den flotte blanke sildeæder på hele 6,8 kilo - resten er kun gode minder;-)

Nu har jeg som fremstiller af endegrej jo nærmest en forpligtelse til at tro på den agn jeg fisker med, men det at sætte lid til sit endegrej kan og skal ikke undervurderes, for det giver først og fremmest den fornødne ro under fiskeriet, og man derfor koncentrere sig om det essentielle - at fiske koncentreret og nyde det. Ofte er fiskene kun lige inde at vende i få minutter, og tænk hvis du står og fumler med et unødvendigt agnskifte i de minutter.

Skønt vejr - men ikke min favorit når der skal fiskes

Husk, at havørreden er en opportunistisk jæger, der i langt de fleste tilfælde tager hvad der byder sig, og er den indenfor kastehold skal den nok give sig tilkende på den ene eller den anden måde. Følger den blot efter din agn uden at hugge, så prøv med spinstop, mere varieret indspinning, eller sæt farten op. Hjælper det ikke, så kan man med rette overveje et agnskifte.

Trøstepræmie

Jeg har fået en fangstrapport fra Morten Nielsen i Glostrup, og Morten en én af de efterhånden mange fiskere, der har fået øje på potentialet i fiskeriet langs kysterne på Stevns. Trods mange beretninger om udeblevne fangster, så har Morten formået at finde fiskene på forskellige pladser i løbet af foråret.

Jeg vil lade Morten selv berette:

Hej Ole-
Vil bare lige sende en lille hilsen og tak for dit arbejde med dine woblere.
Jeg tror vi er flere som sætter pris på, at få mulighed for at fiske med dine
hjemmelavede kystwoblere. Jeg har indtil nu fået 6 fisk på land bare i foråret på
dette langtkastende og livligt gående stykke endegrej.
Jeg mistede dog mit livs fisk den 4. maj på Stevns. Jeg mærkede en kontakt og begyndte at spinne hurtigt ind.
Efter 6-8 omgange lavede jeg spinstop, og lod wobleren synke. Da jeg begyndte
indspinning igen, hårdt hug, og jeg har aldrig mærket en sådan kraft fra en fisk før.
Jeg er med det samme klar over at dette er FISKEN. Jeg hæver stangen, og vægten
er enorm. i det samme springer den ud af vandet, og jeg ser en fisk, som man ellers
kun drømmer om. Jeg kæmper for at holde stram line, man da jeg har kontakt igen,,er det kun med mit '
endegrej.
Hovedrystende og forbavset er turen faktisk slut for mit vedkommende derefter.

Mandag den 7 maj tager jeg til pladsen igen, og efter kort tids fiskeri med
gennemløbswobleren lander jeg den vedhæftede fisk. 64 cm og lige over 3 kilo.
En god fisk, men ikke desto mindre en trøstepræmie i forhold den den jeg mistede.
Men hvor jeg dog elsker at fiske på Stevns. Jeg bor selv i Glostrup, og vil hellere
køre den halve time længere for at komme til en kyststrækning som kræver lidt arbejde
at nå til. Derfor føles belønningen også så meget bedre, når man kommer hjem med
fisk som denne.

Knæk og bræk

Jeg er naturligvis både glad og stolt over, at nogen finder mine OLR Tobis brugbare, og fanger fisk på dem, da det jo var hele formålet med at lave dem.
Jeg ville ønske, at jeg havde mere tid til at lave nogle flere, men det er som tidligere nævnt ikke noget man bare lige gør, når hver enkelt wobler er håndlavet fra start til slut. Jeg vil dog arbejde på også at kunne levere et parti woblere i 2013.

Morten - der findes et ordsprog "Evigt ejes det tabte" - og det vil du sande, for den fisk glemmer du aldrig nogensinde.

Tillykke med trøstepræmien

Lidt mere Falster

Der kom lige en supplerende fangstrapport fra Kim Pedersen, idet hans makker skam også kunne noget med fine blankfisk i sidste uge, da de gæstede Falster. Denne aften var det dog ikke det østlige Falster, som måtte lægge kyst til de 2 vestjyder, men derimod det vestlige Falster.

De fiskede på pladsen en enkelt aften, og fik 6 fisk hver - men det var Kims makker, Thomas, der løb med den største, nemlig en flot blankfisk på 3,6 kilo og 67 cm, taget på bombarda og flue.

Med til historien hører, at Thomas havde knækket sin stang, og derfor måtte han låne udstyr af Kim, og det var således både en lånt stang, bombarda, og en flue som Kim havde bundet, som var værktøjet da fisken blev taget.
Den huggede for fuld rulle, var ude af vandet 4 gange og lavede i det hele taget en del ravage før Kim kunne nette fisken for Thomas.

Jeg kan godt forstå, at de 2 herrer fra Jylland er blevet vilde med Falster.