mandag den 29. november 2010

Havørredens alsidige menukort 2.






Eller maveindholdet fra denne fisk på 4,3 kg. og 70 cm. fra d. 9/12-2009. Hvor der med stor sandsynlighed er tale om en mindre hornfisk, som viste havørred havde i sækken. I hvert fald, så målte 'kadaveret' intet mindre end 33 cm. i længden - og det vel at mærke uden det sidste af halestykket, som nok havde trukket den samlede længde op på måske 40 cm.
Da jeg aldrig tidligere har fanget fisk med et så specielt maveindhold, som tilfældet var med denne havørred, ja så måtte jeg jo spørge andre. Alle som een har ud fra viste billeder ment, at der tydeligvis er tale om hornfisk (hvilket bl.a. de grønne ben og længden på kadaveret stærkt indikerer)
Dog har jeg talt med enkelte erfarne trollingfiskere, som kunne berette om at de i sjældne tilfælde har oplevet hornfisk i maven på laks, men de havde aldrig set det på havørred. Årstiden taget i betragtning, så undrede det mig at der i det hele taget skulle være hornfisk derude. Men forklaringen fra trollingfiskerne gik på, at der på trods af årstiden, sagtens kunne være store 'lommer' med lidt varmere vand længere ude, hvor en mindre forekomst af hornfisk godt kunne opholde sig.
Måske en hornfisk-imitation skulle være udgangspunktet for den næste gennemløber, hva Ole ;O)
Mvh Svendsen

3 kommentarer:

  1. Nogle gange bliver man bare overrasket over, hvor forslugen havørreden i virkeligheden er. Jeg har godt nok aldrig set en vandkalv i maven på en havørred, men det må jo være en fisk som kort forinden har forladt åen, da vandkalve jo lever i ferskvand.
    Jeg går ikke umiddelbart nogle planer om, at lave en hornfiskeimitation - tænk hvis den tiltrak hornfisk;-)

    /Ole

    SvarSlet
  2. Hej Ole

    Jeg kan ingenlunde forestille mig at nævnte fisk just havde forladt å'en. Den blev som nævnt fanget under natfiskeri, og var desuden blitz blank. Endvidere har jeg desuden set een gang efterfølgende.

    Desuden er det nu ikke sønderligt længe siden, at jeg spottede en vandkalv pladre rundt i vandsøjlen ved een af de pladser du og jeg ofte frekventerer.
    Om disse så på den ene eller anden måde skulle være ført ud af et å-system skal jeg lade være usagt, men det kunne man jo udemærket forestille sig. I hvert fald, så lyver billederne ikke ;O)

    Mvh svendsen

    SvarSlet
  3. Der er jo selvfølgelig den mulighed, at den kan være styrtet i havet, det er jo et flyvende insekt sådan en vandkalv.

    /Ole

    SvarSlet