Endelig en rigtig kysttur efter mange måneder uden fiskeri, dels på grund af manglende tid, men dels også på grund af manglende lyst.
En kysttur til Stevns blev, ligesom sidste efterår, for kort tid siden aftalt med mine svenske fiskevenner, så i dag skulle det være, og til alt held var vinden for en gangs skyld ikke i øst.
Til gengæld havde det været klingende koldt i nat, og her på det nordlige Stevns stod vi op til et landskab klædt i rimfrost, mens rimtågen lå tæt over landskabet. Termometret meldte om 5 minusgrader.
Kl. 0930 mødtes jeg med Anders, Henrik, Javier og David på den aftalte plads, og da vi havde rigget til gik vi mod vandet.
I går var vinden i øst med 8 m/s da det blæste mest, og det giver hvidt vand på klintekysten, så håbet var lidt, at vandet ikke var klaret helt op - det var det.
Jeg har nu gennem de sidste 16 år konstateret, at påstanden om, at der helst skal gå et par dage før klintekysten er fiskbar efter en hård østenhyler, er og bliver en myte, for det har intet på sig. Ofte klarer vandet op på få timer, afhængigt af strømstyrke og strømretning.
Vandet var spritklart, og vind var der ikke meget af, men det var forventet da vinden kun ville være svag til jævn fra syd.
Vi fordelte os på strækket, hvor der var forbavsende god plads, faktisk var der kun os, mens der lidt nordligere var 4 andre fiskere. Jeg selv satte kursen mod et lille afgrænset spot, hvor jeg ofte træffer fisk, og efter små 20 kast blev wobleren taget hårdt halvvejs ude i kastet. Det var ikke en fisk af uforglemmelig størrelse, men en fin blankfisk på ca. 45 cm, der hurtigt blev afkroget og genudsat uden helt at forlade det våde element.
Lidt senere stødte Anders til, og han kunne berette at han havde haft et tilbud og en følger, men at det blev ved det.
Jeg kunne godt mærke i kroppen, at det var længe siden jeg havde været på kysten, for ryggen begyndte relativt tidligt i forløbet at brokke sig, så der måtte nogle små pauser til. Mens jeg sad og nød naturen blev jeg passeret af David, som gik i vandet lidt syd for mig, og der gik ikke lang tid, før han havde flex på klingen, hvorefter han kunne afkroge og genudsætte en fin blankfisk på ca. 50 cm.
I går var vinden i øst med 8 m/s da det blæste mest, og det giver hvidt vand på klintekysten, så håbet var lidt, at vandet ikke var klaret helt op - det var det.
Jeg har nu gennem de sidste 16 år konstateret, at påstanden om, at der helst skal gå et par dage før klintekysten er fiskbar efter en hård østenhyler, er og bliver en myte, for det har intet på sig. Ofte klarer vandet op på få timer, afhængigt af strømstyrke og strømretning.
Vandet var spritklart, og vind var der ikke meget af, men det var forventet da vinden kun ville være svag til jævn fra syd.
David afkroger en fin halvmeters fisk |
Anders er koncentreret i sin søgen efter rav |
Naturens egen installation med hjælp fra noget menneskeskabt |
Lidt senere stødte Anders til, og han kunne berette at han havde haft et tilbud og en følger, men at det blev ved det.
Jeg kunne godt mærke i kroppen, at det var længe siden jeg havde været på kysten, for ryggen begyndte relativt tidligt i forløbet at brokke sig, så der måtte nogle små pauser til. Mens jeg sad og nød naturen blev jeg passeret af David, som gik i vandet lidt syd for mig, og der gik ikke lang tid, før han havde flex på klingen, hvorefter han kunne afkroge og genudsætte en fin blankfisk på ca. 50 cm.
Javier var allerede forsvundet længere sydpå, mens jeg besluttede at begive mig tilbage mod Anders, der gik søgende rundt oppe på stranden. I første omgang troede jeg at han havde tabt noget, men så kom jeg i tanke om, at en hans store interesser, udover fisk og fotografering, er at søge efter rav. Anders kunne da også fremvise 2 fine stykker rav, som han havde fundet i løbet af kort tid. Jeg har nu aldrig tænkt over, at man også kan finde rav på Stevns, men selvfølgelig kan man da det - det har Anders jo lige bevist.
Anders kunne også berette, at han havde talt med Javier over telefonen, og Javier havde ramt en stime fisk længere mod syd, men nu var han på vej tilbage med en god fisk i bæltet - spændende.
Anders kunne også berette, at han havde talt med Javier over telefonen, og Javier havde ramt en stime fisk længere mod syd, men nu var han på vej tilbage med en god fisk i bæltet - spændende.
Den lille nye Weber blev indviet |
Vi begav os mod bilerne, for nu var det blevet tid til den traditionelle gang grillede pølser og den helt fantastiske blåbærtærte, som Javiers hustru laver.
Grillen var kun lige startet op da Javier dukkede op med en smuk og meget velkonditioneret blankfisk på lige omkring de 3 kilo. Han var gået længere mod syd, og havde på et spot med god bevægelse i vandet ramt en stime trækkende fisk. Det gav fisk i første kast, og efter 2 fisk i hånden kom hugget fra denne fine blankfisk, som tog Javiers OLR Tobis for fuld skrald, hvorefter den stak direkte til søs i et pænt udløb - skønt!
3 ud af 5 mand havde således fået fisk før frokost, og det var vel for så vidt ok på sådan en kold novemberdag, hvor forholdene ikke var de bedste.
Blåbærpie med blåbær indsamlet fra Norrland |
Anders kaster igennem i det sidste lys |
Efter frokosten gik turen tilbage til vandet, og yderligere et par timers fiskeri ventede, men det var som om kulden kom snigende efterhånden som solen forsvandt bag klinten, og vandet var om muligt klaret endnu mere op.
Ingen mærkede yderligere, og da ryggen nu for alvor smertede var beslutningen om at stoppe ikke så svær at nå til.
4 fiskekammerater fra broderlandet havde jo trods alt et stykke vej hjem, så vi riggede af og gjorde klar til at køre hjem. Næste møde er allerede aftalt til at finde sted på den svenske sydkyst til foråret.
Både Anders og Javier er flittige bloggere med egne blogs, de begge tager fantastiske billeder og laver nogle fine stemningsmættede beretninger fra deres ture, så mon ikke vi kan forvente, at de også beskriver denne tur. Deres blog findes på læselisten til højre her på siden. Anders´blog hedder Fiskedagbog.dk, og Javiers hedder Havsöring på Skånska.
Tak for i dag til jer alle - vi ses på sydkysten i det nye år!
Hej Ole!
SvarSletDet lyder som det har været en hyggelig tur med gutterne fra Svenske :O) Altid rart med en tur omgivet af flinke mennesker, flex på klingen og lidt sølvtøj.
Jeg kan forstå på dig og Anders, at der så i foråret skal krydses klinger hinsidan. Det kunne være blive SUPER nice ;O)
Mvh Jan Svendsen