Kig godt på de 2 billeder - de er taget i går, henholdsvis i Køge Bugt og i Boesdal på det sydlige Stevns. Det er virkelig 2 modsætninger, hvad isforekomster angår, og det ser jo unægtelig noget sort ud - det rette udtryk er nok mere hvidt - når man ser ud over Køge Bugt, men isen er faktisk ikke så stationær som den ser ud til, for det meste af den er kommet drivende, og der skal ikke megen vind til før isen igen driver ud i bugten.
Så lad os krydse fingre for, at den lovede sydvestenvind og temperaturer over 0 kan gøre kål på det meste af isen, og at vi kan blive forskånet for yderligere frembrud af sibirisk kulde.
Der er ingen tvivl om, at vandet er koldt nu - rigtig koldt - og chancerne for kontakt med en fisk under disse forhold er meget små, men for de utålmodige er der altså mulighed for at få luftet grejet på det sydlige Stevns.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar