fredag den 24. august 2012
Debut med OLR Tobis
Jeg har fået en fangstrapport fra Jesper Jensen, som har erhvervet sig en OLR Tobis gennemløbswobler. Den skulle han prøve på aftentur, og vel ankommet til den udvalgte fiskeplads blev wobleren monteret.
Efter 20 minutters fiskeri havde Jesper en stor følger efter wobleren - anslået 5 - 6 kilo, men fisken huggede desværre ikke.
Der gik ikke lang tid før en fisk tog wobleren, og den kvitterede med et par gode udløb før den blev landet, men Jesper havde ingen vægt med, så vægten på ca. 2,5 kilo er anslået.
Aftenen bød på endnu en følger, der lavede nogle store hvirvler længere ud, bare 3 kast efter den sidste fisk. Og for at gøre det hele perfekt, så sluttede Jesper af med at fange en fisk på ca. 50 cm, som dog blev genudsat fordi den var lidt slank i det.
Det må siges at være et meget godt resultat på den første tur med et nyt stykke endegrej, men det kan naturligvis ikke tilskrives wobleren alene, for der er jo som bekendt flere faktorer der skal gå op i en højere enhed før det hele går godt.
Til de, som må have fattet interesse for disse gennemløbswoblere, så kan jeg afsløre, at jeg allerede nu er godt igang med næste års produktion, som forventes at være færdige i det tidlige forår 2013, og de nærmere detaljer vil blive annonceret her på bloggen, så det anbefales at tilmelde sig mailinglisten.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar