Årets første tur

Gode fiskevenner er guld værd, og de sidste 3 år har vi forsøgt at gøre det til en tradition at mødes et par gange om året. Vennerne er Anders, Henrik og Javier, som alle bor i det sydlige Sverige, samt Jan, der bor i Købehavn, og udover at være nogle fantastisk hyggelige gutter, så er de også inficeret med havørredbacillen. Vi blev snydt sidste år - alle har jo travlt, og derfor blev vores ture ikke til noget i 2017, men nu skulle det være, så en tur til Stevns blev aftalt med forholdsvis kort varsel.

Vi mødtes i det så velkendte Holtug Gl. Kridtbrud, det er som regel godt besøgt om søndagen, og denne søndag var ingen undtagelse.

Desværre var vejret ikke rigtig med os, og sådan er det jo når man spiller kalenderbingo og aftaler en fisketur med et par ugers varsel. Vinden var ganske fraværende, og det spritklare vand lå stille hen - ikke det bedste vejr til havørred.

Vi mærkede da heller ikke noget, og i løbet af et par timer blev vi enige om at rykke til en anden plads med lidt mere gang i vandet.

                                                                                                                                                               

Ankommet til plads nummer 2 så det straks mere fremkommeligt ud, vinden stod lige på kysten og vandet så rigtigt frækt ud - god bevægelse og en let uklarhed. Desværre kunne vi allerede i løbet af få kast konstatere, at store mængder drivende ålegræs gjorde fiskeri nærmest umuligt. Nyt sted måtte overvejes.

Vi rykkede lidt nordpå, til endnu et gammelt kalkbrud, nemlig Boesdal, som jeg personligt ikke har besøgt i umindelige tider. 

Vinden var nu taget lidt til, og det måtte helt sikkert give mere bevægelse i vandet på denne plads.

Tiden var dog inde til at fylde vommen med lidt fast føde, og som traditionen byder, så blev der fyret op i Smokey Joe som indledningen til en gang velsmagende pølser, samt den helt fantastiske blåbærtærte, lavet af Javiers hustru.

På sådan en kold og blæsende dag er der intet der slår sådan en lille pause med lidt varme pølser i maven inden fiskeriet genoptages.

Hver gang vi mødes til disse seancer, så opbygges der lynhurtigt et massivt gruppepres mod mig, alene med det formål at få mig til at indtage en hotdog med rejesalat - noget der åbenbart er en ganske populær spise på den anden side af Øresund. 

Det byder mig meget imod, men jeg har modvilligt måtte indgå en aftale om, at jeg bøjer mig og inhalerer en hotdog med det hele såfremt én af os fanger en fisk over 5 kilo på vores ture. Det er heldigvis ikke sket endnu.

Jan, til gengæld, sprang ud af skabet som svensker, idet han indtog denne tvivlsomme spise med stor velbehag.

Også denne fiskeplads var hjemsøgt at ålegræs, men dog ikke i så voldsomme mængder som den forrige, så vi gav det en chance. Inden længe havde Henrik kroget en mindre fisk, som hurtigt blev sat tilbage i sit rette element. 

Jan gik turen ud til Korsnæb, hvor vinden virkelig havde fat. Det så indbydende ud, så Anders og jeg gik ud til Jan, mens Javier og Henrik blev i bugten.

Der skete ikke noget ude på revet, og da vi kom retur kunne Javier berette, at han havde mistet en fin tyk blankfisk omkring de 2 kilo helt inde ved fødderne - ak ja, det skulle åbenbart ikke være dagen.

Til sidst, sådan cirka en lille time inden solen forsvandt i horisonten, tog vinden igen til og kulden blev lidt for dominerende, og vi blev enige om at kalde det for en dag.

Men en god dag, selv om fiskene ikke ville som vi kunne ønske det, men måske det var gået anderledes hvis vi havde haft en af de efterhånden mange kysteksperter med - det havde vi ikke, så vi måtte nøjes med at hygge os i hinandens selskab.

Tak for en hyggelig dag til alle - det var rart at komme på kysten for første gang i lang tid.

Blank nytårsfisk til Mads

Denne blog har ligget stille længe, og det er der naturligvis en årsag til, og den primære årsag har været sygdom i den nærmeste familie, som derfor har krævet min fulde opmærksomhed.

Nu har jeg imidlertid modtaget en beretning fra Mads Lindberg Christiansen, der den 28. december var en tur på Stevns:

"Kære Ole

Godt nytår

Tak for din hjemmeside, som jeg løbende kigger på, når jeg lige skal tune mig ind på, hvordan det nu er med vejr og vind og fiskepladser på Stevns.

Og så sender jeg her et bidrag til siden.

28. decmber tog jeg til Stevns. Vandet så godt ud ud, smågrumset og god bevægelse. Godt fiskeri for en fladbuk af farven grøn/kobber. 2 gange mistede jeg fisk i størrelsesordenen +2 kg. Sådanne oplevelser sidder i kroppen på en ubehagelig måde.

Det bemærkede min kone, så hun spurgte om jeg ikke skulle ud at fiske inden nytår. Jeg slog til den 30. december, og kørte tidlig morgen til Stevns. Forfærdelig vejr, 10 m/s og vindstød på 15 m/s. Vind fra sydøst. Kørte først til Højerup, og kiggede på vandet, dernæst til Mandehoved og valgte til sidst at køre nordpå. Her var vandet som alle andre steder - et 10 meter leret bælte afløst af stærkt mælket vand så langt øjet rakte, men dog tålelige vindforhold.

Efter ca. 2 timers tid skiftede jeg til et Westin Blink 360, kobber/blank/sort. Et nyt blink i min fiskekasse. Jeg havde stået et stykke tid i vandet, så da jeg fandt en passende sten, prøvede jeg at komme op på den. Jeg missede mit forsøg på at komme op på stenen samtidig med at jeg fik lavet et uprovokeret spinstop. jeg fik hurtigt strammet linen op igen, og troede først at jeg havde fået bundhug. Det var det ikke. Og i 10 - 15 minutter trak en fisk konstant i linen på vej ud mod Østersøen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg tænkte - jeg har 7-8 kg på linen - mindst. Det var det nu ikke. Da fisken kom tæt på land kunne jeg dels se en flot blank fisk, dels at den var kroget lige før halefinnen. Jeg tænker, at det forklarer, at den føltedes som en kæmpefisk. Den har formentlig bedre kunne anvende sine kræfter i modsætning til, hvor fisken er kroget i munden. Jeg fik fisken i nettet, hvorefter krogen røg af. Man kommer lige til at tænke - godt jeg havde stram line under hele fighten.

Fisken har formentligt snuppet gennemløbsblinket samtidig med, at krogen har hængt et stykke efter. Idet fisken har vendt sig i vandet er dette sket samtidig med, at jeg har strammet linen op.

Jeg har haft umådelig fiskeheld i år på stevns, hvilket ovenstående illustrerer. Denne og min PR på 4.5 kg i foråret er blot 2 ud af mange flotte fisk med i alt 6 over 2.5 kg.


Godt nytår - vi ses på Stevns


Med venlig hilsen

Mads Lindberg Christiansen"

Tillykke med den flotte fisk, Mads, og Godt Nytår

Flot PR fisk

Efter de sociale mediers indtog har det stået lidt sløjt til med fangstrapporter på denne blog, men det sker da en sjælden gang, at en bruger indsender en rapport - jeg har modtaget denne fra Mads, der var en tur på Stevns i marts måned:

Den 18. marts havde jeg planlagt fisketur til Møn. Afsted tidlig morgen, og klar til fiskeri kl. 8.00. Det skyet, og der var sidevind på kysten ved Pomlerende. Vandet var klart. Desværre oplevede jeg ikke den mindste bidelyst. Samtidig blæste det op, og jeg mistede derfor også lysten, og besluttede at køre mod Allerød kl. 13.00. På vejen hjem kørte jeg af de små veje forbi Præstø, bl.a. for udse nye fiskeområder. På denne måde gik gik vejen tæt forbi Stevns. Samtidig begyndte vejret at blive mildere, og jeg besluttede derfor at give fiskeriet endnu en chance. Først standsede jeg op ved det sydlige Stevns. Her var der mange ude for at fiske. Da jeg steg ud af bilen kom en frustreret fisker op til sin bil med meldingen om, at der ikke var fisk. Jeg kørte derfor videre til en anden plads på Stevns, hvor jeg havde hele kysten for mig selv. Der var let sidevind, og vandet var godt grumset. Efter en ½ times fiskeri fik jeg et tungt hug, og efter ca. 10 minutters fight landede jeg min personlige rekord på 4,5 kg og 70 cm. Normalt fisker jeg primært med et blankt eller blåligt søm. Men i dagens anledning havde jeg valgt det ambulancefarvede blik (sort/rød med en flouroserende stribe).

Jeg begyndte mit havørredfiskeri for 4 år siden, da en ven spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at komme ud for at fiske efter havørred. Turen gik Stevns, og han fangede en meget stor havørred. Siden har jeg fisket efter havørred, og nu selv med en flot fisk.

Med venlig hilsen

Mads Lindberg Christiansen

Det flade buk i den gyldne time

Hej Ole!

En kærkommen fridag lå for døren og den skulle bl.a. bruges på lidt tid i havørredens tegn. Ankom først til den udvalgte plads omkring Kl. 15.30. og begyndte så småt fiskeriet. Forholdene så ganske fine ud med godt gang i en sydgående strøm og fine vindforhold. Dog var vandet så godt som sprit-klart, men hvad, man kan vel ikke få det hele!
Den første times tid mærkede jeg intet og der var så småt begyndt, at komme drivende ålegræs på strækket, da der var flere strømbælter tæt under land. Jeg tog en pause og bevægede mig længere ud af kysten. Et par agn-skifte fandt også sted, for, at få prøvet lidt forskelligt... dog var det primært OLR-Wobleren i forskellige udgaver der blev badet. På et tidspunkt havde jeg lidt småhug, men det blev ved pilleriet på trods af diverse spinstop og varieret indspinning.
Da jeg henunder aftentimerne befandt mig tilbage ved udgangspunktet, hvor jeg havde startet fiskeriet, valgte jeg at blive omkring dette. Jeg havde i mellemtiden fået fornemmelsen af, at det måske var en lidt anderledes strategi der skulle til, for at få fiskene i tale. Der blev derfor igen skiftet gennemløber. Denne gang var det så en god gammel bekendt, der blev sat for enden af linen... en Henrys Fladbuk i umalet udgave!
Jeg havde vel ikke fisket meget mere end et kvarters tid, da den flade buk blev taget et stykke ude og der var fuld kontakt. Fisken der var ganske ilter, tog herefter en 3 - 4 flotte spring ud af vandet... og flå line af hjulet kunne den sørme også, skulle jeg lige hilse og sige! Det var i det hele taget en ganske fornøjelig fight, som man bestemt ikke kunne klage over ;O)
Havørreden blev fightet færdig og gled over netrammen. En virkelig flot sag, som leverede alt hvad man kunne forvente af en sådan fisk.
Vægten viste 4,2 kg. og længden strakte sig ud på 69 cm. Hvilket giver en K-faktor på 1,28

MVH Jan Svendsen

Video - drømmefisk på fluestangen

Nyd denne korte film om fangsten af en drømmefisk på Stevns en kold februardag

Husk at se den i Full HD - 1080 p

Mandeinfluenza, stor blankfisk og en overraskelse

Efter i 14 dage at være plaget af den så velkendte og livstruende mandeinfluenza, ikke at forveksle med den almindelige influenza, der typisk rammer kvinder, og toppet af med en solid forkølelse, så lykkedes det endelig at have det nogenlunde tåleligt.

Jan lokkede med en tur på kysten, og selv om jeg stadig ikke var helt på mærkerne, så skulle der ikke så meget overtalelse til.

Kommet ned på kysten kunne vi konstatere, at den almindelige vandstand, som FCOO havde stillet os i udsigt, nok nærmere var 40-50 cm under daglig vande. 

Det tog ikke mange kast, før Jan havde kontakt med en fisk på det lave vand, men fisken tog ikke wobleren og fulgte bare efter - flere gange.

Efter et mindre pladsskifte havde jeg pludselig en fisk efter min wobler, men også den drejede af i sidste øjeblik. Endnu et kast blev lagt ud, og denne gang viste der sig en stor hvirvel bag wobleren da den var ca. 10 m fra stangspidsen.  

Jeg kunne ikke se fisken i det mørke vand, men nu måtte det briste eller bære, så jeg lavede et hurtigt spinstop og strammede op - BANG - fisken huggede hårdt og tungt, og jeg kunne nu skimte en stor brunlig side - NEDGÆNGER - men nej, for kort efter viste fisken sit haleparti i overfladen - en stor GEDDE! Nej nu har jeg aldrig, jo jeg ved godt, at der er fra tid til anden er brakvandsgedder omkring Stevns, men jeg er aldrig stødt på en selv. 

Den kunne godt levere et par gode udløb, men jeg fik den kanet ind på stranden, hvor Jan var mig behjælpelig med at holde madammens gab åbent, så jeg kunne fjerne krogen, som sad bagest i tungen - den havde med stor entusiasme inhaleret min OLR Slim 2017, som nu er godkendt til fangst af gedder. Mit 0,41 fluocarbon forfang holdt til de store bisser, og det samme gjorde lakeringen på wobleren - desværre holdt min tommelfinger ikke lige så godt da et par tænder kom for tæt på under afkrogningen. Jeg er ikke så stiv i gedder, men vægten lå vel omkring 4 kilo, og den smuttede hurtigt afsted efter krogen var fjernet.

Mens vi havde bakset med Madam Grum var en fluefisker 50 m fra os blev spændt godt for en god fisk, og hans stang flexede ret meget. Jeg tænkte at jeg gerne ville følge denne fight på nært hold, så jeg nærmede mig ham forsigtigt inde på stranden. Han vurderede selv fisken til at være over 5 kilo, og selv om den blev holdt til ilden, så turde han ikke presse fisken for meget.

Fisken gik dybt og tungt, og gjorde i det hele taget ikke meget væsen af sig, men det lå ligesom i luften, at det kolde vand til trods, så kunne den hurtigt eksplodere i et voldsomt udløb, med fare for at det tynde forfang knækkede.

Et par gange under fighten viste fisken sig i overfladen, og der var ingen tvivl om, at den ikke bare var lynende blank - den var også stor - rigtig STOR. 

Edvin, som fangeren hedder, fightede fisken med stor ro, vel vidende at denne fisk nemt kunne mistes ved det mindste fejltrin.

Efter en rum tid var fisken endelig moden til at blive kanet op på stranden, og Edvin kunne med fast greb om haleroden løfte fisken i sikkerhed på stranden og derefter bryde ud i jubel. En fantastisk flot og grov sildeæder, lynende blank med løse skæl lå nu foran os efter en nervepirrende fight.

Fakta om fisken:

7,4 kilo

84 cm

Fulton: 1,25

Fanget på klasse 7 fluestang, Kobberbassen bundet på str. 6 krog, forfangsspids 0,22

Stort tillykke til Edvin Olsen, Stevns, med den flotte fisk og hans nye PR på fluestang, som tidligere var 4,7 kilo, men nu blev der byttet om på tallene!

Jeg filmede en del af fighten, og når jeg får tid så klipper jeg lidt sammen, så folk kan nyde fangsten af sådan en fisk.

Årets første

Fiskeåret 2017 startede for mig præcis som det sluttede, gråt i gråt, og hverken lysten eller energien var i top, da jeg i løbet af lørdag eftermiddag aftalte søndagens tur med Jan. Lørdagens vejr var bare rigtig kedeligt, diset og fugtigt, og egentlig bare egnet til at tilbringe tiden indendørs. Prognosen for søndag var bare en kopi af lørdagen.

Da jeg stod op i dag var vejret som forventet det samme, gråt i gråt, og hygrometret meldte om 97 % luftfugtighed, mens termometret var mere beskedent med sine 4 grader, og min første tanke var - jeg gider ikke i dag! 

Men nogle gange skal man tvinge sig selv afsted, for når først man er kommet i gang, så er det jo meget hyggeligt.

Grejet blev fundet frem, bilen blev pakket, og kort efter stod Jan og jeg ved bilerne og riggede til. Allerede inden vi nåede vandet smertede vores fingerspidser af kulde, ikke særlig lovende, for hvordan skulle det ikke gå når vi kom i gang med fiskeriet. Nå, men det skulle stå sin prøve.

Kommet ned til vandet steg humøret et par grader, for det så bestemt lovende ud, god bevægelse i vandet, og de kolde fingre til trods, så var det i det mindste det jeg ynder at kalde "blødt fiskevejr", fugtigt og mildt for årstiden - en vejrtype der ofte har kastet fisk af sig.

Vi startede fiskeriet, men det var som om fiskene ikke havde indfundet sig, og vi mærkede ingenting de første par timer. Vi flyttede lidt længere hen ad kysten, og på vores vej mødte vi en fisker, der netop havde affisket et  mindre rev med fluestangen. Han havde intet mærket, og sådan kunne vi bekræfte hinanden i, at fiskene simpelthen ikke var inden for kastehold i dag.

Efter en lille snak tog vi afsked med fluefiskeren og gik lidt videre. Jeg valgte at gå i vandet på den anden side af det rev, som fluefiskeren lige havde affisket, og jeg lagde et kast ud parallelt med revet, og minsandten om ikke min wobler blev taget kun ca. 20 fra stangspidsen, ikke noget hårdt hug, wobleren standsede bare sin fremdrift og stangen flexede. Jeg skulle lige sikre mig, at det ikke bare wobleren der havde sat sig en tangbusk, men det var det ikke, og tanken var ikke tænkt til ende før en blank side lynede i bølgerne - ikke nogen stor fisk, men en fin grønlænder omkring de 50 cm blev kanet ind og aflivet. Herefter kunne jeg sende en besked til fruen om, at aftenens menu var ændret til fisk.

Der var altså fisk derude, og på vej tilbage ad den vej vi kom fra, mødte vi igen fluefiskeren, og vi grinede alle 3 lidt af vores tidligere så skråsikre beslutning om, at fiskene ikke var inde på kastehold.

En lang historie kort - der skete ikke mere i dag - flere fiskere var kommet til, men det står ikke klart om de fangede noget, men det håber jeg da at de gjorde. 

Jan og jeg blev relativt hurtigt enige om at kalde det en dag og begav os mod bilerne - en god portion frisk luft, hyggeligt samvær og fisk rigere. Ikke så dårligt - tak for i dag, Jan, det var som sædvanlig en fornøjelse.