Der har desværre i den senere tid været nogle tilfælde af salg af kopierede blink og woblere, og senest i går fik jeg i løbet af dagen flere henvendelser fra folk, som på et lystfiskerfora havde bemærket salgsannoncer for kystwoblere, støbt i polyester.
Disse woblere viste sig at være direkte afstøbninger af OLR Tobis, OLR Tobis Slim, samt OLR Kutling, og man havde sågar forsøgt at ramme nogle af OG Paints farvekombinationer.
I disse tilfælde følger jeg straks op, og tager kontakt til sælger, som i de fleste tilfælde godt forstår argumenterne for, at det ikke er tilladt at kopiere og sælge andres frembringelser.
Der er desværre også nogle få, som mener sig højt hævet over den slags regler, som jo i bund og grund kun er egnet til at sætte urimelige begrænsninger for deres hensynsløse plagieren og snyd, blot for at tjene nogle få håndører.
Hvad er det egentlig, der er så forkert, spørger mange?
Jo, de fleste grejfremstillere er indledningsvis drevet af passionen for deres hobby, for det starter altid som en hobby, og ender kun sjældent med en levevej. Det er de færreste, som blot ryster et blink eller en wobler ud af ærmet, for med den tilgang til projektet vil der i bedste fald kun komme et middelmådigt produkt ud af det, og dem er der nok af allerede.
Forud for det færdige produkt ligger der som regel mange, mange timers arbejde i værkstedet, derefter mange timer på kysten, og senere igen, mange mange timer på værkstedet. Der files og slibes, testfiskes og perfektioneres indtil man er tilfreds. Undervejs støder man uvægerligt på problemer, og disse skal så løses og nye arbejdsprocesser udvikles.
I løbet af denne proces er der brugt en del materialer til forme og støbemateriale, hvilket naturligvis koster penge.
Efter lang tid, som regel flere år, så står man i bedste fald med et produkt, som man selv er ganske godt tilfreds med. Mange hjemmestøbere/hobbystøbere vælger herefter kun at støbe til sig selv og de nærmeste fiskekammerater, mens andre forsøger sig med en mangfoldiggørelse af produktet.
Beslutter man sig for sidstnævnte, tager det noget tid før det nye stykke endegrej bliver kendt og anerkendt, men det er relativt målbart, for fangsterne taler for sig selv, og når der fanges fisk på et givet stykke endegrej, så betyder det først og fremmest, at der bliver fisket med det, og ikke nødvendigvis, at det er det endegyldige svar på et stykke endegrej.
Det universelle og ultimative stykke endegrej findes ikke, så glem alt om det.
Alt efter hvad man har frembragt kan man måske, og kun måske, begynde at tjene lidt penge på det, men det er helt afhængigt af fremstillingsproces, materialer o.s.v.
ALT dette - som jo tager år - det er kopisten sparet for, da ophavsmanden har gjort hele forarbejdet, foretaget de investeringer, som det krævede at udvikle, teste, fremstille og markedsføre produktet.
Det eneste kopisten skal gøre er, at lave en form og så ellers banke nogle emner ud af den og male dem.
Han kan med andre ord starte med at tjene penge fra dag ét, takket være ophavsmandens store forarbejde.
Er det rimeligt? Hvordan kan nogen med god samvittighed synes, at der ikke er noget forkert i det?
Det næste problem er, at kopierne aldrig lever op til originalerne, hverken i de anvendte materialer eller i kvalitet som helhed, det handler jo kun om at tjene penge. Ofte er kopierne blyholdige, og der er flere tilfælde, hvor f.eks. Bornholmerpilen er kopieret og solgt i blyholdigt materiale, mens originalerne selvsagt er fremstillet i blyfrit G-metal, som lovgivningen foreskriver.
Miljøstyrelsen har fokus på blyholdigt fiskegrej, og ved kopivarer vil myndighederne jo kun have ét sted at henvende sig - hos den kendte producent.
Den dårlige kvalitet, det blyholdige materiale, samt alle andre fejl ved kopierne falder naturligt nok tilbage på ophavsmanden, og altså ikke kopisten. Det kan ikke være anderledes, da produktet jo er kendt og helt automatisk associeres med det produkt, som ophavsmanden oprindeligt er kendt for at producere. Kopisten er ligeglad med disse konsekvenser - han er kun interesseret i pengene.
Det er de færreste, som kan leve af at fremstille og sælge endegrej, jeg kender kun én, nemlig Ole Gregersen, OG Paint, der, om nogen, kender til problematikken omkring kopiering, og derfor er hans mest kendte produkter, Bornholmerpilen og Snurrebassen, da også formelt beskyttet i henhold til lovgivningen hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Dette gør en eventuel retslig forfølgelse af en kopisag nemmere.
En sådan registrering koster, men det har desværre vist sig nødvendigt, og flere produkter vil i fremtiden følge trop.
Men det siger sig selv, at kopiering kan være ødelæggende for én, som har grejfremstilling som sin levevej.
Vigtigst af alt, så underminerer kopiering andres incitament for at udvikle og fremstille noget nyt.
For mit eget vedkommende, så er jeg ikke tvunget til at leve af det, og de få enheder jeg fremstiller hvert år er et produkt, der alene udspringer af min lyst og passion for dette håndværk.
Men min indædte modstand mod de snyltere, som beriger sig selv ved at kopiere mine og andres frembringelser, er derimod drevet af min retfærdighedssans, og ethvert tilløb til kopiering bliver fulgt til dørs.
Jeg har kun været på “markedet” i 4 år, men jeg har allerede hørt alle undskyldningerne:
“Det er svært at lave noget, som ikke ligner det andre har lavet”, javel men det er trods alt lykkedes for andre, så hvorfor ikke for dig. Brug din fantasi, eller find på noget andet at beskæftige dig med.
“Jeg har lavet nogle kopier til mig selv, og nu vil jeg ikke have dem mere” Fint, så giv dem til naboen, eller smid dem ud, for du må ikke sælge dem.
Sådan kunne jeg blive ved, men det ville føre for vidt, for sagen er, at der ikke ER nogen gangbar undskyldning for at stjæle andres ideer.
Hvad må jeg så?:
Du må lave en håndfuld kopier til eget brug, hvis du absolut ikke VIL købe originalerne.
Hvad må jeg ikke?:
Du må ikke sælge kopier af andres frembringelser, med mindre du har ophavsmandens udtrykkelige tilladelse.
Du må heller ikke sælge den håndfuld kopier du i sin tid fremstillede til eget brug.
Sådan er reglerne - enkle og lige til at gå til.
Drop kopierne og bevar originalerne. Og husk - det er de få, der ødelægger det for de mange.
Fortsat god sommer.
