Glædelig Jul

Fiskeåret 2012 går snart på hæld, der er 4 dage til juleaften, og vejrudsigten spekulerer i disse dage i en hvid jul, med tilhørende frostgrader og kolde vinde fra øst.

Det kan, i lighed med de seneste 2 vintre, desværre hurtigt udvikle sig til noget der ligner isvinter og dermed stærkt begrænsede muligheder for at komme på kysten i jagten på noget vintersølvtøj.

Lad os ikke håbe det går så galt.

Det har været et fiskerigt år, set fra min stol ikke så meget hvad angår fangster, men der har generelt været mange fisk langs kysterne i området, men fangster af de helt store fisk på 6-7 kilo har været begrænset - i hvert fald så vidt jeg har hørt. Til gengæld har der været rigtig mange fisk mellem 40 og 50 cm, og en del i størrelsen 2,5 - 3,5 kilo, hvilket jo også er en rigtig flot fisk for langt de fleste kystfiskere.

Overordnet set har fiskeriet været rigtig godt, både forår og efterår, og de der har dyrket natfiskeriet i sommernætterne har også fået fisk.

Alt i alt et godt år, selvom nogen nok hårdnakket vil påstå det modsatte.

De løbende opdateringer her på bloggen taler sit eget tydelige sprog, og jeg vil i den forbindelse benytte lejligheden til at rette en stor tak til de, der har taget sig tid til at sende deres bidrag i form af beretninger og billeder af deres fangster - det er med til at gøre Stevnsfisker.dk et besøg værd. Lad mig samtidig opfordre læserne til, også i det kommende år, at dele fangster, erfaringer og oplevelser med de øvrige besøgende.

Om et par måneder, i februar 2013, har Stevnsfisker.dk eksisteret i 5 år, og det vil blive markeret på en passende måde, men mere om det senere.

Det har været 5 sjove og lærerige år for mig, og de tilkendegivelser jeg løbende får på mail fra læserne fortæller mig, at jeg har nået mit oprindelige mål med etableringen af siden - nemlig at inspirere og motivere ligesindede til at kaste sig ud i større eller mindre projekter med at fremstille eget endegrej. Samtidig har jeg fået stimuleret min lyst til at videreformidle mine erfaringer med det jeg brænder for, nemlig fiskeriet og alle elementerne i det.

Tak for alle mails med rosende ord, og tak for jeres feedback i det hele taget.

Tak til fiskevenner og bekendte for hyggeligt samvær ved vandet og i værkstedet - vi ses forhåbentlig i 2013 til en masse gode oplevelser ved vandet.

Stevnsfisker.dk ønsker hermed læserne en rigtig Glædelig Jul og et godt og fiskerigt Nytår.

På gensyn i 2013

Blankfisk i uklart vand

Milivoj Saric benyttede mildningen i vejret til at lufte Tornadoen på kysten, og det blev til 4 fisk ialt, 2 blev genudsat, og 2 fine grønlændere på henholdsvis 1,3 og 1,1 kilo måtte med hjem til middagsbordet. Læg mærke til, hvordan skællene rasler af fiskene - det er vinterfisk når de er bedst.

Hele østkysten, i hvert fald fra Køge og sydover er efter flere dages hård østenvind godt smadret, og sigtbarheden er under 20 cm, men det afholder som bekendt ikke fiskene fra at hugge. Mange afholder sig fra at fiske i usigtbart vand, men det er faktisk en rigtig dårlig ide, for fiskene kan sagtens registrere agnen, og det er uanset om den er ambulancefarvet eller umalet.
Fiskene herover er taget på en umalet gennemløber.

Året 2012 går på hæld, og det er snart ved at være sidste udkald for en kysttur i år, så det er bare med at komme afsted, og så iøvrigt håbe på, at kuldefrembruddet fra Rusland ikke slår igennem.

Fingerbeskyttelse

For bare et par år siden havde jeg kun hån til overs for de, der svøber deres pegefinger ind i sportstape inden de begynder fiskeriet, med henblik på at beskytte fingeren mod skader fra den tynde fletline, som de fleste benytter i dag.
Jeg havde indtil for få år siden en perfekt motorik, der åbenbart bevirkede, at jeg slap linen på det helt rigtige tidspunkt, og jeg havde derfor ingen problemer med skader på fingeren.¨

Men der sker åbenbart noget med finmotorikken når man har passeret de 50, for pludselig gik det ikke så godt, og jeg skal hilse at sige, at kombinationen af en tynd fletline mod en våd fingerspids, når man ikke får fjernet fingeren i tide - det gør så forbandet ondt, og det bløder også en del.

Derfor måtte jeg nødtvungent hoppe på "tape vognen", og det er en fin og velfungerende løsning, jeg blev bare træt af, at klisteret fra tapen ikke var til at få af fingeren igen når først tapen var blevet våd.

Ved et tilfælde faldt jeg over denne smarte anordning, som kan ses på billederne herover - Gamakatsu Castingprotector - en kvarthandske i 3D Mesh, neopren og tyndt læder - som på glimrende vis beskytter pegefingeren mod fletlinens hærgen.
Da jeg modtog handsken med posten måtte jeg straks ud for at prøve den, og trods det lidt tykkere materiale - i forhold til tapen - så fungerer den perfekt, og man vænner sig hurtigt til at bruge den. Samtidig er den så tynd og let, at den også fint kan bruges under et par fingerløse handsker.
Handsken fås i flere størrelser, samt til både højre- og venstrehåndede.

Handsken har oprindeligt kostet 299,- men kan nu fås til 149,-

Har det vakt din interesse, så kan den fås HER

En lille ny

OLR Kutling UL - her sammen med en almindelig OLR Kutling

For 25 år siden skyllede "UL-bølgen" ind over det danske kystfiskeri efter havørred, og nogle år senere skulle fiskeriet foregå med lange stænger og store agn på 30-35 gram. Sådan skifter "moden" med års mellemrum, men der er altid nogle faste tilhængere af en bestemt måde at fiske på, især når talen falder på ultra light eller UL, som det populært forkortes til.
Jeg har selv dyrket det en del, og det er en helt særlig oplevelse at luske rundt med en kort stang på 6-7 fod med en kastevægt på op til 7 gram, og så kaste til sete fisk i badekarret tæt under land.
I dag sværger jeg dog til en hjemmebygget 9-fods Sage letspinnestang, der håndterer agnvægte op til 12 gram, samt til min 8,5 fods Hardy Danish Seatrout med en kastevægt op til 15 gram. Disse 2 stænger giver lidt mere spillerum i forhold til valg af agn, i modsætning til de helt korte stænger, der oftest kun kaster med vægte op til 5 gram eller 7 gram.

Der har i den senere tid været en stigende interesse for fiskeriet med mindre blink og woblere, og måske er UL fiskeriet ved at få en renæssance over en bredere front - noget kunne tyde på det.
Som grejudvikler er man jo nødt til at følge lidt med, og da jeg selv - især her i den kolde tid - ofte går med det lette grej, ja så var det jo nærliggende at lave en lille wobler til det helt lette fiskeri.
Jeg har derfor lavet en UL udgave af min OLR Kutling, og et par prøveeksemplarer blev iklædt den nye "hundestejlefarve" fra OG Paint,  en farve som allerede nu er blevet meget efterspurgt.
Den lille kutling vejer 7 gram, og da jeg fik det viste eksemplar måtte jeg straks prøve den af på kysten, og den kaster præcis lige så godt som sin storebror, bevægelsesmønsteret er det samme - en vrikkende og lokkende gang fra side til side.

Jeg udtrykte overfor Ole Gregersen mit ønske om, at prøveeksemplarerne blev malet i netop den viste farve, for den farve er bare så indbydende - og nej, jeg lægger normalt ikke vægt på farverne, men når der skal være farve på agnen, så skal det først og fremmest være en farve der fanger fiskeren. Gør den det, så tror man også på agnens fortræffeligheder når den arbejder ude for enden af linen, og så går det hele som regel op i en højere enhed.
Om farven så har den samme effekt på fisken, ja det finder vi aldrig ud af, men det essentielle er altså, at vi selv finder farven indbydende og derfor tror på, at den nok skal fange fisk.

Jeg vil i de kommende måneder teste denne ny wobler, og forhåbentlig er der en fisk eller 2, der synes ligeså godt om den som jeg selv gør.

En ordentlig mundfuld

I forbindelse med lidt erfaringsudveksling med Nicolaj Kaas, sendte han mig et par billeder af en fisk han fangede for et år siden på Stevns. Fisken huggede på et 24 grams Søm, på en dag med mange bølger og grumset vand, og det var en af de bedre blanke overspringere på 3,2 kilo fordelt på 64 cm - med andre ord en fisk i rigtig god kondition.
Da Nicolaj kom hjem og fik renset fisken viste det sig, at maveindholdet bestod af en ål på 30 cm, samt 3 store tobiser, og til dessert skulle den så lige have et Søm på 24 gram - men det blev også det sidste måltid.

Mange har gennem tiden fanget store overspringere og sildeædere, der som navnet forskriver har ædt sig tykke og fede i Østersøens sildestimer, og ofte har disse fisk store mere eller mindre fordøjede sild i maven.
Nogle gange kan man godt blive lidt forundret, og den havørred jeg har været mest forundret over var en blankfisk, der sjovt nok også vejede 3,2 kilo - det var en forårsfisk fra april 2003, og ved rensningen af denne havde den intet mindre end 19 stk. tobiser på ca. 10 cm længde i maven. De lå så tæt pakket at der på ingen måde kunne presses mere ned i den mave, men alligevel huggede den på en 25 grams Sølvpil.

Det siger lidt om, hvilken opportunistisk rovfisk havørreden i virkeligheden er.