Fin sommerfisk

Milivoj Saric er efterhånden ganske velkendt på denne blog, og han er især kendt for at fortsætte sit fiskeri når vi andre drosler lidt ned i sommervarmen.
I går havde han opsøgt en plads med god vanddybde og en god kølig strøm, hvilket er et must på denne årstid, og resultatet udeblev da heller ikke, idet en fin fisk på 3,7 kilo og 69 cm huggede hårdt og kontant efter et spinstop.
Fisken faldt for en OGP Silling i den fastmonterede version (hva´søren Mili, er du gået væk fra gennemløberne)
Dagen bød på yderligere 2 fisk omkring målet.

Sommerfiskeriet behøver altså ikke at foregå i de mørke timer, men det ved de fleste vel efterhånden. Så hvis fiskefeberen raser, så er det bare om at komme afsted og opsøge heldet og fiskene.

Stevns Klint en del af verdens naturarv

En komite under FN-organisationen Unesco har for kort tid siden på et møde i Qatar udnævnt Stevns Klint, samt den danske del af Vadehavet til at være en del af verdens naturarv - en prestigefyldt titel, som vi kan være stolte af, netop fordi begrundelsen for udnævnelsen er den unikke natur.

Som borger og lystfisker på Stevns er jeg i hvert fald stolt over at bo i dette smukke område, hvor jeg har adgang til en fantastisk natur, og et mindst ligeså fantastisk fiskeri. Det har jeg iøvrigt altid været, titel eller ej.

At kunne dyrke sin hobby i denne smukke natur er noget jeg altid vil værdsætte og nyde i fulde drag.

Tillykke til Stevns med udnævnelsen.

Interesserede kan læse mere HER

Aftenfisk ville have fluen

Milivoj Saric var på kysten i går aftes et sted på Sjælland, og der var store forekomster af tobis under land, så Mili startede med en af Henry´s Fladbukke, som erfaringsmæssigt virker godt på denne fiskeplads. Fiskene ville det imidlertid anderledes, så Mili skiftede til bombarda og flue, og det hjalp.
Da Mili sluttede fiskeriet havde han fanget 5 fisk, med den største på 2,2 kilo.

Da det blev mørkt skiftede Mili til en kystwobler, men den ville fiskene heller ikke kendes ved, og stor var hans undren, da han ved hjemkomsten rensede den største fisk, som viste sig at gemme på hele 11 store tobiser - og så huggede den på fluen!

Nu kan vi bare konstatere, at der ingen regler er ved havørredfiskeri, slutter Mili i sin beretning.

4 kilos let farvet aftenfisk

Det hører vist til sjældenhederne, at man støder på en let farvet fisk på Stevns her i starten af juni måned, men det var faktisk hvad Milivoj Saric gjorde forleden aften, hvor han tog denne let farvede fisk på 4 kilo og 70 cm på en original Søborg Sølvpil i umalet version.
Fisken huggede forholdsvis tidligt på aftenen.

Ud over denne fisk fik Mili yderligere 2 fisk på omkring 1,5 kilo, som begge blev taget på wobler.

Jeg har personligt aldrig fanget en let farvet fisk som denne i juni måned her på Stevns, og det er første gang jeg hører om det, så en lidt sjælden fangst må det siges at være.

Flot 5 kilos natfisk

Søren Erhard Hansen har sendt mig denne fangstrapport:

Efter et par lidt for varme dage med havearbejde, trængte jeg til at komme på klintekysten på årets første regulære nattur.
Der var forbavsende få fiskere ude, da jeg ankom ved 21-tiden, vejret var helt stille, og der var slet ikke noget liv at se i overfladen.
Ved 22-tiden begyndte et par fisk at springe indenfor kastehold, men intet skete. Et par fiskere længere væk fik et par hornfisk og småtorsk, men jeg mærkede stadig intet.
Ved 23-tiden fik jeg en halvanden kilos fisk på, der efter en lufttur røg af, og der begyndte nu at vise sig tobiser hist og her i overfladen. Jeg kastede på et tidspunkt min wobler nærmest på skrå af kysten efter et par flygtende tobiser og fik hug ca 20 meter fra land. I starten virkede fisken som en 2 kilos fisk - den trak stile og roligt sidelæns ned mod mig, men efterhånden som den kom mere og mere på tværs kunne, jeg godt mærke vægten.Da den på intet tidspunkt var oppe at springe, tænkte jeg, at den måske alligevel havde lidt størrelse, og efter et par seje udløb på lavt vand, hvor jeg havde problemer med at få den tættere på, fik jeg den i nettet. Her afslørede en fik og tyk 5-kilos hunfisk sig - 75 cm og en af de flotteste, jeg har fanget de sidste par år.
Herefter fiskede jeg videre i håb om at fange en tilsvarende hanfisk - det har jeg og min kammerat oplevet før i juni måned - men der skete absolut ikke mere og ved halv to-tiden pakkede jeg sammen. Jeg er ikke helt fortrolig med kameraet i min mobil, så billederne blev lidt la-la…..

Hilsen fra 

Søren Erhard Hansen

- - -

Tak for beretningen, Søren, og tillykke med den flotte og velproportionerede blankfisk.

Det er også mit indtryk, at der ikke er ret mange, som dyrker natfiskeriet i øjeblikket, det gør jeg heller ikke selv, men din beretning understreger, at det godt kan betale sig at ofre nogle timers nattesøvn på projektet.

Hvilken farve har en tobis?

Snurrebasser og OLR woblere i farven Ultra Tobis

Der findes ikke noget endegyldigt svar på dette spørgsmål - prøv blot at lave en billedsøgning på Google, og se selv, hvor mange forskellige farver en tobis kan have. 

Da tobis holder til ved bunden, så tilpasser tobisen, i lighed med andre bundlevende dyr, sine farvenuancer til den type bund den opholder sig ved, som et vigtigt element i at camouflere sig for predatorer, såsom f.eks havørreden.

Vi vil som lystfiskere gerne have, at vores agn imiterer havørredens byttedyr så nøjagtigt og livagtigt som overhovedet muligt, og farverne på vores blink og woblere diskuteres ivrigt på diverse lystfisker relaterede fora og på de sociale medier.

Alt sammen fordi vi forestiller os, at jo tættere vi kan komme på den ægte vare, jo større er fangstchancerne når vi er på kysten.
Åh jo, så er der jo også de, der sværger til de mere fantasifulde farver, men det er mere provokation end imitation det handler om.

Drømmene om at frembringe den perfekte imitation kender man som grejfremstiller til overflod, for drømmene opstår helt af sig selv når man står og laver grejet, og drømmene er et meget vigtigt element i denne hobby. Uden disse drømme ville passionen stille gå til grunde.

Nu fisker jeg selv sjældent med blink, men da jeg gjorde foretrak jeg de kedelige blygrå og umalede af slagsen, men med mine woblere er det en anden snak, for uden farve ville de være ganske uinteressante, i hvert fald for fiskeren. Og hvorfor ikke forsøge at ramme noget naturligt, og som nævnt, komme så tæt på den ægte vare som muligt?
Jeg har skrevet om det før, men dét at farven på en given agn tiltaler fiskeren, og dermed giver drømmene liv, og giver næring til troen på, at lige netop denne agn med denne farve vil gøre en forskel på dagen - det kan simpelthen ikke undervurderes.

Det er her Ole Gregersen kommer ind i billedet, for han kan noget med farver, og eksperimenterne med at ramme de helt rigtige farver hører aldrig op. 

Ole gav sig selv en opgave for nylig, nemlig at finde og genskabe den mest naturlige tobisfarve! Det skulle vise sig at være en ikke helt så nem opgave, som det umiddelbart kunne tænkes.

En tobis har fra naturens hold adskillige farver, alt efter hvordan lyset falder, og som nævnt, meget afhængig af hvilke omgivelser den svømmer i.

Blot én af mange "forklædninger" man kan træffe en tobis i.

Det betyder med andre ord, at der er mangfoldige muligheder i farvekombinationerne, og indtil videre er Ole kommet frem til en farve, som han har valgt at kalde Ultra Tobis.

Om det skal være den endelige farve, eller om det skal være en helt anden, det er for tidligt at spå om endnu, men der eksperimenteres på livet løs - og som sagt, det er en del af passionen i grejfremstillingen.

Nu ved jeg godt, at der sidder nogle derude og siger "jeg fisker bare med mine gamle gennemtyggede blink,som jeg altid har gjort, og jeg fanger masser af fisk". Hertil vil jeg bare sige, at så er alt jo som det skal være, for hvis gamle gennemtyggede blink og woblere er dét der giver én troen på fiskeriet, så er det dét man skal fiske med.

Men det behøver ikke at være en grund til at sætte udviklingen i stå, og vi har alle vore forskellige præferencer når det gælder endegrej.

God weekend og god pinse!

Et nostalgisk tilbageblik

Holtug Gl. Kridtbrud med udsigt til Mandehoved den 25. maj 2003

Mange ønsker sig tilbage til "de gode gamle dage", og med dette menes de dage, hvor fangsterne på kysten blev domineret af fisk udsat direkte på kysten. Disse udsætninger blev indstillet i 2001, og de bliver næppe genindført, så vil man genopleve nogle af disse stunder, så må man lade tankerne flyve. Jeg vil her give mit bidrag til sådan et tilbageblik for de, som af den ene eller den anden grund ikke nåede at opleve det.

Det er torsdag den 28. august 2003, sommeren har været helt forrygende varm og solrig, men nu er det ved at være slut, i hvert fald på kalenderen. 

Dengang var jeg single og boede i en lille lejlighed i Køge midtby, så jeg havde kun mig selv at tænke på, og jeg kunne derfor fiske når arbejdet og lysten tillod det. 

Denne dag havde været godt varm, og efter 8 timer på kontoret trængte jeg til lidt afkøling, så derfor gik turen til Holtug Gl. Kridtbrud ved 20-tiden, og planen var at fiske et par timer frem til mørket sænkede sig, da arbejdet jo kaldte næste dags morgen.

Sommeren havde ikke bare fantastisk rent vejrmæssigt, men sandelig også rent fangstmæssigt, idet jeg på 2 natture måneden forinden havde fanget et par fantastisk flotte blankfisk på henholdsvis 5,9 og 4,7 kilo. 

De fleste ved, at august måned som regel kan være lidt tam på kysten, idet fiskene så småt er ved at trække i yngledragten, samtidig med, at vandtemperaturen er ganske høje.

Det sidste gjorde sig i hvert fald gældende denne augustaften i 2003, for den flotte sommer havde gjort vandet pænt lunkent, så vandtemperaturen langs klintekysten lå omkring 20 grader, og havde gjort det siden starten af juli måned.

Da planen var en kort tur, så fandt jeg det ikke formålstjenligt at begive mig ud på en længere travetur, så jeg valgte at begynde mit fiskeri umiddelbart omkring nedgangen til stranden. Der var kun en enkelt fisker på kysten udover mig, og han stod omkring 100 længere mod nord.

Jeg lagde ud med en 26 grams gennemløber, et Søm, og det var dengang mere reglen end undtagelsen, at jeg fiskede med agnvægte omkring 26-28 gram. Stangen var en 10-fods.

Den første time skete der intet overhovedet, men omkring kl. 21 begyndte skumringen så småt at sætte ind, og jeg fik derfor den tanke, at jeg ville skifte mit Søm ud med en fastmonteret Sølvpil fra John P. 

Det var mig lidt imod, for jeg ville helst fiske med gennemløbere, men Sølvpilen var bredere og gav derfor en mere markant profil mod den lysere nattehimmel - den gode gamle huskeregel, som jeg idag ikke praktiserer i samme omfang.

Jeg husker det som var det igår, kl. 2110 faldt hugget kun 10 meter fra stangspidsen, det var ikke et voldsomt hug, men tungt, og fisken gik straks i overfladen, hvor den lavede en stor hvirvel. Skumringen var helt umærkeligt gledet over i et hastigt tiltagende mørke, så jeg kunne ikke umiddelbart danne mig et indtryk af fiskens størrelse, og jeg husker at jeg for mig selv vedtog, at det nok var en 3 kilos.

Tanken var dårligt tænkt til ende, før fisken satte skruen til, og støt og roligt tog den et langt udløb parallelt langs kysten. Selve udløbet var af en karakter og en styrke, som jeg ikke tidligere havde oplevet - den var simpelthen ikke til at stoppe, og hvad værre var - den havde kurs direkte mod den fisker, som stod ca. 100 meter væk.

Nu måtte det briste eller bære, så jeg lagde maksimalt pres på dyret, og fik heldigvis bremset udløbet og vendt fisken. Efter lidt tovtrækkeri kunne resten af fighten foregå på kort line, og det var forholdsvis udramatisk. Jeg havde endnu ikke set fisken, men var klar over, at enten var det noget større end først antaget, eller også var den måske fejlkroget.

Som det så ofte sker med store fisk, så "stiller" de sig tæt ved bunden, og er ikke til at rokke ud af stedet, og man skal heller ikke forsøge når de gør det, for før eller siden flytter de på sig igen. Det gælder blot om at lægge et moderat pres på fisken, og derved forsøge at holde den ude af balance.

Mens jeg stod der, med en genstridig fisk og en 10-fods stang, der flexede faretruende, kom en anden fisker gående forbi mig. Han sagde ikke noget, men jeg glemmer aldrig hans overbærende, og lidt medlidende blik, sådan lidt a la "herregud, han har fat i bundproppen", mens han passerede mig.

Han slog sig ned omkring 50 meter fra mig og begyndte at rigge til.

I mellemtiden havde jeg fået fisken så tæt på, at jeg nu havde muligheden for at danne mig et indtryk af dens størrelse, så jeg tændte pandelampen og lyste på fisken da den langsomt gled ind over det stykke med sand, som jeg stod på. Det var jo en U-BÅD! 

Så fik blev jeg ramt af de berygtede gummiben - for sådan en fisk har man ikke lyst til at miste. Fisken var nu så træt, at jeg forholdsvis nemt kunne kane den ind over netrammen, og med besvær bære den på land.

Den førnævnte fisker havde overværet optrinnet på afstand, og da jeg bar fisken på land gik det vist op for ham, at det ikke var bundproppen jeg havde landet, så han kom nærmest løbende for at se dyret.

HOLD DA HELT KÆFT - HVOR ER DEN STOR! Det var det første han sagde! Jeg husker ikke hvad jeg svarede, for jeg var lamslået over denne fisk - det var helt surrealistisk. Vægten sagde 7,1 kilo, og målebåndet 74 cm - en helt vanvittig konditionsfaktor på 1,75 efter Fultons formel.

Det var desværre før den tid, hvor jeg havde investeret i fotoudstyr, så jeg måtte vente med at tage billeder af fisken til jeg kom hjem, og da jeg boede alene måtte jeg ringe på hos min undrende underbo, som fik stukket mit daværende digitalkamera med 0,8 megapixel opløsning i hånden, så han kunne tage et billede af fisk og fanger.

Flot fisk fotograferet med et dårligt kamera

Billedet herover giver ikke det rette indtryk af fiskens kondition, for den var grotesk fed, så jeg tog endnu et dårligt billede af fisken mens den lå ned:

7,1 kilo og 74 cm

Da jeg, i den efterhånden sene aftentime, skulle rense fisken, fik jeg en del af forklaringen på den groteske kropsform - fisken var fyldt med fuldt udviklet rogn, den var ganske enkelt gydemoden. Men den var jo blank? Det gav ingen mening dengang, men i dag er jeg klar over, at dette var et eksempel på en af konsekvenserne ved udsætninger af fisk direkte på kysten. Gydemodne fisk, der forvirret svømmer op og ned langs kysten med rod i "søkortet", fordi de ikke er blevet præget af et hjemligt vandløb. 

Jeg har et princip om, at det endegrej, som jeg fanger en stor fisk på aldrig skal være vådt igen, så det kommer på "museum", og den famøse Sølvpil hænger i dag på opslagstavlen i mit værksted, sammen med et andet blink, som en stor fisk også faldt for - men det er en anden historie.

Sølvpilen købte jeg som umalet, og så gav jeg den selv lidt spraymaling og et øje. Den nåede kun at blive våd én gang - men hvilken gang!

John P´s Sølvpil i 28 gram til højre

Der er løbet meget vand på kysten siden da, det er trods alt 11 år siden, men sådan en fisk glemmer man aldrig.

I årene derefter har mange oplevet en markant nedgang i fangsterne, og der har været mange faktorer, som har spillet ind, men den mest afgørende har i min optik været det ændrede udsætningsmønster. Fiskene er der stadig, men deres trækruter har ændret sig markant, og de skal derfor opsøges andre steder.

Den gode nyhed er, at 2014 indtil videre har været helt forrygende, og jeg har ikke i de sidste 10 år hørt om flere 5+ fisk end i år. Det tegner rigtig godt, og lad os da håbe det holder.

Det er mit indtryk, at natfiskeriet ikke rigtig er kommet i gang endnu, men der er fisk derude, så hvis man kan undvære lidt nattesøvn, så venter oplevelserne i mørket.

Knæk og Bræk og god forlænget weekend.

Nyt menupunkt

Stevnsfisker.dk gik i luften for mere end 6 år siden med Gør-Det-Selv som hovedtema, og den er gennem årene blev udviklet løbende.

Jeg har længe syslet med ideen om, at give Gør-Det-Selv temaet et yderligere løft i form af en vejledning i, hvordan man røger sin fangst.
Jeg har gennem en 2-3 år selv stået for røgningen af mine fisk, idet jeg blev træt af den evindelige kamp det var, for at finde et røgeri, hvor man uden at skulle køre land og rige rundt, kunne få røget sin fangst på en måde, som gør fisken ære. Det er nemlig ikke alle røgerier, som gør et lige godt stykke arbejde, og de røgerier, hvor man kan gå ind fra gaden og aflevere en havørred til røgning bliver stadigt færre og færre.

Nu fik jeg endelig gjort alvor af mine planer, og det har resulteret i en udførlig vejledning i, hvordan man koldrøger sin fangst.
Som med så meget andet, så er der mange måder at gøre det på, men den viste fremgangsmåde er den jeg har brugt de sidste par år, og resultatet er blevet perfekt - hver gang!

Tag hvad du kan bruge - og tilpas det til din egen arbejdsgang eller metode.

Du finder vejledningen under Tips og Tricks

God fornøjelse!

Evigt ejes kun det tabte

Arkivfoto

Overskriften stammer fra et citat fra et digt af Henrik Ibsen, men det refererer også til den oplevelse, som Jesper Larsen beretter om her:

I går aftes var tid til en tur mere. Vejret og vinden tegnede godt, så det var bare med at komme afsted. Vel ankommet til pladsen, i øvrigt meget længe siden jeg havde været der sidst. Når vel ankommet, sædvanligvis meget svedig, så jeg skulle lige køle lidt af, men kunne så nyde det gode vejr, selvom det regnede lidt. På med min tro følgesvend JL2, og så i vandet kl. 2115. Havde da også kun stået i vandet i små 5 minutter, da der kom flere stimer af Kongetobis tæt forbi mig svømmende meget dovent, nogle af dem helt op til 30 cm lange – hold kæft det tegnede allerede godt. 

Dog var der kun de sædvanlige hug fra hornfisk, og lidt ”sutteri” fra torsk. Enkelte spring fra havørred langt ude kunne det også blive til. Efter et par timer besluttede jeg mig for at fiske tilbage, tog ti kast for hver 200 meter, men der skete ikke rigtig noget. Jeg kommer til det sidste sted, inden jeg vil stoppe, og efter to kast, ja så sker det. Langt ude, et lille puf, og et splitsekund efter, så kom hugget – hold kæft en fisk – bremsen hvinede og fisken gik ud af vandet, mine tanker om den store snurrede i hovedet, jeg kunne slet ikke styre den. Endnu et udløb og et spring mere, så rullede den helt vildt og så blev der stille – æv æv. Krogen slap, og så lige den, kan snart ikke huske hvornår jeg sidst har ”smidt” en havørred, men det skete altså nu – det er dem man husker bedst ;-) – jeg vil skønne at den vejede mellem 6-7 kilo, den ville jeg gerne have haft, måske gør jeg det næste gang.

Jeg er allerede kommet mig over det, det kom jeg egentligt hurtigt, det er en del af gamet, måske ville det heller ikke være det samme hvis vi altid fik dem, men mon ikke jeg husker episoden næste gang jeg står på den sten – det tror jeg.

- - -

Tak for beretningen, Jesper, det er næsten så man kan smage frustrationen og ærgelsen, men som du selv siger, sådan er gamet.

Men jeg tror du hurtigt vil sande, at overskriften holder stik, for uanset hvad, så glemmer du aldrig den fisk. Sådan jeg det, og sådan har rigtig mange andre det også - så sandt, så sandt, det er de fisk man husker bedst.

Flot aftenfisk

Jesper Larsen tog en lille aftentur på kysten forleden:

Hej Ole

Jeg havde indfundet mig på den plads, jeg mente var god - dog skete der ikke rigtig noget den første times tid, udover en mindre torsk (dejligt at de også er der). Efterhånden kunne jeg høre at tobiserne begyndte og røre på sig, men kunne sandelig også ind imellem høre ”kæbeklask” og rumsteren fra havørred – endelig og ganske langt ude tog en god havørred endnu engang min hjemmelavede gennemløbswobler (JL2). 

Så begyndte der ellers lidt ”tovtrækkeri”, jeg vandt, den havde dog ikke tobiser i maven, men en noget fordøjet sild.

Fisken vejede 3,8 kilo, 69 cm lang og fanget på en JL2 gennemløbswobler i farven Oliven/Cream.

Tillykke med fisken, Jesper - du har virkelig formået at være på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter i år.

Tobiswoblere er altid effektive i disse situationer, og selvgjort er som bekendt velgjort.

God majfisk

Lasse Andersen har sendt mig denne rapport fra et kyststræk her i årets sidste forårsmåned:

Hej Ole.

For to dage siden var jeg en tur på kysten. Ankom kl 16. Forholdene var gode. Godt med vind og tilpas meget farve i vandet, som var 10 grader. Ingen hornfisk. 

Efter en halv time faldt et af de kontante hyg, hvor man ikke er i tvivl om, at det er en god fisk. Fisken gik dybt og tog et par seje udløb. Jeg stod mellem store sten og havde ikke fangstnet, da jeg havde tabt det på sidste aftentur, hvor det var for mørkt at lede efter det. Fisken var godt kroget og det lykkedes med lidt tålmodighed at kane den ind over stenene. 3 kg og 65 cm. 

Fisken havde spist godt. I maven havde den tobis, sild og stenbider yngel, som stadig var levende. Den lille stenbiderunge fik lov at svømme igen.

En slags "kinderæg" med hele 3 ting i maven - heraf en levende stenbideryngel

1 stk. levende stenbideryngel, som blev genudsat efter at være befriet fra havørredens mavesæk

Endnu engang en OLR wobler i jubilæumsfarve. Denne gang tobisudgaven. Jeg må indrømme at dine woblere har været effektive for mig dette forår. Efter jeg begyndte at fiske med dem, har de siddet for enden af linen 95 % af tiden og har givet godt med fisk.

Venlig hilsen

Lasse Andersen

- - -

Tak for beretningen, der er i hvert fald på ét punkt adskiller sig fra de fleste, for det er ikke hverdagskost, at man kan genudsætte levende byttedyr fra en havørreds mave.

Og dejligt at du slap for hornfiskene.

Tillykke med den flotte fisk.

Skulle vi nu ikke....

...prøve at holde lidt selvjustits i vore egne rækker.

Dette skilt står ved samtlige indkørsler til henholdsvis Magleby Skov og Gjorslev Bøgeskov, som begge er privatejede skove under Gjorslev Gods.

Der er desværre nogle, som er af den opfattelse, at dette skilt ikke gælder for dem, og det er en stor skam, for ikke nok med, at de foretager sig noget ulovligt, men samtidig så sætter de alle os andre, som godt ved hvad skiltet betyder og retter sig derefter, i et dårligt lys som lystfiskere! Da flertallet godt kan finde ud af det, så er det som altid ud fra devisen "de få ødelægger det for de mange".

Vi lystfiskere er jo om nogen gode til at moralisere når andre bryder loven, så man skulle jo tro, at det også gælder i dette tilfælde, men nej.

Jeg har været i kontakt med godsforvalteren på Gjorslev Gods, som oplyser, at der i perioder er problemer med lystfiskere, der parkerer i skoven. Dette ser man på med stor alvor, og samtlige parkeringssyndere bliver uden undtagelse meldt til politiet for overtrædelse af Lov om Mark- og Vejfred § 17:


"Færdsel på fremmed grund

§ 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde."

Jeg kender ikke den nøjagtige takst, men det er som minimum 1000 kr. i bøde for denne forseelse. Godset har alene i denne uge anmeldt 3 ulovlige parkeringer til politiet.

Det er jo ikke for sjov, at disse restriktioner er indført, men af hensyn til vildtet og det øvrige dyreliv i skoven.

Jeg kan til behagelig orientering oplyse, at der fra de lovlige parkeringspladser er maksimalt 10-15 minutters gang til de ypperligste fiskepladser på Stevns, og hvis man ikke orker den naturoplevelse, som nu engang er forbundet med denne lille gåtur, så er der da andre pladser i f.eks. Køge Bugt, hvor man stort set kan vælte lige ud af bilen og ned i vandet.

Lad os nu vise os fra vores bedste side og respektere de regler der gælder.

Tobisjagt i skumringen

Det skulle være årets første aftentur, og med udsigt til mit favoritvejr til mørkets gerninger, så måtte trætheden efter en lang arbejdsuge, og den bløde sofa vige for en tur til kysten.
Jeg havde tilmed fået en hjemmeopgave af Ole Gregersen, idet han gerne ville have testet nogle nye glow-farver, så hvorfor ikke slå 2 fluer med ét smæk.

Kommet frem til pladsen lå vandet hen som en blankpoleret bordplade, og solen var endnu ikke dumpet så tilpas langt ned mod horisonten, at det ligefrem kunne betale sig at hoppe i baljen og fiske løs.
Og så var der jo også lige det med disse kanylefisk, som jo hærger overalt på denne tid, dem vil jeg gerne undgå så længe som muligt.
Så jeg satte mig ned og nød det gode vejr og dyrelivet omkring mig. Det eneste der nu og da brød den spejlblanke vandoverflade var sporadiske "rundkørsler" af legende kanylefisk - jo tak, bestræbelserne for at sikre næste års myriader af disse pinde i r.... er skam allerede i fuld gang.

Da solen for alvor satte kursen mod horisonten, og skumringen så småt satte ind, gik jeg i gang, og der gik ikke længe før min wobler blev taget 20 meter ude - hårdt og kontant, og så var fighten i gang. Kort efter gled en fin velnæret blankfisk med løse skæl på 1,8 kilo i nettet.
Skumringen var forholdsvis kort, og mørket kom hurtigt, samtidig med kulden, for vi er jo stadig kun i foråret og der var ingen skyer til at holde på varmen.
Men der var aktivitet i overfladen et stykke ude - nogle gange var det kanylerne, der var ved at takke af for denne dag, men der var også blanke tobisjægere inde, og på et tidspunkt kunne jeg skimte en hvirvel i overfladen ca. 50 m ude, men da min wobler på daværende tidspunkt var næsten inde ved stangspidsen, så kunne det ikke være den fisken var efter.
Jeg lagde hurtigt et langt kast i retning af det sted jeg havde set hvirvlen, og wobleren blev da også taget for fuld klampe efter 8-10 omdrejninger på hjulet, og efter lidt tovtrækkeri kunne jeg kane endnu en fin blankfisk på 1,7 kilo op på stranden.
Der var nu god aktivitet i overfladen, og efter 10 minutter lykkedes det at kroge endnu en fisk i samme størrelse - den blev genudsat uden at forlade sit rette element.
Alle 3 fisk blev taget på min OLR Tobis i sildefarven med glow-effekt.

Pludselig satte et strømskifte ind, og herefter døde fiskeriet lidt ud, så jeg besluttede at vende næsen hjemefter inden det blev for sent.
Men det var en god aften, og endnu engang kunne jeg begive mig mod bilen med følelsen af at være så priviligeret, at man har sådanne muligheder for at udfolde sin passion lige uden for døren, og at 3 timers fiskeri kan kaste så fine fisk og gode oplevelser af sig.

Så testfiskeriet gik næsten efter planen, og når jeg skriver næsten er det fordi jeg også skulle prøve en ny farve, som jeg har døbt "Greenhouse Purple" og som er med glow-effekt ligesom de 2 øvrige farver, smaragd og sildefarven. Desværre var det ikke den nye farve der hang for enden af linen, mens fiskene var inde. Men det er det nok næste gang.

Fiskene havde, som allerede gættet, været på tobisjagt i skumringen, for begge havde tobiser af varierende størrelse i maven.
Flere af disse havde lige netop den størrelse, som har stået "model" til min OLR Tobis Slim, som jeg oprindeligt udviklede fordi jeg ville have en agn, der matchede den størrelse tobis, som oftest huserer langs kysterne når havørredfiskeriet er på sit højeste i foråret.

Jeg synes det er lykkedes meget godt at ramme størrelsen, og fisken har tilsyneladende heller ingen indvendinger.

Fiskeriet efter de blanke tobisjægere har nu ændret sig, og hvis man vil undgå de værste stimer af kanylefisk, så er det tidlig morgen og sen aften det foregår, så tjek pandelampen og stik den eventuelt nogle friske batterier.

Chota Caney Fork

Jeg har i løbet af vinteren/foråret 2014 taget en ny model vadestøvler i brug, idet jeg ikke var helt tilfreds med holdbarheden af det sidste par Chota STL+. Det nye par er også fra Chota, men en model med profilsål i gummi, i stedet for filt. Der er stadig mulighed for montering af spikes i gummisålen. Jeg var inden købet lidt bekymret i forhold til gummisålen, for jeg har altid brugt filt, og har egentlig været tilfreds med det, bortset fra det faktum, at filtsålen slides hurtigt op.

Min største bekymring med hensyn til profilsålerne var, at de måske var for glatte, men ved nærmere eftertanke, så er filtsålen mindst ligeså glat når den bliver mættet med det grønne snask fra stenene på kysten. Chota laver adskillige modeller, og mit valg faldt på modellen Caney Fork, som ved første øjekast ser ganske solid ud, mest fordi sålen og hælkappen er væsentligt forstærket i sammenligning med STL+. Snøresystemet er stadig det patenterede Quick Lace System, men nu yderligere forbedret, idet snørerne løber i plasticringe.

Jeg går meget på mine fisketure, og denne støvle er virkelig behagelig at have på en hel dag på kysten, og min bekymring i forhold til sålerne var helt ubegrundet, idet jeg ikke mærker nogen forskel i forhold til mine gamle Chota STL+. Jeg har monteret støvlerne med spikes, og disse skiftes for ca. hver 8 tur.

Det er en meget rummelig støvle, med god støtte for vristen. Jeg bruger til daglig størrelse 43 i sko, og jeg købte disse støvler i str. 11, svarende til str. 42-43. Med disse støvler er det helt unødvendigt at købe dem et nummer større, blot fordi man skal have plads til ekstra sokker, samt evt. et par neoprensokker. Jeg kan uden problemer have både et par tykke sokker, samt et par neoprensokker ud over mine vadersokker, og foden glider stadig let ned i støvlen.

Støvlen fås bl.a. hos Salmon Fly

En tidlig morgens velsignelser

Det er rigtig længe siden jeg har været på en morgentur - altså en af de ture, hvor man står op mens det stadig er bælgravende mørkt, og hvor bilen er pakket med grej aftenen i forvejen, så man lige kan kaste sig fra sengen og ind på førersædet.
Sådan en tur har jeg savnet at tage, og i går skulle det være.

Selv om det er tidligt på sådan en højhellig påskelørdag, så er al træthed væk med et trylleslag når man begiver sig fra bilen mod kysten, mens man indånder den helt specielle morgenluft, akkompagneret af fuglenes sang og synet af disen, der svæver over landskabet. En sær form for stilhed, midt i alle lydene.

Kommet ned til kysten kunne jeg konstatere, at denne morgen var et godt valg, idet forholdene var lige efter min bog, en moderat pålandsvind, gang i vandet, der tilmed var så tilpas uklart, at jeg kun lige kunne skimte mine støvlesnuder på en halv meter vand. Der var også en lille smule drivende ålegræs, men man kan jo ikke få det hele.

Allerede i 3. kast var der bud efter min wobler, men hugget var tungt og trægt, så mistanken om en nedgænger trængte sig på. Fisken, der helt sikkert var en af de lidt større, gik tungt og dybt, og den lod sig ikke bare sådan trække nærmere. Efter få minutter gav den sig så meget, at jeg kunne få den tættere på, og min mistanke holdt stik - en stor, men lynende blank nedgænger uden løse skæl, med de sædvanlige karakteristika som stort hoved og en slank bug. Jeg anslog fisken til et sted mellem 70 og 75 cm, og med et par kilo mere på sidebenene ville den have vejet på den rigtige side af 5 kilo.
Fisken blev efter lidt mere tovtrækkeri afkroget, uden at forlade sit element.
Jeg plejer at sige, at disse store nedgængere fighter som en Bilkapose fyldt med vand, og den beskrivelse kunne ikke passe bedre i dette tilfælde.

Så var der altså fisk under land denne morgen.

Der var faktisk stor aktivitet lige ude foran mig, idet en stor stime meget små fisk blev jagtet af en eller flere havørreder, hvilket bevirkede at småfiskene fra tid til anden brød overfladen i panisk flugt fra deres forfølgere. Hvis man  har oplevet dette, så kender man lyden når disse småfisk bryder overfladen i stort antal, for det lyder som om man taber en håndfuld ukogte ris på et stuegulv - det er det nærmeste jeg kan komme en beskrivelse af denne lyd. En meget skarp sydende lyd.
Jeg kunne naturligvis ikke få de jagende havørreder til at hugge, for de havde sigtekornet indstillet til noget meget mindre end jeg kunne præstere.

Da solen efterhånden havde sneget sig langt op på himlen, og lyset var blevet lidt for skarpt efter min smag, overvejede jeg at bevæge mig mod bilen, men noget sagde mig, at jeg lige burde forsøge mig ved udgangspunktet, hvor jeg havde set de store stimer af småfisk i overfladen. Vandet var ved at klare op, men var stadig tilpas uklart.
Allerede i første kast blev min wobler taget langt ude, og efter en kort fight kunne jeg lande en fin lille tyksak på 1,5 kilo. Den havde tilsyneladende været på jagt efter småfisk, for det første den gjorde på land var at kaste små hundestejler op - virkelig små, ca. 2 cm lange. Det var altså stimer af små hundestejler jeg havde set tidligere.

Man må smede mens jernet er varmt, så jeg genoptog hurtigt fiskeriet, og allerede i næste kast blev wobleren igen taget, denne gang tættere på land, og en fisk i samme størrelse blev kort efter afkroget og genudsat.
Der var altså fisk inde for at jage de store mængder af små hundestejler.
Vinden var taget til i styrke, så bølgerne var blevet lidt større, men det betød intet, og minsandten om ikke en 3. fisk huggede da jeg lagde et nyt kast ud - samme størrelse som de 2 andre, og den blev også genudsat ligesom sin forgænger. 3 kast - 3 fisk - ikke dårligt.
Herefter døde aktiviteten ud, og nu stod solen også højt på himlen.
Alle fiskene blev taget på en OLR Tobis i OGP´s helt suveræne smaragdfarve, fisket på et releasetackel.

Da jeg efter hjemkomsten rensede den hjemtagne fisk væltede det ud af dens svælg med disse små hundestejler, og mavesækken var da også god udspilet. Herunder kan du se, hvad mavesækken gemte på - det er kun de ufordøjede byttedyr jeg viser her:

15 store rejer, 6 hundestejler og 3 tanglopper - hertil kommer så en ligeså stor mængde mere eller mindre fordøjede fødeemner, herunder en sild eller en tobis, det var svært at se.
Så denne fisk har været ganske alsidig i sit fødevalg, og det faktum, at den også lige skulle have sig en stor tobis oveni vidner om, hvilken opportunistisk jæger havørreden er. Når den er i det rigtige humør, så æder den hvad der byder sig.

Og som alle kan se, så er det ikke byttedyr der mangler - og heller ikke de, som lever af dem.

Sådan en morgen gør mig glad, også selv om trætheden melder sig senere på dagen.

Status på kysten

Anders Schultz har været så venlig at sende denne friske update fra kysten:



Hej Ole,

Har været på kysten to gange indenfor den seneste uge.

Der har været rigeligt med fisk under land. Det er tydeligt at tobiserne er på menuen. Den stille overflade er gentagne gange blevet brudt at store hober af fisk på aggresiv jagt efter de små fisk. Ørrederne har dog kun været inde for at jage i kortere perioder for efterfølgende helt at forsvinde.

Det er blevet til 7 fine fisk på ca. 4 timers fiskeri. En enkelt hjemtagen fisk havde ud over tobiser også rejer og tanglopper i maven. Alle fisk er iøvrigt blevet taget på fluen guldbassen.

Selv falderne er ved at være i form igen. Jeg har vedhæftet et billede af en falder på ca. 63 cm og som du kan se mangler den ikke det store i at være fit for middagsbordet. Den svømmer selvfølgelig igen efter den hurtige fotosession.

At der hverken skulle være byttedyr eller fisk kan jeg under alle omstændigheder afkræfte. For dog at opleve det ved selvsyn, kræves, at man er på kysten på de rigtige tidspunkter.

Med venlig hilsen

Anders

---

Tak for info, Anders.

Dine oplysninger bekræfter blot, hvad jeg selv har set og hørt på det seneste, og det er meget positivt. Jeg har ikke selv haft fornøjelsen af nedfaldsfiskene, men kender andre fiskere, som har truffet dem så sent som i går. 

Jeg kan så supplere med, at fortroppen af hornfisk også har indfundet sig på det østlige Sjælland, og der blev sågar fanget en helt nede ved Fakse Ladeplads i går.

Så lige om lidt er de overalt, og hvis man ikke er til hornfisk, så kan man vælge at sætte grejet væk i skabet, og vente til efteråret, eller man kan sætte nye batterier i pandelampen og fiske i de mørke timer.

God påske derude ved vandet og hjemme ved frokostbordene.

1. smoltudsætning i 2014

Så er årets første udsætning af ørredsmolt gennemført - Køge Sportsfiskerforening har sendt mig følgende:

Den 7. april 2014 havde vi årets første udsætning af havørreder. Vi udsatte i alt 14.000 stk. smolt, som blev fordelt med 7.000 stk. i Køge å, 1.500 stk. i Vedskølle å og 5.500 stk. i Tryggevælde å. Fiskene var afkom fra moderfisk som var elfisket i november 2012. Igen i år havde Sjællands Småbådsfiskeklub sponsoreret 10.000 kr til ekstra udsætning af 2.500 stk. smolt.

                                                                                                                                                                                                                                      Henrik Jacobsen

- - -

Vi har jo haft et forrygende forår her på det østlige Sjælland indtil nu, og det er min klare opfattelse, at en væsentlig årsag til dette er det arbejde, som frivillige hvert år lægger i plejen af vore vandløb, og herunder også udsætning af de smolt, som vi en dag fanger på kysten - måske som en flot 5-kilos sølvblank fighter.

Der er derfor al mulig grund til at støtte op om dette uvurderlige arbejde.

God Påske!

Endnu en fin blankfisk

Jeg erindrer ikke et forår, hvor der er indrapporteret så mange flotte blankfisk som i år - det er virkelig positivt, og det gør i hvert fald op med påstandene om, at der ikke er fisk at fange derude.
Der skal stadig kæmpes for fiskene, men det er der jo dybest set heller ikke noget mærkeligt i, for hvis man blot kunne køre afsted, og være nærmest garanteret flex på klingen, så var udfordringen og dermed spændingen ikke så stor.

Én af dem, som har været heldig dette forår er Ruben Schytt-Nielsen, der var på kysten forleden eftermiddag, og Ruben kunne ved turens afslutning drage hjem med en 3,5 kilos blankfisk, der huggede på hans Sølvpil.
Tillykke med fisken, Ruben.

Jeg har personligt ikke ramt de store fisk dette forår, men jeg mener nu heller ikke, at jeg har så meget til gode på den konto, så jeg skal bestemt ikke klage. Men som jeg har nævnt tidligere, så er det eneste der tæller, at være på det rette sted og på det rette tidspunkt - kort sagt man skal være derude.

Update den 18. april 2014:

Ruben har igen været en tur på kysten, og denne gang blev det til en fisk i næsten samme størrelse - en blankfisk på 3,4 kilo, som gav Ruben en god fight inden han kunne lande den.

Tillykke med fisken, Ruben.

5,4 kilo sølv på wobler

Per Hartvig Hansen var på kysten forleden dag, og han har sendt mig denne lille beretning om en særdeles god tur:

Hej Ole
Efter at have mistet en del line måtte hjulet fyldes op i går aftes, så til kysten i morges, og det lyder nok som en rigtig lystfiskerhistorie, men et første kort kast, blot for at rette linen lidt ud - bang på kort line efter en kort fight kom fisken i nettet. 5,4kg rigtig tyk gris, det hjalp lidt på humøret efter have mistet drømme fisken i forgårs - den tog hårdt og med et udløb på ca 80 meter uden stop, bremsen stod hårdt, så hvor stor den fisk var ved kun guderne, men humøret er højt igen efter denne fine fisk, der taget på din OLR Tobis Slim i smaragdfarven. Fisken jeg mistede tog den samme wobler.

Knæk og bræk ved kysten
Hilsen Per

---

Tak for beretningen, Per, og et stort tillykke med den flotte fisk. Den du mistede vil du huske for altid - som man plejer at sige - "evigt ejes det tabte", og sådan har vi det nok alle, hvis vi har mistet en stor fisk.

Som tidligere nævnt er jeg altid meget taknemmelig for feedback på mine woblere, og hvad OLR Slim angår, så udviklede jeg denne model til forårsfiskeriet, hvor tobiserne har lige netop størrelse, og derfor savnede jeg noget kunne imitere disse. Dette suppleret med den meget naturtro smaragdfarve fra OGP falder åbenbart i fiskenes smag.

Dette er iøvrigt den 3. fisk over 5 kilo jeg har kendskab til indenfor en uge, så de er derude - også større!

5 kilos blankfisk på hjemmelavet wobler

Jesper Larsen har netop sendt mig denne rapport:

Hej Ole

En lille beretning, til din side.

Måtte bare ud i formiddags, da ”moder natur” endelig havde rettet vinden den mere rigtige vej, efter mit ”humør”

Selvom forholdene var perfekte, skete der ikke rigtig noget den første times tid, men som for det meste, så kommer hugget bare!!! – bare 25-30 meter ude, et voldsomt hug og så var fighten i gang. Fisken blev bare ”stående”, samtidig med at den plaskede helt vildt, og enkelte spring blev det også til. Egentlig ønskede jeg mig at den ville tage et udløb, så jeg kunne få lidt mere styr på den, for flere gange kunne jeg mærke at ”slaglinien” kørte rundt om hovedet på den, idet den nu også begyndte at rulle helt vildt – da jeg erkender at den ikke vil tage udløb, ligger jeg lidt ekstra pres på, og det ender da også med at jeg efter 8-10 minutter ”stille” og roligt kan kane en meget flot fisk i nettet J - krogen sad perfekt, gået tværs igennem det hårde brusk under tungen.

Hjemme igen kunne jeg konstatere at vægten viste 5,1 kilo og 77 cm flot havørred, den havde en enkelt Kongetobis i maven – jeg tog fisken på en af mine hjemmelavede gennemløbswoblere JL2 i farven Sort/Cream 26 gram.

Selvom jeg har fisket i mange år, og fanget mange havørreder, så blev den 07. April 2014 altså dagen, hvor jeg for første gang fik en blankfisk over de magiske 5 kilo - måske har jeg nu knækket koden, må se hvad de næste par dage kan bringe ;-)

---

Tak for rapporten - og stort tillykke med den flotte fisk, og så oven i købet på et stykke hjemmelavet endegrej - det kan ikke blive bedre, for det gør fangstglæden dobbelt så stor.

En sådan fisk må de fleste blot nøjes med at drømme om, for der er langt i mellem fiskene i den kaliber.