Påsken og den efterfølgende 4-dages uge var oprindeligt, med få undtagelser, øremærket til fiskeri, men vi må nok bare indsé, at vi her på matriklen er nået til et punkt i vores liv, hvor alt kan ske og hvor ens planer hurtigt kan ændre sig.
Således også denne gang, hvor familiemæssige forhold krævede min opmærksomhed, og hvor fiskeriet endnu engang måtte vige pladsen. Sådan skal det naturligvis også være - det er jo kun en hobby.
Det lykkedes mig at komme en tur på klintekysten inden arbejdet igen kalder, og det var jo årets varmeste dag og et helt fantastisk vejr.
Vinden var sydlig, og de fleste steder på klintekysten betyder det en slags pålandsvind, og dermed lige de forhold jeg søger. Vandet var da også let uklart, og med god bevægelse, men da træerne jo som bekendt ikke vokser ind i himlen, så var der også et langsgående og flere meter bredt strømbælte med en masse brunt snask. Det er til gengæld ikke noget for mig, for det hænger i alt, og man spilder megen god fisketid med at pille det af agnen.
Nå, men man må jo fiske når man har muligheden for det.
De gode forhold til trods, så skete der ikke alverden, og helt umærkeligt bliver man lidt fraværende mens man står der i sine egne tanker. Lige indtil jeg i et kort glimt ser wobleren, der er under 2 meter fra stangspidsen og lige bag den en skygge, der sekundet efter, nærmest i slowmotion, åbner gabet og inhalerer wobleren samtidig med at den vender.
Jeg giver ikke tilslag, for det er slet ikke nødvendigt med releasetacklet, og fisken kroger da også sig selv, men der er noget galt, for normalt vil en krogning på så kort line udløse voldsomme rusk og udløb, især når fisken som denne er omkring 60 cm, men fisken var ikke engang i stand til at trække line af hjulet.
Den var skinnende blank, men det stod hurtigt klart at det var en udleget hanfisk, som trods det flotte blanke udseende ikke kunne lyve sig fra, at den manglede omkring et kilo i at nå normalvægten på omkring 3 kilo. Kæbekrogen var også stadig markant.
Jeg fik faktisk lidt ondt af denne fisk, for kræfter havde den ikke mange af, og den føltes præcis som en Bilka-pose fyldt med vand, tung og træg.
Str. 12 trekrogen blev nemt fjernet fra underkæben, og fisken fik sin frihed uden helt at forlade sit rette element, og den svømmede dovent mod dybere vand.
Hvem ved, måske får en medfisker glæde af den en anden dag, forhåbentlig når den har nået en god kondition.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar