Stevnsfiskers blog byder velkommen til en ny skribent, nemlig Martin Liisborg fra Falster. Martin har et solidt erfaringsgrundlag som kystfisker, primært på Lolland-Falster og Møns kyster gennem adskillige år.
Martin har sendt en lille rapport fra Falsters østkyst, og beretter, at han i sidste uge havde besøg af Hans Erik fra Bornholm, idet de skulle forsøge sig med sølvtøjet langs Falster østkyst, som mange nok kender som et naturskønt kyststræk der ofte kaster nogle gode fisk af sig. Jeg husker nu mest området for de uhyggeligt glatte sten;-)
Allerede på førstedagen lykkedes det dem at lokalisere fiskene, og det blev til hele 39 havørreder til 2 mand i løbet af 4 dages fiskeri - vel at mærke kun ca. 3 timers fiskeri pr. dag.
Martin stod for 2 af de pæne blanke på henholdsvis 2,8 kilo og 2,9 kilo, mens øvrige fisk blev genudsat, og han tror måske, at Hans Erik snart dukker op igen for en mulig gentagelse af succesen.
Fiskene blev på forsøgsbasis fanget på tobis fisket efter bombarda, og det ser bestemt ud til at have virket efter hensigten.
Hej Liisborg
SvarSletTak for sludderen sidst :O)
Virkelig et par smukke eksemplarer af havørreden, du der fremviser. Ligeledes lyder fangstmetoden med tobis ganske interessant - og jeg glæder mig til at høre mere.
Vi ses
Mvh Svendsen