Årets første

Fiskeåret 2017 startede for mig præcis som det sluttede, gråt i gråt, og hverken lysten eller energien var i top, da jeg i løbet af lørdag eftermiddag aftalte søndagens tur med Jan. Lørdagens vejr var bare rigtig kedeligt, diset og fugtigt, og egentlig bare egnet til at tilbringe tiden indendørs. Prognosen for søndag var bare en kopi af lørdagen.

Da jeg stod op i dag var vejret som forventet det samme, gråt i gråt, og hygrometret meldte om 97 % luftfugtighed, mens termometret var mere beskedent med sine 4 grader, og min første tanke var - jeg gider ikke i dag! 

Men nogle gange skal man tvinge sig selv afsted, for når først man er kommet i gang, så er det jo meget hyggeligt.

Grejet blev fundet frem, bilen blev pakket, og kort efter stod Jan og jeg ved bilerne og riggede til. Allerede inden vi nåede vandet smertede vores fingerspidser af kulde, ikke særlig lovende, for hvordan skulle det ikke gå når vi kom i gang med fiskeriet. Nå, men det skulle stå sin prøve.

Kommet ned til vandet steg humøret et par grader, for det så bestemt lovende ud, god bevægelse i vandet, og de kolde fingre til trods, så var det i det mindste det jeg ynder at kalde "blødt fiskevejr", fugtigt og mildt for årstiden - en vejrtype der ofte har kastet fisk af sig.

Vi startede fiskeriet, men det var som om fiskene ikke havde indfundet sig, og vi mærkede ingenting de første par timer. Vi flyttede lidt længere hen ad kysten, og på vores vej mødte vi en fisker, der netop havde affisket et  mindre rev med fluestangen. Han havde intet mærket, og sådan kunne vi bekræfte hinanden i, at fiskene simpelthen ikke var inden for kastehold i dag.

Efter en lille snak tog vi afsked med fluefiskeren og gik lidt videre. Jeg valgte at gå i vandet på den anden side af det rev, som fluefiskeren lige havde affisket, og jeg lagde et kast ud parallelt med revet, og minsandten om ikke min wobler blev taget kun ca. 20 fra stangspidsen, ikke noget hårdt hug, wobleren standsede bare sin fremdrift og stangen flexede. Jeg skulle lige sikre mig, at det ikke bare wobleren der havde sat sig en tangbusk, men det var det ikke, og tanken var ikke tænkt til ende før en blank side lynede i bølgerne - ikke nogen stor fisk, men en fin grønlænder omkring de 50 cm blev kanet ind og aflivet. Herefter kunne jeg sende en besked til fruen om, at aftenens menu var ændret til fisk.

Der var altså fisk derude, og på vej tilbage ad den vej vi kom fra, mødte vi igen fluefiskeren, og vi grinede alle 3 lidt af vores tidligere så skråsikre beslutning om, at fiskene ikke var inde på kastehold.

En lang historie kort - der skete ikke mere i dag - flere fiskere var kommet til, men det står ikke klart om de fangede noget, men det håber jeg da at de gjorde. 

Jan og jeg blev relativt hurtigt enige om at kalde det en dag og begav os mod bilerne - en god portion frisk luft, hyggeligt samvær og fisk rigere. Ikke så dårligt - tak for i dag, Jan, det var som sædvanlig en fornøjelse.