I går aftes stod valget mellem fodbold eller fisk - heldigvis valgte jeg det sidste. Jeg plejer at sige til mig selv at det bliver en aften/nattur, men faktisk kom det ikke til at gå så meget ud over søvnen. Fisken huggede 2315, og den gav en god fight, med mange dybe dyk mod bunden. Fisken huggede meget hårdt helt ude i kastet på en af mine egne hjemmelavede JL1 wobblere i farverne oliven/cream 26 gram - den vejede 3,5 kg og var 68 cm. Jeg fangede også en mere på en ca 1,5 kg, den røg ud igen, en med hjem må være nok. Der var godt med fisk på pladsen fra ca 2300-0100.
God fiskesommer - det tegner godt :-)
Mvh
Jesper
torsdag den 28. juni 2012
søndag den 24. juni 2012
Natfisk til de flittige
Milivoj har været på en natlig fisketur forleden, og det var den tabte nattesøvn værd, idet han i løbet af natten fangede ialt 5 fisk, 2 var under målet, mens de 3 øvrige lå mellem 1 og 1,5 kilo - blankfisk naturligvis.
Fiskene blev fanget på Milivojs eget gennemløbsblink "Tornado" i en umalet version, og Milivoj konstaterede tørt, at den umalede version jo også virker om natten, så det er nok ligemeget hvilken farve man benytter.
Det er rigtigt, Milivoj, og de der kender mig ved, at jeg ikke tillægger farven den store betydning i mit fiskeri, og da slet ikke om natten, hvor enhver agn, uanset farve, vil fremstå sort mod den lysere nattehimmel.
Men fiskene er derude, også selv om det ifølge kalenderen er sommer. Det kræver bare, at man er villig til at bytte den varme dyne ud med et par waders, og så ellers bare komme afsted. Det er så lige på dét punkt, at jeg falder så sørgeligt igennem, for jeg er desværre både blevet for gammel og for doven til at investere min nattesøvn i et fiskeri, der jo beklageligvis ikke er hvad det engang var.
Natfiskeriet har også ændret sig de seneste 7-8 år, og man kan ikke forvente de samme drømmefangster som tilfældet var i f.eks. 2003-2005, hvor store mængder tobis trak rundt langs klintekysten i aftenskumringen. Det var noget der tiltrak havørreden, og det var vel at mærke store havørreder, ofte mellem 4 og 8 kilo, og de mest ihærdige natfiskere fik fisk man i dag kun kan drømme om.
Idag er forekomsten af tobis minimal i sommermånederne, og de ændrede udsætningsplaner har vendt op og ned på havørredens vandringsmønster, så det er blevet en hel del mere udfordrende at fiske - ikke bare om dagen, men i særlig grad også om natten.
Det lykkedes for Milivoj, og det beviser bare endnu engang, at flid lønner sig.
onsdag den 6. juni 2012
Tobiswobler på en ny måde
Jeg har fået en henvendelse fra Niels Garde, som har ladet sig inspirere af afsnittet om fabrikation af gennemløbswoblere på Stevnsfisker.dk, og derfor har eksperimenteret lidt med sin egen udgave af et bud på en wobler, der imiterer tobis.
Niels fortæller:
Efter at jeg har kæmpet et stykke tid med at få belastningen til at sidde rigtigt i formen, droppede jeg plastrøret og brugte messingrøret til at fiksere belastningen så den sad rigtigt i formen. De første 5 woblere med kun plastrøret kæntrede voldsomt til styrbords side, og det duer jo som bekendt ikke ved normalt fiskeri, med mindre man tror på teorien om en syg fisk der svømmer på siden.
Det interessante var om jeg kunne fremstille en "NGP"- "swing" wobler, da jeg godt kan lide S formede gennemløbere og woblere i lighed med
Kanonen, Gobi og Witch.
Fremgangsmåden er den samme som du selv beskriver på sitet, med den væsentlige forskel at jeg minimerer hærderen i krystalplasten, så wobleren er bøjelig når den er lige netop hærdet. Jeg bruger messingrør til at balancere belastningen og bruger en normal form (13 cm tobiswobler) lavet af tandlæge- silicone.
Derefter er det blot at vælge hvor meget S form man ønsker ved at bøje messigrøret, som er medgørligt og ikke "klapper sammen" når man arbejder med det. Det er en god ide at have 1 cm eller mere rør end woblerens længde til rådighed i begge ender af wobleren.
Det var jo dét der var hele formålet med afsnittet - nemlig at folk med modet og lysten til selv at gå i gang med at lave deres egne woblere, skulle finde den fornødne inspiration til at komme godt fra start, og selv gøre sig deres erfaringer.
Det ser ud til at være lykkedes, i hvert fald for Niels, der nu har fremstillet en wobler der har lige netop de egenskaber, som han lægger vægt på ved en wobler.
Ideen er hermed givet videre.
lørdag den 2. juni 2012
Der fanges stadig sølvtøj
Selve fangsten er ikke specielt spektakulær, men prøv at kigge nærmere på fiskens mund og du vil lægge mærke til, at halvdelen af underkæben mangler. Lars beretter, at selve såret var helt lægt, så fisken har formentlig levet med denne deformitet i længere tid, og det faktum at en stor del af underkæben mangler har tilsyneladende ikke hæmmet fiskens indtagelse af føde.
Der kan altså stadig fanges sølvtøj derude, mellem alle hornfiskene, men det er mørkets gerninger, helst sen aften/nat eller meget tidlig morgen, hvilket i denne tid vil sige ved 3-4 tiden, så der skal ofres lidt nattesøvn, hvis man ellers er villig til det.
torsdag den 17. maj 2012
At tro på sin agn og fiske effektivt
Forfatteren på fisketur i 13-års alderen |
Det at man tror på den agn man har valgt til dagens fiskeri betyder alt, i hvert fald hvis man vil fiske effektivt uden at miste for megen fisketid, men det kræver at man har den fornødne erfaring i fiskeriet, og fremfor alt at man besidder den fornødne ro og hviler i sig selv.
Sagen er jo den, at alt i dag foregår i lyntempo, og vi skal helst nå det hele på den halve tid - gerne hurtigere hvis det kan lade sig gøre. For mange er det at få tid til at komme på kysten et par timer en udfordring i planlægning, og en kamp for at få de berømte ender til at nå sammen når job, familie, hus og bil skal indregnes i den samlede plan.
Alle disse faktorer stresser og presser os, og det kan ikke undgå at smitte af på den ro der burde hvile over os når vi endelig står på kysten, det er bare ikke altid det lykkes, og så er det ekstra vigtigt, at man i det mindste er fortrolig med sin agn og har tillid til, at såfremt der er fisk indenfor kastehold, så skal agnen nok gøre resten.
En fin grønlænder fra en dag, hvor der var mange fisk under land |
En flot forårsdag har lokket folk af huse |
Jeg har også bemærket, at disse hyppige agnskift, uden undtagelse, finder sted når der ikke er fisk indenfor kastehold. Hvis jeg skal tolke lidt på, hvad der foregår i hovedet på disse fiskere, så må det være, at man forestiller sig, at hvis man bare skifter til en anden agn, så kan man måske lokke fisken til hug?
Det kan man sikkert også, men det kræver at der er fisk i området, og det er min erfaring, at såfremt det er tilfældet, så giver de sig også tilkende, enten som følgere eller som egentlige kontakter i form af hug eller puffen til agnen.
Med andre ord, så giver det ikke den store mening at skifte agn ustandselig uden anden grund end, at man vil forsøge sig med en anden agn for at lokke fisken til hug. Disse hyppige agnskift koster først og fremmest kostbar fisketid, men de er også egnet til at øge frustrationen hos den enkelte, for jo flere agn man forsøger sig med uden held, jo større bliver frustrationen over, at intet tilsyneladende virker.
![]() |
En af mit livs fisk - fanget efter agnskifte på en dag med flere følgere |
Jeg har kun én gang i hele mit forholdsvis lange lystfiskerliv belæg for at konkludere, at et agnskifte gjorde udslaget, og det var den 2. april 2009, hvor jeg fiskede med et gennemløbs Søm, og hvor flere fisk i en pæn størrelse fulgte efter agnen ind over sandrevlen uden at hugge. Den slags er som bekendt en sikker kilde til frustration og afmagt hos selv de mest erfarne lystfiskere, og her var jeg ingen undtagelse. Situationen kaldte på et agnskifte, og jeg skiftede derfor til en af mine hjemmelavede kystwoblere, der imiterer en tobis på glimrende vis - ganske ligesom Sømmet gør, men i 3D og med et mere roligt bevægelsesmønster.
Allerede i første kast huggede en stor nedgænger, og efter fight og afkrogning huggede endnu en nedgænger i kastet efter - agnskiftet havde vist sit værd!
Få kast efter huggede så den flotte blanke sildeæder på hele 6,8 kilo - resten er kun gode minder;-)
Nu har jeg som fremstiller af endegrej jo nærmest en forpligtelse til at tro på den agn jeg fisker med, men det at sætte lid til sit endegrej kan og skal ikke undervurderes, for det giver først og fremmest den fornødne ro under fiskeriet, og man derfor koncentrere sig om det essentielle - at fiske koncentreret og nyde det. Ofte er fiskene kun lige inde at vende i få minutter, og tænk hvis du står og fumler med et unødvendigt agnskifte i de minutter.
Skønt vejr - men ikke min favorit når der skal fiskes |
lørdag den 12. maj 2012
Trøstepræmie
Jeg har fået en fangstrapport fra Morten Nielsen i Glostrup, og Morten en én af de efterhånden mange fiskere, der har fået øje på potentialet i fiskeriet langs kysterne på Stevns. Trods mange beretninger om udeblevne fangster, så har Morten formået at finde fiskene på forskellige pladser i løbet af foråret.
Jeg vil lade Morten selv berette:
Hej Ole-
Vil bare lige sende en lille hilsen og tak for dit arbejde med dine woblere.
Jeg tror vi er flere som sætter pris på, at få mulighed for at fiske med dine
hjemmelavede kystwoblere. Jeg har indtil nu fået 6 fisk på land bare i foråret på
dette langtkastende og livligt gående stykke endegrej.
Jeg mistede dog mit livs fisk den 4. maj på Stevns. Jeg mærkede en kontakt og begyndte at spinne hurtigt ind.
Efter 6-8 omgange lavede jeg spinstop, og lod wobleren synke. Da jeg begyndte
indspinning igen, hårdt hug, og jeg har aldrig mærket en sådan kraft fra en fisk før.
Jeg er med det samme klar over at dette er FISKEN. Jeg hæver stangen, og vægten
er enorm. i det samme springer den ud af vandet, og jeg ser en fisk, som man ellers
kun drømmer om. Jeg kæmper for at holde stram line, man da jeg har kontakt igen,,er det kun med mit '
endegrej.
Hovedrystende og forbavset er turen faktisk slut for mit vedkommende derefter.
Mandag den 7 maj tager jeg til pladsen igen, og efter kort tids fiskeri med
gennemløbswobleren lander jeg den vedhæftede fisk. 64 cm og lige over 3 kilo.
En god fisk, men ikke desto mindre en trøstepræmie i forhold den den jeg mistede.
Men hvor jeg dog elsker at fiske på Stevns. Jeg bor selv i Glostrup, og vil hellere
køre den halve time længere for at komme til en kyststrækning som kræver lidt arbejde
at nå til. Derfor føles belønningen også så meget bedre, når man kommer hjem med
fisk som denne.
Knæk og bræk
Jeg er naturligvis både glad og stolt over, at nogen finder mine OLR Tobis brugbare, og fanger fisk på dem, da det jo var hele formålet med at lave dem.
Jeg ville ønske, at jeg havde mere tid til at lave nogle flere, men det er som tidligere nævnt ikke noget man bare lige gør, når hver enkelt wobler er håndlavet fra start til slut. Jeg vil dog arbejde på også at kunne levere et parti woblere i 2013.
Morten - der findes et ordsprog "Evigt ejes det tabte" - og det vil du sande, for den fisk glemmer du aldrig nogensinde.
Tillykke med trøstepræmien
tirsdag den 1. maj 2012
Lidt mere Falster
Der kom lige en supplerende fangstrapport fra Kim Pedersen, idet hans makker skam også kunne noget med fine blankfisk i sidste uge, da de gæstede Falster. Denne aften var det dog ikke det østlige Falster, som måtte lægge kyst til de 2 vestjyder, men derimod det vestlige Falster.
De fiskede på pladsen en enkelt aften, og fik 6 fisk hver - men det var Kims makker, Thomas, der løb med den største, nemlig en flot blankfisk på 3,6 kilo og 67 cm, taget på bombarda og flue.
Med til historien hører, at Thomas havde knækket sin stang, og derfor måtte han låne udstyr af Kim, og det var således både en lånt stang, bombarda, og en flue som Kim havde bundet, som var værktøjet da fisken blev taget.
Den huggede for fuld rulle, var ude af vandet 4 gange og lavede i det hele taget en del ravage før Kim kunne nette fisken for Thomas.
Jeg kan godt forstå, at de 2 herrer fra Jylland er blevet vilde med Falster.
søndag den 29. april 2012
Flot fisk fra Falster
Kim Pedersen fra Vestjylland har tabt sit hjerte til Falster - i det mindste til fiskeriet dernede, for som de fleste nok husker, så fik han en rigtig flot blankfisk under et besøg på Falster i slutningen af marts.
Det gav naturligt nok blod på tanden, også selv om det er en lang køretur, så i den forgangne uge måtte Kim afsted igen sammen med en makker for at prøve kræfter med Østersøens sildeædere.
Det viste sig at være den helt rigtige beslutning, for under en aftentur lykkedes det Kim at kroge endnu en flot blankfisk på hele 4,3 kilo fordelt på 70 cm, der faldt for et 16 grams Søm i tobisfarven.
Som Kim skriver i sin mail: "Super super fight med mange udløb. Den huggede på et 16 grams søm i tobis farve. Det varmer godt inde i kroppen med de fisk som i har derovre på Sjælland ;-) "
Det er da en fornøjelse, at det kan lade sig gøre at køre helt fra Vestjylland til Falster, og så rende ind i en fisk af den kaliber - 2 gange inden for kort tid! Selv om kystfiskeriet sommetider er svært, så er der ingen der med rimelighed kan påstå, at der ingen fisk er.
Kim og co. fisker med en lidt speciel opsætning med hensyn til krogen på gennemløberen. De bruger ikke bare enkeltkroge, men også små trekroge - nærmere Ken Sawada rørfluekroge, der normalt anvendes til laksefiskeriet i de jyske åer. Begge krogtyper forsynes med lidt dubbing på selve krogen, og i stedet for den obligatoriske perle til beskyttelse af knuden, så bruger de et såkaldt krogstyr, som kan ses på billederne herover. Det er en anordning man bruger i Karup å om natten når der fiskes med rørfluer - men det virker altså også på kysten.
Kim og makker fisker med en lokalkendt når de er på Falster, han har taget ideen til sig med glæde, og han har således præsteret at lande 5 fisk på en aften på den opsætning - scoren var 2,5 - 2,5 - 3,0 - 3, 0 og 4,5 kilo, mens han desværre måtte vinke farvel til en større fisk på måske 5-6 kilo. Til én mand!
Så det er en opsætning der virker.
Skulle nogen være blevet inspireret til at prøve, så er ideen hermed givet videre.
Jeg har naturligvis noteret mig, at Kim har brugt en OLR Kutling som illustration;-)
Tak for fangstrapporten, Kim - og tillykke med endnu et flot stykke sølvtøj.
Aften/nattur
Er lige kommet hjem fra endnu en aften/nat fiske tur.
Og set over de sidste 2 dage har det været rigtig godt.
Fredag fik jeg 4 stk fra 1.2 til 3kg, og der var rigtig mange fisk samt tobis
Lørdag var lidt mere stille fik 1stk på 2.8kg 61cm
Så alt i alt 2 gode dage :)
fredag den 27. april 2012
Sildeæder fra pontonbåd
Jeg har modtaget en fangstrapport fra Erik Leth, der også bor og fisker på Stevns, ligesom jeg selv. Han fisker i perioder fra sin pontonbåd, hvilket giver ham lidt bedre muligheder for at placere sig i forhold til den valgte fiskeplads.
Således var han forleden på et af sine favoritspots, der har givet lidt fisk på det seneste, og han placerede sig så han kunne dække overgangen mellem sandrevlen og tangbæltet, der er på pladsen. Han mærkede først lidt "små pilleri" ved blinket helt ude i kastet, men hugget udeblev. Næste kast drillede fisken igen med lidt pilleri, hvorefter Erik satte indspinningshastigheden op, for derefter at lave et spinstop - det udløste hugget, og efter en fight på omkring 10 minutter med 3 lange udløb og en lufttur med efterfølgende bølgeskvulp kunne fisken landes. En flot og velkonditioneret blankfisk på 4,7 kilo og 74 cm med helt løse skæl.
Da Erik rensede fisken dukkede en halvt fordøjet sild op - så det var altså en rigtig sildeæder, som var inde og vende det kystnære miljø.
Erik beretter afslutningsvis, at han endnu ikke er stødt på nogen hornfisk (og de må også gerne blive væk - men det er nok et fromt ønske, der ikke lader sig opfylde). Til gengæld så han den første svale ude over vandet, og det er som bekendt også et sikkert forårstegn.
Stort tillykke til med den flotte fangst.
Således var han forleden på et af sine favoritspots, der har givet lidt fisk på det seneste, og han placerede sig så han kunne dække overgangen mellem sandrevlen og tangbæltet, der er på pladsen. Han mærkede først lidt "små pilleri" ved blinket helt ude i kastet, men hugget udeblev. Næste kast drillede fisken igen med lidt pilleri, hvorefter Erik satte indspinningshastigheden op, for derefter at lave et spinstop - det udløste hugget, og efter en fight på omkring 10 minutter med 3 lange udløb og en lufttur med efterfølgende bølgeskvulp kunne fisken landes. En flot og velkonditioneret blankfisk på 4,7 kilo og 74 cm med helt løse skæl.
Da Erik rensede fisken dukkede en halvt fordøjet sild op - så det var altså en rigtig sildeæder, som var inde og vende det kystnære miljø.
Erik beretter afslutningsvis, at han endnu ikke er stødt på nogen hornfisk (og de må også gerne blive væk - men det er nok et fromt ønske, der ikke lader sig opfylde). Til gengæld så han den første svale ude over vandet, og det er som bekendt også et sikkert forårstegn.
Stort tillykke til med den flotte fangst.
søndag den 22. april 2012
Det uforudsigelige forår
Det har ,mildt sagt været et besynderligt forår, i hvert fald set fra min ende af fiskestangen. Jeg har som så mange andre lønmodtagere afviklet lidt restferie inden det nye ferieår skydes igang den 1. maj, og det er altid lidt af en dilemmaøvelse når man skal planlægge sin restferie i forårsmånederne. Sådan er det i hvert fald når man er lystfisker, for man kan aldrig helt forudsige, hvornår sæsonen "topper", og sådan blev det bestemt i år.
Vandtemperaturen, der ellers var på vej op i slutningen af marts, fik et gevaldigt dyk nedad igen i april, og i skrivende stund er den stadig kun på 4-6 grader. Det har i den grad indvirket på fiskeriet, for manglen på kystnære fødeemner er markant, og uden kystnære fødeemner ingen eller kun få fisk.
Men for at gøre forvirringen total, så har der i perioder været masser af fisk - og jeg mener virkelig masser, selv om det har været fisk i størrelsen 40-45 cm. De lidt større fisk har der også været nogle af, men ikke samme antal som f.eks. sidste år.
Forleden ramte jeg en dag med, efter min mening, de mest perfekte forhold til en fisketur. Dovent solskin gennem et tyndt skydække, gamle dønninger efter en periode med østenvind, uklart vand og lidt varme i luften.
Der var da også kontakt til en fisk i første kast, da jeg sendte min OLR Tobis ud i suppen, men den blev ikk e hængende. Kort efter var huggede en fin grønlænder min wobler hårdt og kontant, og sådan blev det ved den næste times tid. Senere blæste det igen op fra øst, og pist væk var fiskene.
Men der var fisk under land, og der var mange - langt de fleste var fisk omkring de 45 cm, og jeg krogede ialt 6 af disse fisk i løbet af en time, mens jeg havde kontakt med mindst ligeså mange. 2 kom med hjem til aftensmaden, og den ene havde en 15 cm lang tobis i maven - den anden havde intet spist - og nu blev den så snydt for den tobis den troede den så;-)
Jeg er ikke i tvivl om, at så snart vandtemperaturen når de magiske 7-8 grader, så skal vi til at kæmpe med hornfisken, og så er der for mit vedkommende kun aftenfiskeriet tilbage.
Det har været et underligt uforudsigeligt forår i år.
fredag den 20. april 2012
Endnu en flot overspringer
Da fisketuren var slut kunne Milivoj gøre regnskabet op med i alt 6 fisk, heraf 5 blanke og en stor nedgænger på ca. 75 cm, som naturligvis blev genudsat. Kronen på værket var imidlertid en flot blank overspringer på 4,5 kilo fordelt på kun 70 cm. Fisken faldt for en 20 grams Bornholmerpil i tobisfarven, og det er den anden fisk Milivoj fanger i den kaliber i løbet af dette forår.
Der er blevet længere mellem fiskene, JA - og der skal virkelig arbejdes for sagen, JA - og især i dette forår, hvor vandtemperaturen fik et dyk på et kritisk tidspunkt, men fiskene er derude, det er nu igen slået fast med syvtommers søm. Men man skal jo selvfølgelig være derude - ganske ligesom Milivoj er det - så skal fiskene nok komme.
Milivoj er altså ikke én af dem der fuldstændig har mistet modet efter at have læst en af de mange "tudetråde" på f.eks. 123nu om manglende fisk - eller snarere manglende evner til at finde fiskene - han klør på og fanger fisk - og det er vejen frem.
Tillykke med endnu en flot blankfisk!
mandag den 16. april 2012
Ørred på italiensk
Jeg har i dag modtaget en mail fra Traficante Gerardo, en italiensk lystfisker, der skriver, at han nyder at følge bloggen på Stevnsfisker.dk mens han drømmer om de flotte fisk vi fanger heroppe. Han har medsendt disse 2 billeder af et par søøredder, som han fangede på spin i fredags, den 13. april, i søen Lago di Stramentizzo i de italienske alper. Fiskene måler henholdsvis 52 cm og 41 cm.
Hvis du vil se mere om denne sø kig da på linket HER
Mille grazie, Gerardo
onsdag den 11. april 2012
Bornholmere på Falster
Martin Liisborg fra Falster havde besøg af de 2 bornholmske lystfiskere, Hans Erik og Jack, i sidste uge, og på den første fiskedag var forholdene perfekte på den valgte plads. Martin udpegede en mørk plet på den lyse sandbund, da denne plet gerne holder en fisk i ny og næ.
Hans Erik var ramt af fiskefeber, og da han allerede havde rigget til lagde han et kast med sin 20 grams kobber Snaps (man er vel bornholmer) ud over pletten. Resultatet udeblev ikke, en fisk huggede hårdt og kontant, og efter en kort fight kunne Hans Erik lande en flot blankfisk på lige knapt 3 kilo. Det må da siges at være okay når man gæster en fremmed plads i en anden landsdel.
De næste 3 timer bød på et forrygende fiskeri med ialt 20 fisk til de 3 fiskere, 7 til Martin, 8 til Hans Erik og 5 til Jack. De fleste fisk var mellem 40 og 45 cm, og de blev alle genudsat på nær den fine fisk, som Hans Erik åbnede ballet med.
De følgende dage skulle der arbejdes lidt mere for sagen for på dag 2 var vandet blankt og stille, men det gav da 5 grønlændere. Dag 3 var forholdene ikke meget bedre, så det blev en hviledag i stedet. Dag 4 var Hans Erik og Jack afsted på egen hånd, da Martin skulle passe sit arbejde, og selv uden deres lokalkendte guide gik det meget godt, for Jack fik ialt 8 fisk med den største på 1,5 kilo, mens Hans Erik måtte “nøjes” med 4 fisk.
Martin måtte således lide den tort at modtage et billede af Jack med fisk mens han passede sit arbejde, men han fik efter fyraften lidt oprejsning, idet han fangede 2 fine fisk på 45 og 50 cm.
Således kunne Martin sende de 2 bornholmske fiskevenner retur til den lille ø i Østersøen med god samvittighed.
tirsdag den 10. april 2012
Den første hornfisk har ramt Stevns
Jeg har fået en mail fra Raymond Holm, der var så uheldig at kroge årets første hornfisk på sin flue i går - på Stevns!
Raymond beretter om flere hårde hug på fluen, uden at fiskene blev siddende, og han syntes det føltes som horn, men han var ikke sikker grundet det tidlige tidspunkt og det kolde vand. Men ak, det lykkedes at kroge et bæsterne, og da fisken sprang fri af vandet var han ikke længere i tvivl - en HORNFISK!!
De der kender mig ved, at jeg betragter hornfiskens årlige indtog som en pestilens - hverken mere eller mindre. Hvor jeg dog bare HADER disse tusindbrødre, som i den grad forstyrrer fiskeriet efter havørred, og i de senere år er jeg i lighed med mange andre begyndt at lægge grejet til side og sysle med andre gøremål når hornfiskenes brudefærd er på sit højeste.
Jeg ved godt, at mange har stor glæde af at fange disse fisk, og fred være med det, bare jeg kan blive fri.
Raymond fik dog også et par fine fisk (havørred forstås) på ca. 50 cm med både tobiser, hundestejler og kutlinger i maven, ligesom der også var en del rejer i det lave vand på fiskepladsen.
Tak for advarslen, Raymond. Jeg begynder at sætte nye batterier i pandelampen, for noget kunne tyde på, at natfiskeriet starter tidligt i år.
Raymond beretter om flere hårde hug på fluen, uden at fiskene blev siddende, og han syntes det føltes som horn, men han var ikke sikker grundet det tidlige tidspunkt og det kolde vand. Men ak, det lykkedes at kroge et bæsterne, og da fisken sprang fri af vandet var han ikke længere i tvivl - en HORNFISK!!
De der kender mig ved, at jeg betragter hornfiskens årlige indtog som en pestilens - hverken mere eller mindre. Hvor jeg dog bare HADER disse tusindbrødre, som i den grad forstyrrer fiskeriet efter havørred, og i de senere år er jeg i lighed med mange andre begyndt at lægge grejet til side og sysle med andre gøremål når hornfiskenes brudefærd er på sit højeste.
Jeg ved godt, at mange har stor glæde af at fange disse fisk, og fred være med det, bare jeg kan blive fri.
Raymond fik dog også et par fine fisk (havørred forstås) på ca. 50 cm med både tobiser, hundestejler og kutlinger i maven, ligesom der også var en del rejer i det lave vand på fiskepladsen.
Tak for advarslen, Raymond. Jeg begynder at sætte nye batterier i pandelampen, for noget kunne tyde på, at natfiskeriet starter tidligt i år.
søndag den 8. april 2012
Halvvejs status på foråret 2012
Vi er snart halvvejs gennem forårssæsonen, og det har mildt sagt været et underligt forår. For første gang i 2 år har vi ikke haft noget der ligner isvinter, og alligevel havde vi en kort periode med omfattende isforekomster i primært Køge Bugt.
Samtidig fik vi et dejligt og tiltrængt varmefrembrud i sidste halvdel af marts, men desværre gik det hurtigt ned ad bakke igen, med nattefrost og nordlige vinde.
Vandtemperaturen er stadig meget lav, faktisk er den lavere i år end den var sidste år på samme tid, og det er jo tankevækkende med henvisning til, at vi jo var tæt på isvinter sidste år. Faktisk er vandtemperaturen på hele Østsjælland kun 2-4 grader, og nogle steder er den ovenikøbet lavere.
Det smitter naturligvis af på fiskeriet, for når der ikke er nogen fødeemner kystnært, så er der heller ingen havørred.
Alligevel er der i marts og de seneste dage i april fanget en del fisk, og der har til tider været rigtig mange, især de små blanke grønlændere på 40-45 cm har været i overtal, og det skal vi jo glæde os over, for det lover godt for fremtiden.
Jeg har også kendskab til en del fine fisk på mellem 2 og 5 kilo, men der er stadig tale om sporadiske fangster, og det årlige træk af store fisk på mellem 5 og 7 kilo er indtil videre udeblevet, sikkert på grund af de lave vandtemperaturer. Sjovt nok har vi ikke fanget så mange nedgængere i år - faktisk ikke én eneste.
Foråret trækker traditionelt en del fiskere af huse, og det fremgår da også af billedet herover, at fiskepresset på visse pladser er stort. Det er ofte når "jungletrommerne" har fortalt om fangster i et givent område, at man kan se scenerier som dette.
Summen af foråret indtil nu, set fra Stevnsfiskers hjørne er, at det på mange måder har været et lidt skævt forår, for det har ikke altid været lige nemt at finde fiskene, og når man har fundet dem har der været mange, men forholdsvis små fisk. Forventningerne til dette forår har også været store, da vi undgik isvinteren for første gang i 2 år, men vind og vejr har i perioder drillet, og den lave vandtemperatur er den store hindring lige nu.
Men fiskene er der, og når vandet bliver varmet lidt af op af forårssolen og de mildere vinde, så vågner det kystnære miljø, og dermed også havørreden.
Fortsat god påske.
søndag den 1. april 2012
9 fisk på under en time
Jeg fik forleden en mail fra Jonas Steenbuch Krabbe, der kort beretter, at han var på klintekysten i starten af januar måned, på en dag med perfekte forhold som uklart vand med god bevægelse og let regn, samt en vandtemperatur på 5 grader.
Jonas fik 9 grønlændere på under en times fiskeri, og alle fiskene huggede hårdt og kontant på en OLR Tobis i ambulance/sort, ikke noget med "pufferi" og behov for spinstop - bare lige på og hårdt, beretter Jonas.
Det glædelige er ikke bare at fiskene er taget på en hjemmelavet wobler, men i særdeleshed, at det kan lade sig at gøre at fange 9 fisk i løbet af en time. Det lover godt for det fremtidige fiskeri.
Jonas fik 9 grønlændere på under en times fiskeri, og alle fiskene huggede hårdt og kontant på en OLR Tobis i ambulance/sort, ikke noget med "pufferi" og behov for spinstop - bare lige på og hårdt, beretter Jonas.
Det glædelige er ikke bare at fiskene er taget på en hjemmelavet wobler, men i særdeleshed, at det kan lade sig at gøre at fange 9 fisk i løbet af en time. Det lover godt for det fremtidige fiskeri.
fredag den 30. marts 2012
OLR Tobis slog til på Falster
Jeg fik forleden en mail fra Kim Pedersen, der til daglig bor i Vestjylland. Han var en af de hurtige, der nåede at købe nogle OLR Tobis hos Sport Dres i det tidlige forår, og så gik turen ellers til det østlige Falster for at prøve kræfter med Østersøens sildeædere.
Det er en lang køretur, men det lønnede sig, for pludselig blev wobleren taget ca. 60 meter ude i et knaldhårdt hug, og efterfølgende en god fight som blev afsluttet med landingen af en rigtig flot blankfisk på 4,1 kilo fordelt på 69 cm, og altså en konditionsfaktor på 1,25 efter Fultons formel.
Med til historien hører, at Kim kort efter mistede en fisk i tilsvarende størrelse, og han så også flere fisk i overfladen, så der var fisk under land - og det er jo helt perfekt når man er kørt så langt.
Som ophavsmand til wobleren er det en fornøjelse at få feed back på det arbejde man har lavet, og især når det er en fisk som denne.
Stort tillykke til Kim med den flotte fisk.
Jeg hører gerne fra andre brugere af OLR Tobis, så hold jer endelig ikke tilbage.
onsdag den 21. marts 2012
En dejlig dag på kysten
Var lige ude og nyde, det dejlige vejr i dag.
Og startede med at fiske med stiv side vind, og mærkede intet så heller intet.
Først efter 2 timer fik jeg en målsfisk, som blev genudsat.
Var blevet godt træt, af alt den vind og valgte at skifte plads.
Der skete ikke noget som helst den første 1 1/2 time, der stod en 30 meter fra mig og havde hug eller fisk på næsten i hvert kast(det bliver man lidt træt af og se på) nå men han sagde jeg skulle prøve der hvor han fiskede. Og det gjorde jeg så, og ikke lang tid efter var der en fisk på 45cm på.
Og så skete der igen ikke mere,før en time efter, der mister jeg først en og får derefter en fisk mere på 45cm noget af en lille bombe, ikke så bred men rund. Den ryger med hjem, og da jeg får den åbnet er det noget af et syn, den er fyldt med tobis hele 11 stk....
Alt i alt en rigtig god dag.
søndag den 11. marts 2012
En af forårets blanke
Hej Ole
Hermed en fangstrapport fra gårsdagens fiskeri.
Dagens tredie plads blev fisket af sent om eftermiddagen, efter de to foregående pladser vi havde gæstet, ikke havde kastet så meget som synet af en havørred af sig.
Efter en halv times intensiv fiskeri, var der pludselig en mindre markering på min Bornholmerpil derude - som svar, en varieret indspinning med endnu en markering på gennemløberen tilfølge - efterfølgende gav jeg den næsten totalt spinstop, men også kun næsten. Sekundet efter et meget kontant hug - tilslag og fast fisk. I den stærke strøm kunne havørreden levere en forrygende fight, med flere kraftfulde udløb undervejs - en sand fornøjelse.
Efter en relativ tung, men forholdsvis udramatisk fight, var havørreden træt og klar til Kejsen. Jeg kunne herefter nette og lande en fin blankfisk på 2,7 kg. og 58 cm.
Det som umiddelbart sprang mig i øjnene, var en kraftigt beskadiget/deformeret hale - ligesom fiskens rygfinne også var en smule deform.
Desuden havde fisken intet maveindhold - not what so ever.
Inden dagen gik på hæld, gav fiskeriet endnu en fangst i form af en fisk på lidt over målet, som naturligvis nænsomt blev genudsat.
mvh Svendsen
Abonner på:
Opslag (Atom)